Bjärköarätten

(1)

Hær byriæs biærköæ rætter. Hwilkin sum arf æller ærfwir vil sæliæ. biuþi næstu frændum fyrst falt. a þrim byæ þingum. viliæ þe swa fore þæt goz giuæ. sum af aþrum biuþz. þa köpin þe. wiliæ þer eig. sæli ee hwar han bæst ma. kan ok vara at hans frændær hindræ ei þerræ köp innæn nat ok iamlangæ. hauin siþan æncti walđ ok ængæ röst þylikt köp at hindræ. vtan þeer hættin viþær sinum þrim markum. (§.1.) Hwilkin ærfþ æller ærft goz vil vt til pant sætyæ. biuþe fyrst næstu frændum en þe inRikis æru. viliæ þer hanum eig læ pæningæ vp a þæt goz. sæti þa vt ee hwar han ma. Gitær han þæt goz eig ater löst. vm þæn dagh þe fore lægiæ. þa skal han sum lænt hauær. æptir goþræ mannæ mætorþum ok forskiælum hanum ater giua. allt þet arffit var bætræ en lanit.

(2)

Hwilikin maþer hus rywær ok niþer takær. ok vil siþan þæt ater vp byggiæ. kalli til sinæ nagrannæ. ok andræ doghandæ mæn. ok late ater mellam sitt hvs ok sins nagrannæ enæ alin bret knutærum. (§.1.) Engin maþær ma sætiæ hemilik hus næstu sinom grannæ. æller viþær aldræ mannæ gatu. vtan han lati ater mellin husins. ok sins eghins garþ þrigiæ forærum.

(3)

Hwilikin maþær sum drægher vt knif ok skiær sundær brok æller brokabelti af adrum. ok warþær forwnnin at han þæt meþ wreþz hans giorþi. en þo at han skaþi hwarti hanum æller skapum hans. böte sex markær. fore skyrþinæ. æller vari sik meþ sex mannum. (§.1.) Hwilikin maþær slæghin varþær æller sarghaþær. kunnughi .i. staþ vitnum. ok nagrannum þæn þæt giorþi. ok foghotænum oc raþz mannum. ok viti þæt eig siþan adrum manni. vitir han siþan adrum. böte þre markær.

(4)

Hwilikin man kærir a annan fore foghætanum ok razþ mannum. ok hin byuþær sik til bætring ok allæn ræt. later siþæn þæn kiærþi. sik eig nöhiæ at foghætæns oc raþmannæ dom. vtæn kiærir þæt sama a han i adrum köpstaþ. ok wærþær þær laghlikæ till wnnin. böte .XII. markær silfs.

(5)

Hwilikin sum lane takær. af andrum nokot. þær viþær skal han haua þre vitnis mæn. ok þe samu þa han lanit ater giælder. Giörs þæt vtan vitni. ok kræfs þriggiæ markæ giælđ af nokrom æller oc þy minnæ. læggi fram swa mykit sum han viþer kiænnis. ok væri sik meþ en sins eþe. (§.1.) kræfs giælđ. mera en þre markær. ok til sex markær. æller ok þeræ mellum. wæri sik meþ þriggiæ mannæ eþe. kræfs sex markæ gialđ æller meræ en sex markæ. wæri sik meþ sex mannum.

(6)

Hwilikin sum sæl nokot. ok þæn sum köpt hauær. læggær a sit merki. halder þæn sum salde. vm þæn dagh ok annan dagh til sol sesz. sæl han þæt goz innæn þæmmæ timæ aþrum. böte þre markær. vil oc þæn sum köpti köpit viþær sighiæ. ok viþær sighær eig annæn dagh for solæ sæter. ok vil þæt köp siþæn eig haldæ. böte þre markær. ok siþan ma han sum salde meþ foghætæns raþi ællæ twæggiæ raþmannæ vitnum sæliæ sit goz hwem han siælver vill. (§.1.) köpir oc nokor nokot. ok læggær eig mærki sit a. hwilikin þerræ sum þæt vil viþær sighiæ. þen saldi æller köpti. Hwilkin sum köpir af adrum nokot. giwær þær vpa goz pæningæ. hwilikin þeræ salt havær æller köpt. ok vil han þæt viþær sighiæ. giui ater æller oc beþis ater a þeem sama dagh. æller a adrum dagh fore solæ sætær. göræ þer eig swa innan þæmmæ timæ. hwilikin þeræ sum köpit siþan ater brytær. ok vil þæt köp eig haldæ. böte þre marker. (§.2.) nu kan maþær köpæ oc giwær a fæsti pæning æem sum salde. Nv wiþær sighær hwarghin þeræ þæt köp a þeem dagh æller a adrum fore sole sætær. viþær sighær siþæn þæn salde. givi ater þylik tu slik han tok. ok giælde liþköpit. þa en hin viþær sighær sum köpti. havi firi giort swa mykit sum han hanum andwarþaþi sum saldi. ok giælde þo liþköpit.

(7)

kan swa vara at twe mæn kiwæ ok þrættæ mellin sin. ok viliæ eig standæ foghætæns đom oc raþmannæ dömpdom. ok saghþum a almænnigx byæ mot. vtæn beþis biscopsins laghbok. oc annæn ræt skriwaþen fore raþmannum sik vp læses. Hwilikin þeræ þer til riggiæ ganger. þa böte foghætanum oc raþmannum half mark.

(8)

Hwilikin sum kombær meþ skip i hampn. þæt goz han hawær hit. ok fört. före þæt fyrst in til lanz i hus oc i fullæ gömo. siþæn skal han foghatænum kunnukt göræ. ok byuþa hanum falt þylik goz han fört hawær. foghatin a han fræmiæ ok forþa innæn þre dagha. fyrræ ma han encti sæliæ. (§.1.) Hwilikin maþær i meru skipi æller minnu köpir vtæn korn ok siæl. ok varþær þer forwnnin at. böte þre markær. æller væri sik meþ þrim mannum. þo lowaz löþosæ farum sild ok lin sæliæ i sinum skipum. ok þo meþ þem skiælum at förin allæ andræ sinæ værning fyrræ in til lanz. (§.2.) Hwilikin sum stighær i annars bat. ok köpir i hanum nokot. warþær han þær meþ wnnin. böte þre öræ warþær han eig til wnnin. væri sik meþ þrim mannum. (§.3.) Ok mogho mæn almænnilighæ hwarstat köpæ ee mæn marknæþin standær. swa sum fran pikiszdaghum ok til martins mæssu. mællin þe ytærstu sum byrin hawær byght fra sunnæn oc til norþen.

(9)

Hwilikin man sum vil kiæræ a annæn falli saman þreer sakir at mestu. vndir enni kiæru e hwat han vil hælst ivir han kiæræ fiærþæ sakinæ ma til læggiæ en swa kan viþær þorwæ. vtæn þæt forvinnis at þet giorþis fore haþz skyld oc illwiliæ. (§.1.) Nv kan maþær sik meþ eþe væriæ. fylli þæn eþ a þrim lagha daghum þer næst komæ. fyllir han eig sin eþ men þen timæ. þa ær han fallin fore sakinæ. oc böte þre markær til þræskiptis borghænæman a byþæ eþ göraranom innæn þennæ tima fyr ær sakt. wil görarin eig höræ eþin. höræ þa borghaþa menninæ eþin. ok þær æptir þa fylli han fore domarænom meþ sinum eþe hwat han horþe. Wæghfarandi man a þæn samæ dagh eþ gangæ sum han eþ fæsti vm a þem dagh ær eþsört ok eþgangit. en skipæra væri sik meþ sinum eþe i hampnum. Riþandi man næstæ sinum hæstum. (§.2.) hwilikin man sum eþ fæstir vm þæn timæ han ma eig swæriæ. lati sik vm sæmiæ meþ þem sum han eþin fæst hawær. vm þæn dagh. han ma eþin fylla vp a. (§.3.) hwilikin pant takær af nokrom. siþan hauær þæn pant laghlikæ vp buþit. æptir goþra mannæ virning ok mætorþum. er pantrin bætri en giældit ær. er oc pantrin værri. þen han vt sætti. gialdi ater alt þet sum i gialdit sat er. (§.4.) Hwilikin maþær sum eþ festir ok forsumar han a fyllæ æller falz at laghum. böte þre marker.

(10)

Hwilikin man annarz bat takær vtan eghændans orlof. böte þre öræ. fore at han i stægh. ok þre oræ fore at han or stæg. (§.1.) Takær maþær manz hæst olowandis. bote þre öræ fore at han vp stegh. ok þre oræ fore at han niþær stegh.

(11)

Hwilikin sumfore þiufnæþ hawær eig fyr grippin varit. fa han stiælæ. fore minnæ ma han eig hængiæ. en fore ena mark. örum mistæ han fore halmark. æller brennis meþ iarne. for minnæ en half mark ma þiuf sla til stupv. (§.1.) Warþær nokrom þiufnæþær vitær ivir nokot þing. ok han gripir til sins fangæ manz. oc oppinbarer han. ok han leþir sik af hendi oc til annars. ok þen leþir oc fra sik. þen sum þæt wærþær swa sensto til leđt. ok han giter eig leþt. til annars. swari þa han firi þiufnaþin. (§.2.) ær þet þæn þiufnaþær. at han gar eig a lif sins vaþæ. ok varþær han eig fangin. wæri sik meþ þrim mannum. kan þæt gangæ a lif sins vaþæ. væri sik meþ sex mannum. (§.3.) Stiæl konæ standi þylikin dom oc þylikin ræt sum man. vtæn konor skulu liuandis i iorþ grawæs. fore swa mykit þypti sum mæn hængiæs. (§.4.) Warþær konæ fangin meþ stilđ oc er hun olæt. þæn henni sak giwær. skal hana giömæ þær til barnit föth ær. ok giöri siþan hennæ ræt. (§.5.) Hwilikin þiuf gripir oc a hændir meþ fullum þiufnæþ. æller oc meþ andrum kostum stolnum. oc a hændir meþ fullum þiufnæþ. æller oc meþ andrum kostum stolnom. oc slæppir siþan þiufwinum wærþær han þær meþ forwnnin. böte .XL. markær. warþær han eig til wnnin. væri sik meþ sex mannum. (§.6.) Wæþær þiufwær fangin meþ stilđ ok kombær i stupugrewæns hus. ok i staþsins iarn. stupugrewæn a gömæ han alt þæt til hans rættær giörs. latær han han vndæn rymæ fyr. þa giældæ sin hals. for þæs hals. Hwilikin sum kombær til stupunnæ oc sæz þær .i. göme þæn at hanum sum hanum sak giwær meþ staþsins hiælp. (§.7.) Witis manni sak swa mykin at han þorf borghandæ man wiþær. leþiz ivir þry stræti i stadþinum. far han eghi æn þa borghan for sik meþ foghotans oc raþmannæ lovi oc goþwiliæ. sætiz þa han i bysins iarn.

(12)

Hwar sum gangær hem at manni meþ wræz henđi. ok vindær a han vræþz værk. gör han blan. ok bloþoghæn. æru þær til sex mannæ vitni hwarn wæghin. owæn hans garþ æller niþan. böte fult kononx ezsöre. fyst firitighi markær kunuginum sundærlikæ. ok XL. markær til þræskiptis. æru eig witni til. ok komber a op ok a kallan. þa skulu tolf mæn wæriæ han. æller fellæ þe sum ware byæmæn æru. ok raþi halwi næmđ hwar þeræ. warþær man wræþær a gatum oc gen lötum. flyr annar vndæn. ok i annars manz hus. hwar sum þæt halz ær i staþinum. warþær þer bla oc bloþoghær. böte XL. markær. æller væri sik meþ sex mannum. Dræpær han. han þa böte attætighi. markær til þræskiptis. (§.1.) Hwar sum gör aþrum valz æller wræz værki i kirkiu æller i kirkiu garþi. han havær brutit kononx eþsöre. bötis sum hemgangæ. (§.2.) Dræpær maþær annan a aldra mannæ torghe. fore miþiændagh. böte attætighi markær. dræpær æptir miþiændagh fullum sarum. þorf viþær baþi lin. ok lækir. böte .IIII. markær oc tiughu. æn til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig vitni til. þa væri sik meþ sex mannum. wærþær man sarghaþær. æptir miþiændagh. æru til þriggiæ mannæ vitni. böte Xii. markær. æru eig vitni til. þa væri sik meþ sex mannum. bloþsar i holdi fore miþiæn dagh niu markær. i hofþe .XII. markær. þæt er twæggia mannæ vitni æller sex mannæ eþer. bloþsar i huldi æptir miþiæn dagh sex markær. i hofþi niu markær. þæt er twæggiæ mannæ vitni æller sex mannæ eþer. Pust oc hardragh þre markær. en þryggiæ mannæ vitni æru til. æller væri sik meþ þrim mannum. (§.3.) Hwar sum annan dræpæer i bastuwu. liggi i twæböte en sex manna vitni æru til. æru eig vitni til. væri sik meþ XII raþmannum. alt þæt i bastuwu giors sarum æller drapum. liggi alt i twæböte. samu lagh æru vm hæmilik hus. (§.4.) warþær konæ æller mö walđ takin. ok warþær maþær laghlikæ til wnnin meþ sex mannum. hawi fore giort halsinum æller XL. markum. æru eig sex mannæ vitni til. æller væri sik meþ XII. raþmannum

(13)

Swa mykin friþ hawær man i sinu skipi. hwat þæt er meræ skip æller minnæ sum siælsins husi. liggær skip bryggiu læghi. varþær þær maþær. vt byrþis castæþær meþ wræz hendi. vt a sion. böte XII. markær. kastær in til lanz böte sex markær. vm han varþær viþær bundin. meþ twægiæ mannæ vitnum. æru eig vitn til. þa væri sik meþ sex mannum. Liggær skip i akkiærs læghi hwart maþær warþær hestz vt byrþis castæþær. æru til twæggiæ mannæ vitni. böte XII. markær. æru eig vitni til. þa væri sik meþ sex mannum. (§.1.) Kaster man annan meþ vrez hendi af sinni bolabro. æller garz bro. böte sex markær. en twæggiæ mannæ vitni. æru til. æru eig vitni til. væri sik meþ sex mannum. (§.2.) Alla þa sakir sum brytæs mellum lyþosæ oc konungx hampn. i. konungx hampn. þe skulu allær bötæs æptir löþosæ ræt. allær þe sakir i aþrum langum oc aþrum staþum. varþær þæt eig foræmnæt fyr en þe komæ i kununx hampn. þa bötes þæt alt æptir staþsins ræt.

(14)

Wærþær manz baþin öghum ut slæghin sva at æncti kan sea. baþi öron swa at lyzn læstis. æller næsær af hognær. æller tungæ vt skurin. æller baþær hendær af hugnær. æller baþæ fötær æller skap meþ skapti. þessin all bötes hwart meþ XL. markum. en sex mannæ vitni æru til. æru eig vitni til. væri sik meþ XII. raþmannum. oc raþi halwi næmđ. Hwar sum stingær vt annat öghæ a manni. böte .XX. markær. læstir annæt öræ. böte XX markær. annæn fot næþæn knæ. XX markær. æn twæggiæ mannæ vitni æru til. æru eig vitni til. wæri sik meþ mannum. Hwgger af fot owan knæ. böte XL. markær. æn til æru sex mannæ vitni. æru eig vitni til. væri sik meþ .XII. raþmannum. oc raþi halwi næmpđ. (§.1.) Hwar sum huggær manz þumling af. þæt ær tiu markæ bot. Hwar sum huggær af al annur fingær meþ eno huggi. böte XX. markær. Hwggær han af en fingær af þem fiurum. böte VI. markær til þræskiptis. oc þre markær sundærlikæ malseghendum fore saræ þulit. Hwggær han af en liþ af fingri. böte oc .VI. markær fore þet. oc malseghendum sunderlikæ þre markær fore sar þulikt. en twæggiæ mannæ vitni æru til. æru eig vitni til. væri sik meþ VI mannum. Hwggær man fingær hanz swa at han krumpnær in a lowæ. æller stander liþstarker. böte VI. markær til þræskiptis. ængæ saræ botenæ. en æru twægiæ mannæ vitni. æru eig vitni til. væri sex mannum. (§.2.) Slar man vr manni twa öwærstæ æller niþærstæ tender framstu. böte fore hwarriæ þeræ sex markær. oc hwariæ andræ tan fore þre markær. oc væri sex markær meþ sex mannum. oc þre markær meþ þrem mannum. Slar man kinben sundær a manni. swa at mundær warþær skiælghær af. böte .XX. markær. en til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig vitni til væri sik meþ sex mannum. all vanđ lyti i manz ænliti sum kan sea ivir þwæræ gatu. hyl hwarti hatter ællerhuwæ. bötes meþ XII markum. en til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig til vitni. væri sik meþ sex mannum. (§.3.) Slar man viþben sunder a manni swa at han bær arm i fætlum. böte sex markær. en til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig witni. til. væri sik meþ sex mannum. Slar man armben ovan alboghæ æller niþan sundær æller larben owæn knæ. æller leggiæ ben niþan knæ swa at spiælkæ þorf. böte XII. markær. æn til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig twæggiæ mannæ vitni til. væri sik meþ sex mannum. (§.4.) Hwar sm huggær þumul ta af manni. böte .X. markær. huggær af hinæ andræ fyrær i eno huggi böte oc X markær. æn æru twæggiæ mannæ vitni til. æru eig vitni til. væri sik meþ sex mannum. Hwggær af ena ta. böte sex markær meþ þrem mannum. (§.5.) Slar maþær man i howoþ vtan allæ friþi swa at benlösing komber i. böte XII markær fore sarit. oc þre markær fore hwart benit e til þry æru ben vt löst.æru ben flere vt löst. böte eig þy meræ. æru twægiæ mannæ vitni. æru eig vitni til. væri meþ sex mannum. lækærin skal vitnæ meþ twem mannum huru mang ben vt löstos. (§.6.) ængum a man lenger varþa en maþrin ær för gangæ til kirkiu æller torghx köpæ sinnæ latæ. (§.7.) warþær maþær dræpin oc kennis ængin viþ drapit. giwær ærfwingin nokrom manni sak. witni han wiþær meþ sex mannum. æller hin drapit witis. wæri sik meþ XII mannæ eþe. (§.8.) Giör maþær giærning. oc kombær vndæn. hwariæ hanđæ giærning þæt helstz ær. bardaghæ sar æller drap. oc later han böter byuþa ok bætring fore brut sin. malseghændin vil eig viþær takæ. böte þa foghotænum oc staþinum sin ræt. æptir þy brutin æru til. oc siþan lowæs i staþinum vara oc wapn bæræ. oc eig þem sum eig wildi wiþ botum taka. (§.9.) Dræpær bymaþær byman. han skal rymæ staþin .XL. nætær þær innæn. lati han byuþa böter. hin taki wiþær en han wil at saklöso. (§.10.) Dræpær giæstær nokon man. oc warþær laghlikæ til wnnin meþ sex mannæ vitnum. komi eig fyr af staþinum en han þet drap böt hawær. æru eig vitni til. væri sik meþ .XII. mannæ eþe. (§.11.) Warþær man huggin i hanđ swa at han giter eig matburghit sik æller i fot swa at han giter eig gangit vtan stiltu böte XX. markær fore hwart þeræ. Hwggær maþær hand af manni. warþær lyþt æller fot swa at han þorf eig stiltu wiþær. böte XII markær fore hwart þeræ. (§.12.) Hwar sum gior manni forsat a gatu æller strætum oc fyrræ varit o satir. gör han blan æller bloþoghæn. æru til sex mannæ vitni. böte XL markær. væri sik meþ XII mannæ eþe. Dræpær maþær man i forsati. han liggi i twæböte. (§.13.) Dræghær man swærþ at manni æller matknif. en þo at han eig sar giorþi. böte sex markær. sarghær han man. böte æptir saræ botum. Rykkir maþær stikamæz at manne böte sex markær æller gange vt gönom hans hanđ. sarghar han man. böte æptir saræ botum. orkær han eig botum misti handinæ. (§.14.) ganger man hem at manni meþ wræz viliæ. windir þo ænti værk a hanum. æru til twæggiæ mannæ vitni. böte XII. markær. æru eig vitni til. wæri sik meþ sex mannum. Kaster maþær meþ wræz hendi i garþ at manni sten stang æller annat hwart. þo at han giöræ ængin skaþa. böte sex markær. æn til æru twæggiæ mannæ vitni æller væri sik meþ sex mannum. slar han nokon æller sarghær. böte æptir satæ malum. (§.15.) Hwar sum takær annan meþ walđ i sinu hemæ saklösæn böte XX markær. æn til æru sex manni vitni. æru eig vitni til. væri sik meþ tolf mannæ eþe. §. eig bötes konæ högfhri botum en maþær vtan i doz drapum. þa liggær hun i twæböte (§.17.) Warþær konæ dræpin meþ barni þy quikt var. i hænnæ liui. þa bötes hun meþ twæ böte. æn til æru sex mannæ vitni. æru eig vitni til. væri sik meþ tolf mannæ eþe. ok þreæ goþæ konor skulu vitni bæræ. at barnit var quikt ocböte barnit ater meþ XX markum. æptir þeræ þriggiæ qunnæ eþe. æller væri sik meþ sex mannum (§.18.) wærþær spini huggin af kono. böte XX markær. æn til æru twæggiæ mannæ vitni. æller væri sik meþ sex mannum. wærþær spinær af hugnir af kono. böte XL markær. æn til æru sex mannæ vitni. æru vitni til væri sik meþ tolf mannæ eþe. Warþæ lokkær baþir af mö skornir. böte tolf markær. varþær lokkær af kono skornir. böte sex markær. (§.19.) Warþær konæ barþ swa at hun föþe döt barn. æru til þrigiþ quinnæ vitni. at barnit war quikt wrþit. böte XX markær fore barnit . æru eig goþræ þriggiæ quinnæ vitni til. wæri sik meþ sex mannum. (§.20.) Nv sikx af owormagha botum. oc awitæ sum fæ. þæt ær owormaghi yngri ær æn fæmtan ara. Dræpær owormaghi man. böte maleghandanum siu markær. oc siu markær foghatænum oc staþinum. (§.21.) Dræpþær fæ man hwariæ handæ fæ þæt helst ær. böte þen sum fæt æ siu markær maleghændanum oc siu markær foghotænum oc staþinum. (§.22.) Nv sikx vm vaþæ eþæ ok waþæ böter. þæt ær waþi baþi sigiæ vaþæ Gior maþær man saran meþ waþæ eig meþ viliæ swa at han fulsæri kombær i. byuþe waþæ eþ twæggiæ mannæ. oc waþæ bot siu öræ. (§.23.) Nv gior fæ man saran æller kono. ær til twæggiæ mannæ vitni sum viþ varo oc a saghu. böte þen sex öræ sum fæt aa. æller wæri sik meþ twem mannum.

(15)

Takær maþær annan man meþ sinni husfru. ok warþær til wnnin laghlikæ meþ sex mannum. hawi bonden walđ vm lif hans. æller löse sik horkarlin meþ XL. markum til þræskiptis. ængin ma oc husbondænum æller husfruni sak giwæ fore hor. vtæn hwart þeræ aþru. Gior hon hor. wærþær bar oc a takin. bæri staþsins mantol. æller lösi sik meþ XL. markum til þreskiptis. Gior maþær hor. þa skal þen konæ leþæ vm staþin sum han var inni gripin meþ. æller löse han meþ XL. markum til þræskiptis. þa skal staþsins swen han leþæ. oc hawi enæ mark. af foghotænum oc staþinum. (§.1.) Hwar lokkær manz husfru æller dotur swa at hun skiamđ wærþær at sinni quinku. löse sinæ næsær meþ XL. markum oc fly staþin. æller wæri sik meþ tolf mannæ eþe.

(16)

Hwar sum liughær æru manz af manni æller kono. böte XII markær til þræskiptis. orkær han eig. þa skal han huzstrikæ wiþ stupunæ. oc rumi siþæn staþin.

(17)

Slar man æller kono sit fralst hion til goþræ wisu. þa ær þæt ogilt. en eig komæ sara mal .i. koma sara mal .i. böte æptir staþsins ræt.

(18)

Hwar sum stiæl i bastuwu æller af siælsins husbondæ til half mark. lösi sin hals meþ XL. markum æller hengi.

(19)

Hittir maþær rak a hawi vti. vtan warþ ok waku. hawi halwæ fynđ. hittir innæn warþ oc waku. hawi þriþiwng af. hittir a hafs butnum þorf wiær sokn æller ostbyttu hawi halft. Hittir maþær goz til lanz diwrit swa at waþa ma til. hawi fyærþung. hittir a þirro lande. oc fyærþung. (§.1.) Hittir skip bytæ innæn staþsins mark. hwar sum þy goþæ hiælpær. hawi ærwuþis lön. æptir goþra mannæ orþwm. (§.2.) Fyndum skal man laghlikæ liusæ. æller hete þiuwær. æptir þy þiftær oc goþe men skuþæ þæt. (§.3.) Hittir maþær ækkiær manz. hawi arwuþis lön. æptir goþræ mannæ skoþæn. hwggær maþær akæris streng sundær. böte þre markær. oc böte ater stægin swa goþan han var. æptir goþræ mannæ witnum. Hwgær maþær þe festur aa landi bornir æru. böte þre markær. oc festunær. ater.

(20)

legher man skip af manni. hwat þæt ær meræ æller minnæ. vil eig han halđæ sum legt hawær. sighi til æghændænum. annan dagh fore solæ sætær. sighær eig til swa. giwi halwæ skiplegho. æn skip ær far fört. oc hawi fore giort festipæninenum. Nv vil hin eig haldæ sum skipit saldi a lægh. sighi. til þem sum leghi annan dagh fore solæ sætær. oc bæri ater festi pæning. twa pæning fore en. gior han eig swa. haldi þæt. Hwar sum legþi. þa æn skip ær samleght. þa ma ingin maþær af gangæ. vtan han hawi styrimanz. oc aldræ skiparæ orlof til. Sighlir skip or hampnum æller ror. swa at sea ma aas a borþi. oc viliæ skiparer fra skipi skiliæs. oc komæ ater i hampnena. þa ær al skipleghæ annæþ. (§.1.) komæ mæn i hafs nöþ. kombær a siorđ oc ofsinnæ. oc þorwæ kastæ. þæt goz þær vt kastæs. skal ater giældæs æptir markæ tali. oc hwarium eptir sinum eþe. kan þem skiliæ vm kastet. þa skulu þerræ þæ sum flere æru farfæster. (§.2.) Lata skiparar slippæ sik tugh af handum. giældæ þer ater styrimaninum allæn skaþan fore tughin. bristæ tugh æller akkiæri. hawi skiparæn siælwær skaþan Hwggær skiparæ tugh. vtæn styrimanz viliæ. þa giældæ ater allæn skaþan. Hwggær siælwær tugh sundær. hawi siælwær skaþan. (§.3.) Kombær skip a grun oc lestis eighi. oc þorf kastæ þæt ater. gialdi baþi skip goz æptir markætali. þæt sum þær var vt kastet.

(21)

Hwilikin sum lastær æller illæ taler vp a foghotæn oc alt raþit. böte þrættan markær silfs. þær af takær foghotin fyst ena mark silfs. hwar borghæ mæstærin sinæ mark silfs. siþæn takær halft foghotin.. oc halft staþrin. æn til æru twæggiæ mannæ witni. æru eig vitni til. væri sik meþ sex mannum. Hwilikin sum illæ talær til borghamestæræns. böte. XII markær til þræskiptis. Hwilkin sum lastær æller talær illæ til annærs nokors byæmanz æller giæst. böte þre markær. til þreskiptis. oc kallær maþær man oqwæþins orþum. böte sex markær æn til æru twæggiæ mannæ vitni. swa sum þiuwær. morþæri. liuari. forsleghin herriæns son. morþbrennærei. hwnzæmæ son. þræl en han fræls ær. æller kallær goþæ kono horkono. skukiu. trolkono æller fordæþu. (§.1.) Nv kan swa vara at foghotin æller raþmæn nænnæ byman at gangæ. vm staþin eptir hwæriu þæt hæstz ær. hwar sum þem misfirmir meþ orþum. æller giærningum. þæt liggi alt i twæ böte. baþi i drapum ok sarum. en i orþafari æru þær eig högræ en andri mæn. (§.2.) hwilikin maþær fore sitiændi raþi talær illæ vp a foghotin ein raþman. böte .XIII. markær silfs.

(22)

Hwar sum meþ valđ gangær af byæ mote æller af rastudwu oc forsmar festæ lagh æller pæningæ fore brut sin. böte þre markær swa op han giör þæt.

(23)

Hwar sum stighr æller gangær i annæs manz kalgarþ. oc stiæl kal. æru til twæggiæ mannæ vitni. böte þre markær til þræskiptis.

(24)

þæt ær oc staþsins rættir. en maþær giptis i kunu goz. giptis til alz halfs. swa giptis oc konæ oc konæ i maz bo.

(25)

Nv kunnu hion barnlös skiliæs æt. þa ærfwin þer nestu frændær æru æptir þem. oc æruir slit dottor sum son. waþær maþær twægiptær. oc afflær han barn viþ baþæ kunur. þa taki slikt koldær sum koldær. baþi aftir faþur oc moþor..

(26)

Nv kan þæn maþær döghæ frændær æru fiærri. komæ þer innan dagh oc aar. ærwin þer. koma eig. þa ærwi kunungin. oc daghær mirkis innæn sex wikum.

(27)

Nv giwær maþær morghin giæf husfru sinni. ee hwat þön morghon giæf er mere æller minni. skiliæs þen barn lös at. þa takær husfrun morghun giæf sinæ vp. fa barn saman. þa far hon engæ morghongiæf. vtæn sin kirkiu bonæþ. oc sinæ siæng af oskiptu. oc siþæn skipti hun til halfs. viþ barn sin. æller ærwingiæ sinæ.

(28)

ær aþalkono barn til. þa far amyu barn enti af fæþærnæ meræ en faþir vil þy vnnæ. ær eig aþalkono barn til. þa a þæt .III. markær fore fæþærne sit.

(29)

Nv giör maþær æller konæ sit testament. þa skal giwas af bæggiæ þerræ goz oskiptu. at lik sins vtfærþ. ok sama đagh þæt iorþæs. kost oc offær takin oc af bæggiæ þerræ goz oskiptu. æn allær þær eptir giærþir siþæn giöræs æptir þæn döþæ. þem giöri þæn sum arwit vp takær. (§.1.) Giwi oc engin þen barn aghær eptir sik mere siælæ gipt en þön sighiæ ia wiþær. æller oc þeræ skylæstu frændar. Dör maþær barn lös sinæ mellum æller konæ. hawi vald giwæ hwarn þriþiæ pæning hwart han wil.

(30)

leghær maþær garþ af adrum. halft aar. æller hælt. wil þen eig haldæ swm leghi. sæghi til eghændænum. fore annæt solæ sætær. sighær eig swa til meþ twem mannum. oc þeræ vitnum. þa giwi halwæ husæ legho. oc fari hwart han vill. Nv wil eghændin haldæ leghonæ. þa sighi til hinum sum leghþi annæn dagh fore solæ sætær. sighir eig swa til meþ twem mannum. þa đömis þæn i garþinum wara sum leghi. æller giwi hanum hafwæ husæ legho ater. (§.1.) Nv far maþær i manz garþ. oc wil siþæn bort or hanum fara. giwi eghændanum halfwæ husæ legho. Nv vil enghændin gestin bort wrækæ. giwi ater gestinum swa marghæ pæningæ sum han melti hanum. samu lagh hwat husum man legher helstz. (§.2.) Nv vil husbonden siælwær raþæ. fore garþinnum. þa wari gestin aat. manæþi fore stempnodaghin. Sighær eig husbondin swa gestinm til. þa dömis gestinum i garþinum vara till annærs stempnu daghs. sigher eig gestrin bondænum till. þa væri qwar i garþenum. oc giui bondænum swa mangæ pæningæ þem vm sember. (§.3.) Nv lowær bonden gestinum hws þækkiæ. oc wel vm byggiæ. fyllær han þet. bæri vp allæ sinæ husæ legho. fyllær eig. þa falli sva mykit af hans husæ legho. sum raþmæn mætæ þæt. þa en gestrin byggir siælwær æller oc kombær meþ twæggiæ mannæ vitnum. þa standi i hans husæ leghom.

(31)

Hwat fæ man slar helstz i hel. giældi swa got qwikt gen döþo meþ fullum fæ giældum. oc twæggiæ mannæ vitnum.

(32)

Köpær maþær nokot i staþinum. oc er þæt þiufstolit. komber eghandin æptir. þa nempni sin fanga man. oc grip til leþiz. hawær til twæggiæ mannæ köp vitni. þa skal swæriæ til sins sum klandæþi meþ sinum twem nagrannum. Nv skal þæn leþa ser fra handum sum handæ mellum hawær meþ twem köp vitnum. oc wæri sak lös. giter eig læt fra sik. hete siælwær þyufwær. warþær oc nokot strulit af staþinum vp a landit. komber þæn æptir sum goz a þær skal han swæriæ til sins meþ twem byæmannum af staþinum. giter leþt fra sik. wæri saklös. giter eig böte oc þiufwær hete. (§.1.) Enghin tyghi gangæ af staþinum oc a landit. vtan maþær gripær til leþznæn. engin oc af landinu oc i staþin. vtæn þe samu tyghi. (§.2.) Hwar sum annars timber taker giört æller o giort. hwar þæt hestz liger. oc er þæn hemæ i staþinum þæt aghær. oc spyr eig eghandin at. þa böte þre markær fore en stok. æller enæ fiol. oc swa fore annæn oc þriþiæ. oc eig þe meræ at han taki alt timbrit. vtan timbrit skal han giældæ fullum giældum ater. vm til æru twæggiæ mannæ vitni. æller væri sik meþ þrim mannum. Takær maþær annars timbær meþ twæggiæ mannæ vitnum a eghændæns tröst giældi ater ee swa got timbær. ok vari saklös. (§.3.) Takær maþær byrþi af viþa kasti manz böte þre öræ. swa fore andræ oc þryþiu. takær meræ oc varþær til vnnin meþ twem mannum böte þre markær.

(33)

Hwar sum annærs tompt byggær olowandis. rymi ater vp byghþinæ. oc böte sex markær. ær böte snattæræ bot fore minnæ æn sex pæningæ. (§.1.) Byggi oc engin nærmær aþrum en druparum þorf æn twæggiæ fotærum. byggir nærmer. bryti vp. oc böte sex markær. hwilikin sum owan byggær a man swa at drypær a annars þak. bryti vp oc skæri af. ok böte sex markær. (§.2.) Hwar gafla gangæ baþir saman. byggi hwar sit. oc sæti knut viþær knut at saklöso. (§.3.) Hwar sik giör wægh af annars manz husi. vtæn eghandæs lof. rymi vp. oc böte þre markær. æller blivi i eghendens minni. (§.4.) Allær almænniz stratur innæ mur. ok vtæn skulu waræ attæ alnær breþær sum ma akæs ok riþæs. (§.5.) Hwar sum byggær swalæ iuir þwæræ gatu. rymi vp. oc böte sex markær.

(34)

Nv dræpær fæ annærs manz fæ. æru til twæggiæ mannæ vitni. hawi þæn sum. dræparæn a þæt döþæ. ok giældi ater hinum quikt fæ. swa got æller oc swa marghæ pæningæ sum hint mate giældæ. þa þæt lifþi.

(35)

Hwat manni sum hær wærþær gripin æller fangin. fore sannæ sakir. ok gar þæt a lifsins vaþæ. hans rættir skal hær göræs. skal han böter bötæ. böti æptir staþsins ræt.

(36)

Hwilikin maþær annæn myrþir. warþær til wnnin meþ sex mannum. han skal stælles. æller væri sik meþ tolf mannæ eþe. havin morþbrærnaræ sama ræt. Miiþir konæ nokon. hon skal quik i iorþ grawæs. (§.1.) hwar sum giwær adrum forgauor maþær æller konæ. þæm ma i bali brænnæ.

(37)

Nv sæter man andrum pant. meræ æller minni. nv vil eig æghandin þæn pant ater lösæ. þa biuþis vp a þrim bya motum. wil eig en þa lösæ. þa byuþi hanum pantin vp hemæ fore garþi. vil eig en þa lösæ. sæli þa hwar han bæst ma meþ twæggiæ mannæ vitnum. giældær pantrin meræ. giwi ater eghandænum þæt wært ær. ok er pantrin wærri. bætri hin til pant wt sætti. (§.1.) allir panter þe sæliæs skulu. þeer sælins meþ twæggiæ mannæ vitnum. oc mæt orþum hwar þæn pant sæl eig er laghlikæ buþin vp. böte þre markær. (§.2.) Nv vil maþær sin pant ater lösæ. nv kræwær hin meræ en pantrin star. leggi fram swa mykit han viþær kiænnis. ok en sins eþe. oc taki ater sin pant. hwar meræ pant sæter vt en half mark. sæti vt meþ twæggiæ mannæ vitnum. löse oc swa ater. (§.3.) Hwar dyræ sæter pant vt. en han standær hanum. böte þre markær.

(38)

Hwilikin vin stingær vp oc later falt löpæ vtan foghotæns orlof oc raþmannæ. hawi foregiort fatit ok meþ þre markær. (§.1.) Hwilikin viin later dyræ löpæ. en þæt er sat. hawi fore giort fatit. hwat þæt er meræ æller minnæ. oc meþ þre markær. (§.2.) hwar minnæ stop hawær en ræt. giældi þre markær. hwar vanmatu giwer af vini. oc warþær forwnnin at. böte enæ mark til þræskiptis. fore wanmatu af mioþ oc tramnæ höl. sex öræ. fore swænst öl þre öræ. hwar sum at annare matu sæl. en raþit hawær sæt. böte þre markær. (§.3.) ængin gestir ma her lata löpæ falt tram höl. æller annan dryk fore vtæn vin. æller han hæti viþær sinum þrem markum. (§.4.) fore vrættæn pundæræ orættan span. oc fore oræt bisman. böte þre markær. Hwar sum meþ merom spanni köper in ok mæter vt meþ minni spanni. wærþær þær gripin meþ. böte XL. markær æller væri sik meþ tolf mannum. (§.5.) Hwilikin maþær sum meþ in fulghit gals warþær gripin. hwariæ handæ fals þæt ær helstz. lösæ hals meþ .XL. markum. æn til æru sex mannæ vitni. æller væri meþ tolf mannum.

(39)

Hwilikin maþær sum röwær a nyrri malmi. æller syþræ. warþær laghlikæ til wnnin meþ sex mannæ vitnum. han hawær fore giort halsinum. æller XL. markum. (§.1.) Hwilikin sum röwær i staþinum. siþæn i varþ er ringkt til ens öres. hawi fore giort halsin æller .XL. markær. Hwilkin sum rower a almennigz gatu. æller almennigz torghe öris værþi fore miþien dagh. böte XII. markær. æptir miþien dagh sex markær. hwilikin sum röwær a almennigx gatu. örtugh wæri fore miþien dagh. böte sex markær. æptir miþien dagh. böte þre markær.

(40)

Nv kombær þæn man til bysins giælskildughær er hvat han a bymanni giældæ ællæ aþrum. sighi til foghotænum raþmannum æller twem bymannum. æller foghotens ok staþsins swenom. þæn maþær skal taksætiæs. æller hans goz. ok giældi þæt han viþær kiænnis. hawær han eig pæningæ til. sæti borghan þöm giældit kræwir. þe han nöghir at. wil han giældit dyliæ meþ þriggiæ mannæ eþe. æn þæt ær minnæ en sex markær. æller meræ. væri sik meþ sex mannum. Nv far bort or taksætningini. oc giör ængin ræt. böte þre markær. ok vt giældit. er þæt hofman præstær bryti æller bonde bondæ. ok bondæns goz mughum vir bisætiæ ok ei hans husfru. kombær ængkiæ. oc hawær goz i staþin. ok ær hun giælskildugh. hana ma bysætiæ meþ staþsins ræt.

(41)

Hwilikin sum eig biggær sinæ broær innæn þen stempno dagh. foghotin lysir oc raþit. böte þre öræ. hwar sum eig rensær sinæ gatur oc stratur. fore þen dagh þær fore lægx. böte þre öræ. (§.1.) Warþær eldær lös. i. hwat garþi þæt hestz er. giter bonden siælwær slikt. væri saklös. kombær öx oc æmbær. æller klæppir klokko. böte þre markær. hwar sum eld tendir fyr en or warþi er rinkt. böte þre öræ. hwat eld þæt hælzst er.