Magnus Erikssons Stadslag

(1)

Nw skal man borghamestara ok radhmen wælia, tha skulu alle borghamestara ok radhmen al aar fore sancte walborghe dagh atta daghum til radzstufw koma, engom therra vndantaghnom eller borto warande, widher hans tre marker, foghatanom ok borghamestarom ena mark til tweskiptis, som vm thet aaret æru, konungenom ok stadhenom twa marker til tweskiptis. A sancte walborgha dagh skal man thöm lysa som walde æru, j radzstuffw, epthir gamblom stadga. (§.1.) Then som borghamestare eller radhman skal wara, han egher thenna edh swæria: swa bidhir iak mik gudh til hielpa ok the helghodoma som iak a halder, iak skal minom konunge troen wara, ok widher fatigha ok rika i allom domum rætto fölghia, ok aldre wrango mote mino samwiti ok lagh vm, lagh aldre wrængia eller oræt styrkia, eig fore rædde skuld, wild eller peninga gyri, eig fore awund eller iluilia, eig fore frændzæmio eller winskap; swa se mik gudh huldher som iak sant sigher. (§.2.) Ok æ tha radmen skulu wælias, tha skal foghaten nær wara.

(2)

Borghamestara sculu vara alz siæx, thre swenske oc thre thyzske, oc twe skulu vara hvart arith. Radhmen sculu wara thretighi altz, halft aff hvario. Then scal wara swensker borghamestare ellær radhman, sum war födder aff swenskum fadher, ææ hwat modher var swensk eller thyzsk. Thydzsker borghamestare scal vara thæn, sum var födder aff thyzskum fadher, ee hwat modherin war thyzsk eller swensk; oc aldre skal thet adhraledhis skiptas. Tyo skulu vara vm eth aar, fæm swenske oc fæm thyzske, swa annath arith, oc samuledhis thridhia, oc twe borghamestara hwart arith medh them tyo, sum för ær sakt. (§.1.) Thæn stadher æi hawer sva empne aa mannum, han hafvi minna tal epthe thy han forma. Kan oc thet tima, adh minna mantal ær aa thyzskum en swenskum, eller flere, tha fylles mantalith medh swenskum, æn the æro till, oc vari firi thyzskan, oc fylles aldre thydzske fore swenskan, æn aa them brister, vtan iæmpt vari. (§.2.) Aldre ma ok then radhman vara, sum æi hawer æghit arff i stadhenum.

(3)

Aath thy huse eller kisto, sum statzcins incigle, booc eller stadzins preuilegia skulu gömas i, ther agha vara twe nykla aat; en scal then swenske borghamestaren hava, oc annan then thydzske, sum sitia vm sama arith.

(4)

Eig skulu eller ægha borghamestara eller radhmen i radheno aff enne slekt wara alz saman mera æn fyra, hwat thet ær maghsemia eller skylskaper. (§.1.) Aldrigh skulu ok twe brödher borghamestera wara eller radhmen i sændir, vtan eig ær annat wal til.

(5)

Tagher borghamestare eller radhman muto for doom sin, giffui konunge muto, ok böte XL marker til treskiptis, konungenom XIII marker ok atta örtogher, stadhenom ok swa mykit, malsæghandenom samu ledhis, ok gange aff radheno, æn han wardher til wnnen medh siex godhom mannom.

(6)

Stadzens skriffuare hwilken som skal wara eller wælias, han skal wara swensker ok aldre wtlændzsker.

(7)

Kan thet wara at borghamestera ok radhmen kiffuande wardha sin i mellen vm walet, tha the skulu borghamestara eller radhmen wælia, tha skulu the radha flere saman halda ok betre skæl haffua ok foghaten medh halder; tho skulu the pröffua ok radha al maal, för æn the nokon stadga ther a göra.

(8)

Um nokor talar a konungen eller a konungx radh thet a thera hedher ganger, ok æro siex godhe men til witne, tha skal han i stadz gömo sætias ok hals huggen wardha. Finnas ordhin annor ledhis, tha skal foghaten, borghamestara ok radhmen offuer han döma epter thy thöm ær widherkænnelighet for konunge eller hans radhe, ella i stadzens iærn sætias ther til konunger ther sielffuer offuer komber ok dömer, eller foghate ok radhmen epter konungx budhi æn han giter eig borghan fore sik sat.

(12)

Hwilken som talar olofflica a foghaten ok alla radhmen, thet a therra hedher ganger, han böte XL marker peninga, taki foghatin ther först aff thre marker, ok hwar borghamestaren samuledhis, sidhan taki halfft konungen ok halfft stadhin, æn til æru tweggia manna witne; eller wærie sik medh siex manna edhe. (§.1.) Talar man olofflica ella gör last enom borghamestara, böte tiughu marker til threskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, æn til æru tweggia manna witne, ella wærie sik medh siex manna edhe. (§.2.) Gör ok thet nokor til en radhman ella stadzens skriffuara, böte tolff marker til treskiptis som för ær sagt, æn han wardher til wunnen medh twem mannum, ella wærie sik medh siex manna edhe. (§.3.) Talar nokor til foghatens lastelica, eller til en radhman eller stadhzens skriffuara, a sitiande radhe, böte XL marker til treskiptis som för ær sagt, æn til æru twæggia manna witne, ella wærie sik medh siex manna edhe. Orkar han eig botum, wardhe slaghin widher stupona, swa fore ena sak som fore andra i thessom malom, ok flye sidhan stadhin; komber han sidhan i stadhin, miste tungo sina. (§.4.) Liugher nokor æro aff thessom fornempdom mannom, at roop komber a han antiggia inlændis ella wtlændis, böte LXXX marker til treskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, ella miste hoffwd sit æn til æru siex manna witne, ella wærie sik medh siex manna edhe.

(13)

Tæffuærnara ægha ok skulu wara aat minsto twe i hwariom köpstadh, som wæghfarande mannom skulu sælia mat ok ööl ok hesta fodher, badhe hö ok korn, epter thy thet wært ær ok gælder a rættom torghs dagh, ok alla therra tarffuer. (§.1.) J hwilkom stadh thetta eig haldz eller görs, böte borghamestara som vm thet aret sitia ok döma, hwar therra vm sik XL marker, ok hwar radhman XX marker som medh thöm sitia, ok taki ther aff malsæghanden III marker aff hwariom borghamestara, ok aff hwariom radhman ena mark, ok thet andra wari konungx ensak. (§.2.) Selia eig the ok herbergia, som nu ær sagt, som til wardha nempde, tha böte III marker malsæghandenom, konungenom ok stadhenom swa opta ther a kæris, vtan större brut falle. (§.3.) Kan nokot brytas i hærberghiomen, thet bötis epte stadz ræt, ok haffui engin wald, then som til komber, nokrom sit aff taka vtan redho ella ræt widher gæld, vm han wil nokot aff tæffwerne haffua, ella bliffue i hans minne, vtan han gör fult wald a han ella rooff.

(15)

Uil nokor byaman wardha i stadhenom, gæster ella byamanz swen, lægge fram fore foghaten ok borghamestarana fæm öra peninga, ok medh thöm göris epter gamblum stadga. Han skal haffua borghan fore sik, at han skal at minzsto i siex aar byaman wara, ok allan stadz ræt vppe halda iæmpnt widher sin byaman, epter sinne mogho, i allo thy stadhenom kan hænda. (§.1.) Thetta skal edher hans wara som byaman skal wara: iak bidher mik swa gudh hielpa ok al helghon, at iak wil ok skal minom konunge troen wara, ok allan stadz ræt vppe halda epter minne mogho som för ær saght, ok min byaman fordha inlændis ok wtlændis, ok hwarghen nidher trykkia eller forderwa vtan brut. Sidhan köpe han ok sæli som annar byaman, epter thy i laghbokenne skriffuat staar i köpmala balkanom, ok eig för widher sina XL marker til treskiptis. (§.2.) Ok wari then gerningis man, som ther fore winder bwrskap, vtan honom kunno peninga wæxa, at han wil köpman wardha; gange tha fram for foghaten ok radhmen, ok taki ther widher, ok thy andro widhersæghi, ok winne tha bwrskap a nyo. (§.3.) Alle the bwrskap winna, the skulu enkannelica i stadzens book skriffuas epter thy tilbör. Alle skulu the bwrskap winna som eig æru barnfödde i stadhenom, hwat han ær inlændzsker ella wtlændzsker. (§.4.) Giptis man aff androm köpstadhum eller lande medh the konu som ær barnfödh i stadhenom ok haffuer gardh i stadhenom eller fadher for henne, giffui enkte bwrskap; ær thet eig swa ella haffuer warit, giffui tha bwrskap wt. (§.5.) Alle the ther sætia sik nidher i stadhen, som eig æru nokors manz swena ok haffua til triggia marka, the skulu giffua bwrskap. Taker ok nokor byamanz son eller byamanz swen widherlægning wt lændis, ok wil sidhan wardha byaman ella byamanz swen, giffui burskap wt aff nyo. (§.6.) Engin ma haffua twa widherlægninga, andra i stadhenom ok andra vtan stadhen, vtan han böte XL. marker ok the widherlægning han haffuer vtan til taket ok sina siælffs ther til widher laghdha, ok the widherlægninga ok XL marker taki konunger ok stadhen til tweskiptis. (§.7.) Haffuer ok nokor byamanz son eller swen arff i nokrom stadh i swerike ærfft eller köpt, ella huru thet ær til komit, som æru gardha eller annor ingeld, ok wil byggia vtan rikis, sæli thet bort innan nat ok aar aff thom daghenom han bwrskap vp sægher, ella man thet skælica vita faar at han wil wtlændis byggia, ella æghe thet konungen ok stadhen, halfft hwar thera. (§.8.) Agher ok nokor byamanz son arff i stadhenom, ok bygger wtlændis, eller haffuer nokors manz widherlegning wtlændis, sæli ok thet bort som sakt ær, ella haffuen ok thet konungen ok stadhen, vtan han fare hyt i landet byggia eller widherlegning taka innan nat ok aar aff thöm dagh at boken war lyyst. (§.9.) Ok hwar som nokor bygger wtlændis, ok hafuer arff hær i landeno ærfft ella köpt, ella kan æn ærffua, seli thet bort som saght ær, ella bygge her i landeno, ella wari ther lagh vm som för ær saght vm köpmanna soner. (§.10.) Alle the som thiena i stadhenom, ok haffua sit ok sina widherlegning til tiughu marka, the skulu winna bwrskap. (§.11.) Alle the mæn som widher thorffua siin ærende fara ella sigla, skulu bwra breff haffua, ok thöm læta vp nya hwart aar, ok skriffuarenom giffua en halffuan öre peninga. (§.12.) Alle skulu the wardh ok waku i stadhenom göra, som byamen æru ok bwrskap wt giffuet haffua, hwat han ær heller hwsbonde eller swen, ok hwat the æru flere eller færre ens manz swena. (§.13.) Hwilkom manne nokot wardher wiith aff thy forskriffuit staar i thessom articulom, ok æru eig witne til tweggia manna, wærie sik medh siex manna edhe.

(16)

Then tydh aarsens borghamestara ok radhmen skulu wælias, tha skulu ok alle embetzmen wælias ok lysas vm sama dagh som borghamestara ok radhmen. (§.1.) Twa godha mæn skulu the wælia, som al stadzens merke skulu haffua, ok medh thöm skulu mærkia swa som span, pundara ok siel aam ok bisman, ok til hwario the thörfftogh æru helzt i maatto ella wikt; ok the samu men skulu medh thöm merkia, ok engin annar, ok ther taki the löön fore epter thy borghamestara ok radhmen thet stadgha, ok haffuen æ sit mærke a hwario medh stadzens mærke, ok hwar stadher haffui sith mærke. (§.2.) Engin man, byaman eller gester, ma nokro handa maatto eller wikt, som pundara, vndir sik haffua ther medh wæghande, vtan stadhin sielffuer, widher boot XL marka konungenom ok stadhenom til twæskiptis, æn thet wardher medh honom fanget. (§.3.) Twe godhe mæn skulu skipas ok sætias til hwart embæte, hwariahanda som stadhin thörfftugher ær, som til bygning, wardh sæthning, bröödh wikt, ok hwat the widher thörfftughe æru, som skulu see ok skipa at hwariom manne ræt tymar. Thenna edh skulu the swæria: swa hielpe mik gudh ok al helghon, som iak skal wara rætter i mino æmbæti, ok allom ræt fölghia, ok eig wranger wara, eig fore wina skuld, eig fore mutor skuld, ok eig fore böön skuld. (§.4.) Hwilken aff thessom forskriffnom eig ær rætfærdhoger i æmbeti sino, böte XL marker til treskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, æn han wardher til wunnen medh siex godhum mannom. Swa böte ok then androm thet wither, ok eig orkar tilbinda. Nw orkar engin therra botum, gange tha til ærwodhis fore konungenom ok stadhenom, ok the lösen malsæghanda rætten til siin. (§.5.) Falskar ok nokor then bisman, span, siel aam, ella hwat thet hælzt ær, i wikt ella maatto, som thöm mærker, ok wardher bar a takin medh siex manna witnom, wardhe hængder vtan alla lösning; wardher honom thet wiit, ok ær eig bar a takin, ok wardher fælder, gange eig liiff hans fore, vtan böte XL marker, ella wærie sik medh tolff manna edhe, æn eig æru witne til. Then som thetta witer androm ok orkar eig widher binda, böte XL marker peninga. Thesse twenne XL marker gange til treskiptis; en tridhiung taki malsæghanden, annan konungen, tridhia stadhen. Orkar hwarghin therra botum i thesso maleno, wardhe slaghin widher stupona ok flye stadhen.

(17)

Hwilken annar man som span, pyndara, siel aam, bisman ella nokra maato ella wikt falskar, ella hwat thet hælzt ær, ok gör ther medh enne marka peninga skadha, ok wardher taken widher færska gerning, han skal hængia vtan alla löösning. Gör han ther minne skadha medh, tha gange ther vm som vm annan thiwffnad. (§.1.) Wardher thet honom wiith, ok ær eig bar a taken, wærie sik medh tolff manna edhe; fældz han aat edhenum, böte XL. marker til treskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom. Hwar som thet androm wither, ok orkar eig til binda, böte XL marker som för ær saght. Nw æn engin therra orkar botum, wardhe slaghen widher stupona ok flye stadhen.

(18)

Aaff allom stadz ingeldom, hwilken the hælzt æru, som aff saköra, klædhis hwse, waghenne, ægher konungen halfft ok halfft stadhin vp taka, ok the ingelden taki vp stadzens kæmenære medh stadzens skriffuara ella andre twe radhmen aff radheno, ok göre foghatanom ok borghamestaromen rækinskap atta daghum fore sancta walborgha dagh al aar, ok stadzens skriffuare skriffue thet ok haffui ther rækinskap offwer. (§.1.) Ok skulu stadzens ingeld twiswær vm aret wt giffuas, halfft vm pascha ok halfft vm michielsmæsso.

(19)

Nw kan skut ella alægninga a stadhin læggias, tha skal hwar man i stadhenom bygger, ok gæste æn the iwl ok pascha i stadhenom ella in rikis liggia, ella the thera godz vnder handom haffua æn tho at gestena eig sielffue i landeno æru, giffua slikt aff mark som aff mark, vtan thesse vndan takas: swa som konungx myntare, konungx stekare ok konungx lækiare, ok enge andre vtan konunger wil thöm aff slaa ok i sin rækinskap taka. (§.1.) Forskut skal wara halff mark peninga, ok aldrigh mera æ hwru stort skut kan wardha. Kan ok pröffuas medh thöm mannom aff almoghanom til takas skut at læggia, at forskut ma minna wara, tha skulu the, epter thy a lægningha æru, forskut lika, tho swa, at aff fatikom mannom ok qwinnom skal forskut takas epte mogho therra, ok eig epter thy forskut ær laght. (§.2.) Hwar then som androm tiænar i stadhenom, ok haffuer til triggia marka rörlikit godz, sins hwsbonda ok sit, han skal swa göra aff sinne mark som annar aff sinne, ok enkte forskut.

(20)

Nw then tiidh skut a stadhin legx, tha skal hwar byaman sik ok sina geste ok swena skriffua lata, hwat the helder i stadhenom æru eller eig, ella ok wtlændis; ok hwar skal ræt aff sino godze göra för æn han bort far eller nokon wart sighler; hwilken eig swa gör, böte XL marker. (§.1.) Löner nokor sin swen ella gæst vndan tha the skulu skriffuas, böte XL marker, ok wari eig man thes bætre. Löner ok nokor gæsta godz vndan tha han skal skiuta, ok haffuer thet hafft ther til, ella haffuer thet vndi handom sinom, wardher ther fangen medh, haffui forgiort gozet ok böte XL marker, ok gielde ater gestenom godzet. Bidher ok gesten göra thet, ok wardher til wnnen medh twem mannom, haffui tha forgiort godzet ok böte XL marker; ok tho böte then XL marker som godzet vnder handom haffdhe ok thet lönte som för ær saght. (§.2.) Nw kan thet talas at skut skal a stadhin læggias, ok ær eig æn tha a laght, ok geste ella byamanz swena wilia nokort fara ella sigla, tha skulu the rækinskap fore sinom hwsbonda göra aff sino godze, at then tiidh hwsbondanom budh sændis vm hans skut, tha skal han skut göra fore sin gæst ella swen, ok swa göra sin edh epter at han haffuer fult giort badhe fore sik ok gæsten eller swennen, ok swa at hwars therra skut wari vm sik; wardher eig swa giort, ok gæster ella swen far bort, böte gester ella swen XL marker, ok hwsbonden XL marker at han loot han bort fara, ella wærie sik medh siex manna edhe at han wiste ther eig aff at han bort foor. (§.3.) Nw æn byaman wil nokort sigla ella fara, rækne fore hwsfrw sinne, æn han hona haffuer, ella fore androm, ok sæghi sidhan borghamestarom til medh thöm han ræknade fore, ok fari sidhan hwart han wil; gör han eig swa, ok far bort, böte XL marker. (§.4.) Nw kan skut vm ganga, ok byamen ella byamanna swena wtlændis æru, tha skal hwsfrw hans, ella then hans godze fore staar, peninga borghamestarom ella radhmannom a rækenskap fa, æn the eig alla ledis hans godz wita, ok göre edh sin sielffwer tha han hem komber; ok samu ledhis göre hwsbonden widher swennen, widher boot som för ær saght. (§.5.) Nw kan ok nokor byaman ella byamanz swen swa længe wara wtlændis, at eet skut ella annat vmganger ella længer, ok haffuer han engin i stadhenom som skut fore han gör, tha göre hans borghana man peninga fore han a rækinskap, æn han ma, ella böte XL. marker, swa fore et skut som fore annat; ær han eig moghande, tha göri sielffuer tha han hem komber, swa fore eet skut som fore annat, widher boot som för ær saght. (§.6.) Nw then tiidh skut vm gaar, tha sighia byamen ella byamenz swena sit godz wtlændis wara, ok eig wita huru gut thet ær, tha skulu the ther swa mykit fore skiuta som godzet war tha thet bort fördhis. Nw kan thet i skip bruti wara, skiute tha ther swa mykit aff som han wilde peninga ther fore taka, ok göre sin edh ther epter; kan thet tima at thet godzet ater komber oskadhat, skiute tha ther aff epter thy til bör ok godzet mykit ær. (§.7.) Ok skal skiwtas aff thy gardher manz skulder vm aret æn han wardher legho salder, som thet redho peninga eller godz ware. Hwar som skip ægher större ella smærre, han skal ther swa aff göra som thet redho godz ware, swa opta skut a stadhin lægs. (§.8.) Ok skal man skiwta aff allo insatto godze, som ær silffuer ella köpenskatter som plæghas aff skiwtas, tha skal han ther ræt aff göra, som vndi handom haffuer. Ok skal hwar man tryswær skiuta aff thy godze honom vte stander, ok hwarrio sinne han ther aff skiuter skal thet skutmannomen konnokt göras. (§.9.) Nw tha nokrom sændis budh en tima ok annan tima vm skut, ella byamoot kunnoghas ther vm, ok komber eig tridhia sinne göra then ræt han skal, ella trydzskas widher, böte III marker. Gör han eig ræt innan atta dagha ther næst aff thöm tridhia budz daghenom, böte XL marker; wil han eig æn tha ræt göra, miætes tha wt aff godze hans, hwat han wil ella eig, medh saköranom, epter thy man kan godz hans pröffua. (§.10.) Then tiidh stadzens swen biwdher nokrom til radzstuffw koma vm skut, tha skall tweggia manna witne widher wara. Hwilken som eig gaar medh swenenom vm witne tha han honom til sigher, böte III marker. (§.11.) Hwilken man, tha han skiuter, som eig ræt gör aff sino godze, ok löner nokot vndan, haffui forgiort thet han vndan löner ok böte ther til XL marker, ok wari orthiwffua. Löner ok nokor sik vndan, ok gör eig som saght ær, antiggie at han eig skiuter, eller sik eig skriffua later, böte XL marker; ok tho göre fult aff allo sino godze som han aa skiuta aff, ok wari man thes werra. (§.12.) Aff alla XL marka sak i thesso maleno taki skutmen tio marker, ok thet andra taki konungen ok stadhin til tweskiptis; ok samuledhis thet som vndan war löönt til tweskiptis, ok ther taki engte skutmen aff. Ok hwar triggia marka sak ær i thesso maleno, gange til træskiptis, en tridhiung konungenom, en stadhenom ok en skutmannomen. (§.13.) Framledhis mærkiande, at alle the swena som til XL marka peninga rörliket godz haffwa, sit ok sina widher lægning, the skulu göra forskut; ok alle the til tiughu marka haffua, sit ok sina widherlægning, göre halfft forskut; alle the minna haffwa, skulu engte forskut göra.

(21)

Engin gerningis man ma ella skal flere æmbete vppe halda ella idhkna æn enne handa gerning, ok enga andra köpslaghan, vtan han böte III marker swa opta han thet gör, halfft konungenom ok halfft stadhenom; vtan hwar læti sik nöghia at sino æmbete, vtan han wil eno widher sæghia ok annat vp taka, epter thy för saght ær; ok i samu laghum waren embetzmanna konur. Nw orkar han eig botum, gange tha til æruodhis fore konungenom ok stadhenom.

(22)

Aff waghenne, saköra ok klædhis hwse, ok androm stadz ingeldom som konungenom ok stadhenom til höra, ægher halfft hwar thera vp bæra (§.1.) Ok skal i hwariom stadh hwar borghamestare vm sik haffua hwart aar siex marker peninga, ok hwar radhman fyra marker, til radhmanna klædhe; ok thet skal wt giffuas halfft a konungxens wæghna ok halfft a stadhzens.

(23)

Stadzens lagh book skal læsas en tima hwart aar, daghen næst epter sancti Johannesa baptista dagh, i hwariom stadh vm medhian somar.

(24)

J allom leydha breffwum skal skriffuat sta fore hwat han leydadher wardher, swa at wil han ræt aff nokrom haffua vm gield eller annat, tha skal han ræt göra thöm til hans kærer, ella godz hans besætis.

(25)

J thöm köpstadh wagh ær, tha skal hon kluffwæghin wara, ok pundaren forlikadher widher waghena. En pundare, eth bisman ok en span skal ganga vm alt riket.

(26)

Um nokor gör samning a foghaten, borghamestara ella radhmen, swa at han wil thöm skadha göra, eller ok swa at radheno biwdz siwyrdhning, alle the ther medh æru epter siex godhra manna witnom, the haffua forbrutit therra liiff; therra godz taken therra barn ella therra arffua. (§.1.) Kan ok swa wara, at ther kan skadhi aff koma, alle the ther medh æru, haffua forbrutit liiff ok godz. Kan thet ok swa wara at the kunna til nadha koma, ligge thet til foghaten ok radhet hwru the wilia medh thy göra.

(9)

Morghongaffwo hwar som giffuer brwdh sinne, skal wara fyra marker ok tiughu swænska pæninga, mera eig; minne, æn brudhgome wil, ma hon wara, eller sigher sik eig swa stora morghongaffwo orka giffua. Aff hwariom disk mat skal giffuas twa öra peninga; wil nokor mera, thet ma han eig, widher sak træggia marka til twæskiptis konungenom ok stadhenom. (§.1.) Engin brudhgome æller brwdh ma nokra handa gaffuo giffua nokrom tha therra bryllöp görs, ok eig fore ella epter, widher boot triggia marka ok gaffwona konungenom ok stadhenom til twæskiptis, æn han wardher laghlika til wnnen. (§.2.) Thenna morghongawor ok andra gaffwor skulu wtgiffuas första bryllöps dagh, ok morghongaffua, swa myken nw sagd ær, ma giffuas i redhom peningom, iordh, gaardhom ella hwario man wil. (§.3.) Döör brudhgome, ok brudh liffuer epter barnlöös, taki morghongaffuo sina som saght ær, ok ther medh kirkio klædhe sin the bæzto, som mantol, strik, kiwrtil ok hwat kirkio bonadh til höre; smidhe takis vndan, som bælte ok annor tholiken, vtan spænger som kirkio klædhe henna til höra; ok siæng sina the bæzto taki husfrw aff oskipto widher skiptis lagha sina. (§.4.) Döör husfrw barnlöös för æn bonden, taki ærwingia henna alt halfft widher han, ok enga morghongawo ella annur thing nokor som för waro sagdh, ok tho take bonden aff oskipto siæng sina the bæzto, klædhe bonadh sin then bæzta, sadul, wapn siin ok kisto sina. (§.5.) Fa the fornempda barn saman ok husfrwn liffuer epter bondan, take enga morghongaffwo, vtan döödh wari. Tho taki siæng sina the bæzto, kirkio bonadh sin then bæzta, vtan smidhe som för ær saght, aff oskipto godze, ok sidhan skipte hon til halffs widh barn siin. (§.6.) Framledhis taki ok bonden allan fordeel, som klædha bonadh sin then bæzta, ok annur thing som saght war, epter husfrw sinna dödh, æn tho at barn liffua epter. Ok skipte sidhan i tw widher barn siin, ok taki manz arffwa manz deel i thæsso maleno ok quinno arffua henna deel. (§.7.) Morghongawa skal wtgiffuas först aff allo oskipto, tho at hwarest husbonden henna haffdhe nokrom eller ok henne hwarn tridhia pening giffuit, ella ok mera, som vrskils i testamento, æn han haffde ther ræt til.

(10)

Nw kan kona hoor göra, ok madher taker hona inne medh horkarlenom medh siex manna witnom, haffui tha hon forgiort morghongaffuo sinne, ok bonden haffui tha wald vm liiff therra bæggia. Wardher hon aff daghum taken, taken arffua godhz henna; wardher ok mannen aff daghum taken, wari samu lagh vm hans godz ok hans arffua. Wil bonden böter taka, böte tha badhe horkarlen ok horkonan, halft hwart therra, fyritighi marker peninga til træskiptis,ok XIII marker ok atta örtugher biscopenom. (§.1.) Engin man ma husfrwnne ella bondanom hoor vita, vtan hwart therra andro, widher boot som vrskils i radhstuffuo mala balkenom. (§.2.) Gör ok ogifft kona hoor medh gifftom manne, haffui han forgiort then fordeel han skulde haffua aff oskipto godze epter konu sinna döödh, ok böten badhen konungenom, biscopenom, malsæghandenom ok stadhenom brut siin som för ær sagt, ok husfrw hans taki malsæghanda ræt. Orkar han eig botum, tha skal snæra læggias vm skap hans, ok a hona stadzens stena, ok swa skal hon han vm stadhen ledha, ok sidhan stadhen forswæria. Böter ok annat therra siin brut som för war saght, wari saklööst, ok stadzens swen ledhe hana ella han vm stadhen som eig böta maa, ok foghaten ella radhmen giffui honom ena halffua mark peninga for ærwdhe sit.

(10)

Hwilken stadh syskine ella andre ærwingia wilia arffue sino skipta, tha skulu therra næste frænder siex nær wara, ella ok andre siex godhe byamen the borghamestara ok radhmen ther til skipa a radzstuffwu; ok then tima thet skipt ær therra mællen, ok hwar sigher sik at skipte nöghia lata, tha skulu the samu ærwinghiane a radzstuffwu ganga fore borghamestara ok radhmen, ok kunnoght göra at swa skipt ær, ok sidhan taka ther full stadzens breff a ok incigle, fore thy at ther epter ma engin therra annan ella skal optare vm thet skipte qwelia. (§.1.) Kan ok thet swa wara, at the dela siin i mællen vm luttin ella skiptet, ok sighia thet eig iæmpt skipt wara, tha skulu ther til twe radhmen koma ok skodha lvti therra, ok iæmka medh thöm siex för waro til nempde. Wilia the eig æn tha sik nöghia lata aat thy the atta haffua thet likat therra mellen, tha skulu the atta swæria thet a radzstufwu, at the kunno eig iæmpnare skipta therra mellen, ok haffwi sidhan hwar thet han haffuer fanget, ok giffues sidhan stadz breff a at swa ær skipt therra mellen, ok gange sidhan aldre iæmkan mera therra mellen eller therra barna vm thet sama godzet.

(19)

Uill nokor man ella kona göra testament heel ella siwker, haffuer han barn epter sik, haffui tha wald giffua hwarn tiunda pæning aff allo sino godze, rörliko ok orörliko. Haffwer han eig barn, vtan haffuer tho andra arffua inlændis, haffui wald giffua hwarn thridhia pæning aff allo thy som han ægher, som för ær saght. (§.1.) Haffuer han ella hon hwazke barn ella inlænzka arffua, vtan haffwir tho arffua vtlændis byggiande, haffui tha wald giffua alt halfft thet han agher, som för ær saght. Haffwi tho engin wald giffua vndan sinom arffwm ella sinom barnom ella vtlænskom arffwm hws, gardh ella iordh, en the wilia i landit fara, ther bo ok byggia, vtan swa at arffuane mogho thet ater lösa vndi sik, æn the wilia, innan nat ok aar. (§.2.) All testament, all giæld, alt thet liiksins vtfærdh ær, ok graffua ööll, offer ok tholikt alt skal aff oskipto godze vtgiffwas ok giældas; æn all epter gærdh sidhan epter then dödha giffs, giffui then vt som arffuit optok, swa som manadha motz ööll ok aarsmotz ööll ok andra tholika eptergærdhe.

(20)

Gipter man skylmænne sith eller oskylt aff godze sino, ok dör sidhan barnalös, gange ater gozit til then thet vtgaff swa mykit vtgiffuit war medh honom ella henne. Thet ower afflat godz ær thet ærffue sidhan næste frænder. Ok thenna gawor fæstes medh stadzens breffue ok incigle.

(21)

Nw kan gudhfadher ella gudhmodher gudhbarne sino pæninga giwa ella annat nokot, ok fadher ok modher sænda the pæninga til sios; öfras the pæninga ella nidhras, thet wari barnsins gaghn, ok take the pæninga barnet först aff oskipto; sidhan skipte syskene fædherne sino ok mödherne. (§.1.) Kan nokor thrætta mællen therra koma om godzet, at annat therra sigher thet swa wara ok annat eig, ligge thet til therra manna nær waro, eller ok til fædhernis eller mödhernis breffue æn the dödh æru, at swa war giort. Nw sigher annat therra thet mera wara ok annat minna, swæri thet til siin then thet handa mællen haffuer, medh siæx manna edhe at thet godz war swa myket; ok tho skal thet pröffuas för huru ther medh ær köpenskaper driffwin. Ok thet giffuit godz ok swa afflat gange swa til arffs som all annur arff æn thet barnit döör.

(1)

Nw wil nokor sælia tompt sina eller gardh sin then han hafuir medh arffue fangit, tha skal han then sama gardh a threm manadaghum a radzstufw laghlika vpbiudha, ok sidhan biudha then sama gardh næstom frændom, fædhernis frændom fædhernis gardha, ok mödhernis frændhom mödhernis gardha, eller hwat tompt thet hælst ær; wilia the fore then gardh eller tompt swa giffua som annar biudher, köpin the; wilia the eig, tha sæli æ hwar han bæst maa; ok æ skal then same gardher ella tompt osalder wara fiortan dagha epter thet the æra laghlika opbudhne oskyldom mannom, at skylde magho sik vm pröfua hwat the wilia then gardh eller tompt köpa eller eig. (§.1.) Wil nokor ærfdha godz til pant vt sætia, biudhe först næstom frændom vm the inrikis æra, fædhernis frændom fædhernes gardh, mödhernis frændom mödhernes gardh, som för war sakt. Wilia the eig lana honom pæninga a thet godzit, tha sæti thet vt hwar han ma; gitther han eig löst thet godzit a then dagh the fore læggia, tha skal then laant haffuir thet vpbiudha thre manadhaga; sidhan biudhe næstom frændom hans thet aterlösa, æn the inrikis æra, ok halde thet epte them fiughurtan dagha. Wilia the eig thet aterlösa, tha haffui framledhis til thet arff enga tiltalan, ok then pæningha a lænte, löse til sin, æn han thet ægha wil, epte fira godha manna mæthzordhum, thwe a hwars thera wægna, eller bort sæli som thet ær wært; ær godzit bætre, giffui til epter thera mætzordhum; ær godzit wærra, giffui then til som wtsatte epter mætzordhum sama manna.

(2)

Nw kan thet swa wara, at nokor bort sæl fraan byrdhamannom tompt eller gardh obudhnan vp a radzstuw, eller frændom eig heembudhnan, tha böte then thet gör thre marker pæningha til træskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, ok næste frænder lösin atir til siin the samu tompt eller gardh, swa som han salder war, innan fiortan dagha aff thöm sama dagh han thet wita fik, ok tho innan sama arith arffuit salt war; ok tha skal han genstan til radzstuw koma ok pæningha sina til biwdha, epter thy thet salt war, ok skal han swæria siæluir tridhi at han eig för thet wita fik; lösir han eig innan sama dagh atir, som nw sakt ær, tha haffui engha til talan til thet sama godzit. (§.1.) Kan thet tima, at nokor ærffwinge hafuer vtlændhis warit, ok kombir innan nat ok aar epter at then gardher eller tompt salder war, haffui tha siæx wikna dagh epter thet han heem kom, then gardhen atir lösa, som han salder war. Er thet godzit nokot bætrat, giffwi ater eptir fyra godhra manna mædzordhum. Lösir han eig then fornempda gardh eller tompt i sama siæx wikum, wari lagh samu som för ær sakt. Ok haffui æ then vtlændis ær siæx vikna dagh epter thet arit ær vmghangit, aff thöm dagh godzit saalt war, sina byrdh atir lösa, æn han eig för i landit kom. Sama lagh wari vm iomffru ok offuermagha. (§.2.) Boor nokor man vtan stadhin, tho inlændis, ok wil thet godzit atir lösa, tha skal han thet wita medh triggia manna edhe, at han thet aldrigh wita fik fore siex wikum aff then dagh han fore kombir, at thet godzit salt war eller vtsæt, ok tho innan sama arit thet war vtsæt eller salt. (§.3.) Takir nokor flere pæninga ther fore, æn ther war fore giffuit, ok wardher ther til wunnin medh twem mannom, böte XL. marker pæningha til træskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, for thy han lögh sik ther til, vtan han kan wisa at godzit bætrat ær.

(3)

Nv dela the, sighir annar the tompt eller gardh laghlika wara opbudhna ok annar eig, tha skal foghatin, borghamestara ok radhmen, som tha a radzstuw waro ok a hördho, then sama gardh wita opbudhnan, ok thet mellen thera vrskilia; sighia the han wara opbudhnan, wari saklös; neka the thet, böte thre marker malsæghandenom, konungenom ok stadhenom til thræskiptis, ok haffui wald atirlösa the samu tompt eller gardh, epter thy förra war sakt. (§.1.) Dela the vm, sighia byrdhamen then sama gardh eller tompt eig wara laghlika heembudnan, ligge thet til twæggia manna som næær waro, at then sami gardhir eller tompt thöm nærwarandom war honom laghlika heem budhin; sighia the thet sant wara, ware wardher; neka the thet, böte thre marker til træskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, ok löse atir som för war sakt. (§.2.) Æ hwar tompter eller gardhar skulu æghandhom eller byrdhemannum atir biudhas, eller andra panta, thet skal medh twem byamannum göras ok fæstas.

(6)

Alla stadha ther man gör medh gardhe sinom eller tompt sinne köp eller skipte, thet ær fast, ok the tompt eller gardh mogho eig byrdhamen aterlösa; ok thet skal göras openbarlika inne a radhstuw fore foghatenom, borghamæstarom ok radhmannom, ok ther skulu the fridhskilingh göra epter gamblum stadhga, ok medh fullom stadzbrefwm ok incigle stadzins a swensko skrifwat ther stadhghas ok fæstas, eller scrifwas i stadzsins book, ok vrskilias huru manga alna the tompt eller gardher ær bredh ella langh, ella hwar the tompt ligger, swa een tompt som annur, ok hwat tima arsens thet skipte giordhes, ok huru manga pæninga hwar andrum tilgaff. (§.1.) Ok the garddha ella tomptir man köpir, ther eig komber skipte i eller giældgulne æru, eller thet annar andrum giffuer, skulu samuledhis stadhgas som nu ær sakt medh stadzens brefuum, ok annars eig, for thy kombir nokor dela therra mællen som the tomptena ella gardhana hafua köpt ok them nær bygger, ella the tompt klandas fore honom, tha ma han eig dylia som salde eller huru manga alna han salde honom; ok gifui stadzins skrifuara twa öra pæningha at han skreff thet i stadzens book.

(17)

Alt thet man eller kona i ytarsta tima kænnis ok talar, ok gör sin edh epter som til bör, hwat han ægher nokot giælda andrum eller annar honom, eller ok vm annur maal, thet skal wara fult ok stadhukt, tho swa at thri mæn at minsto warin ther widher, en then som giældit skal giælda a hans wægna eller nokot vptaka, twe the som edhin skulu göra æn thet widher torff, sighia ok swæria hwat the hördho.

(BB)

(1)

Twe skulu i hwariom stadh the wara som bygningh manna mellom skulu see, skudha ok vrskilia, swa at hwilkin man hws riffuer ok nidher taker ok wil sidhan ater vpbyggia, tha skal han the fornæmpdo mæn til kalla ok nagranna sina som ther aff wita, ok opbyggia epter thy som ræt ær ok gamul hæffd, ok lata ater mellom sin ok sins nagranna huse ena alin bret druprum. Hwa annarledhis bygger, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom.

(2)

Engin bygge hemelikt hws næsta sinom granna eller widher aldra manna gatu, vtan han later ater mellan hans hws ok sins eghins gardh eller hws thriggia fota druprum; hwar annarledhis bygger, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt.

(3)

Hwar som annars mans tompt bygger oloffwandis, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt.

(4)

Hwilkin som bygger vppa annan, swa at drypir a annars thak ok röter thet, skæri aff ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt. (§.1.) Hwar gardha ganga badhe saman, bygge hwar sith, ok sæti knwt widher knut at saklöso.

(5)

Hwar som gör wægg aff annars mans husum vtan æghandins orloff, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt, eller bliffwe i æghandins minne.

(6)

Alla almænningis gatur skulu wara atta alna bredha, at man ma at thöm badhe aka ok ridha; hwar som annurledhis bygger, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt.

(7)

Hwar som bygger swalar offwer twærra gatur, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för ær sakt. (§.1.) Engin man ma swalar længer byggia a almænningx gatur eller almænningia, æn halffua andra alin, vtan han skæri aff ok böte sex marker som för ær sakt, vtan ther rumi almænningia æra; skudhin thet foghotin ok borghamæstaræne huru thet ma wara.

(8)

Thæn man a watne bygger, ægher broa byggia först aff alle sinne byggning, æn han eig ma andra sina bygningh swa brat vpbyggia, fore thy at the offwan han byggia aff watns wæghna, æn them ther nokot thet hændher som skadhlikit ær eller eig, mogho renlika eller oskadhlika til watns koma. Hwilkin eig swa bygger som nu sakt ær, ok komber kæra a han, böte sæx marker til træskiptis som för sakt ær; ok tho skal han för a radhstuw kallas, ok foghotin, borghamestare ok radhmæn dagh fore læggia the sama brona byggia. Ok kwnnugha foghotin, borghamestarene ok radhmæn thet almenlika tha the lata almoghan saman koma, ok görs eig innan then manadh, tha böte som för ær sakt. (§.1.) Hwar som eig rensar sina gatwr then dagh foghotin ok radhmæn fore læggia, böte thre öra pæninga til twæskiptis konungenom ok stadhenom. Broar han sina gatwr eig then dagh honom fore lægs, böte thre öra pæninga til twæskiptis som för ær sakt.

(9)

Ther twe byggia badhe saman, annar bygger vndi ok annar offwan a, tha skal then vndi bygger byggia vndi gærsl ok alt thet ther tilhöre, ok then offwan ær thak ok alt thet ther tilhörir. Faar annar thera skadha fore annars thera forsumilse skuld, antiggia a sinne bygningh eller sinom ingiældum, fiurtan næter epter at han haffuer honom laghlika tilsakt medh twem mannom, böte honom allan skadhan ater, then han haffwir fangit a bygningh sinne eller ingiældum sinum, epter fira godhra manna mætzordhum, twe a hwars thera wæghna. Ok vm the ther ægha badhe ena bygningh saman, antingia tompt, kællara eller stenhws, warin samu lagh som för war sagdh. (§.1.) Nw kan annar thera fatigher wara, ok orkar eig vmboa eller byggia, eller thryskas widher ok wil eig vmboa, ok then som offwan bygger wil aff steen byggia ok then eig som vndir bygger eller orkar eig; æller ther twe ægha ena tompt, kællara eller stenhws saman, annar wil byggia aff steen ok annar eig eller orkar eig; tha skal foghotin, borghamæstarene ok radhmæn næmpna ther til fira godha mæn, som radhmæn ella byamæn, som thet skulu therra mællen skipta æn swa rum ær til, tho swa at hwar ma vm sik byggia androm oskaddom, ella ok læggia pæningha therra mællen som fult ær ok liikt ær gen fullo, som the wilia thet taka a sannindh sina ok edh sin epter göra, at the kunno eig bæter skipta thet ella wyrdha; wæli sidhan then til liikningh biuder, ok bygge sidhan thet bæzta han ma, ok takes ther stadz breff a, ok gange aldre liikningh therra mællen ella therra barna vm the samu tompt eller hwat thet ær. (§.2.) Engin ma thet som vndir andrum ligger, widher sina thre marker malsæghandenom, konungenom ok stadhenom til træskiptis, ella iæmpt widher annars, æn thet rumet swa ær laght ok godhe mæn kunno thet skudha, ella thet offwan androm ær, som för ær sakt, nokrom sælia, vtan widherboande mannenum æn han wil thet köpa; vtan han som widherboanden ær, ma thet ater kalla innan dagh ok aar, som byrdh wari, aff thy som thet war salt, vtan the seen honom laghlika vpbudhen ok heem budhen medh twem mannom, vtan hans frænder wilia thet til sin lösa ok byggia som tilbör; wilia the eig ella widherboanden thet köpa, tha loffwas honom thet sælia hwem han wil.

(10)

Legher man ella kona gardh aff andrum, heelt aar ella halft, wil han eig halda som legde, ok fæste pæningher ær a giffwin medh tweggia manna witnom, tha giffwi vt halfua husalegho ok fari hwart han wil.

(11)

Nw wil eig æghanden halda leghona, tha dömes honom som legde, i gardhdenom wara, ella giffui honom halfua husalegho ok gudz pæningh ater, ok haffui sidhan siælfwer, vtan brander offwer ganger, wari tha badhe bondin ok gæsten i gardhenom saman, ok taki halfua husalegho aff gæstenom.

(12)

Nw far man i annars gardh ok wil sidhan bort v honom fara, giffui æghandenom fulla husalegho, ok fari sidhan hwart han wil; gör ok bonden thet gæstenum, wari samu lagh. Sama lagh wari vm all hws som man legher.

(13)

Nw wil bondin siælfuir radha fore gardhe sinom, tha wari at manadh fore fardagh, ok sighi gæstenom til medh twæggia manna witnom; ok swa sighi gæsten bondanum til. Sigher eig swa bonden gæstenom til, tha dömes gæstenom i gardhenum wara til annars stæmpnodagx. Sigher ok eig swa gæsten bondanum til, tha bliffui gæster qwar til annars stæmpnodagx, ok giffui bondanum swa manga pæninga som han stadgadhe medh honom förra aret.

(14)

Nw loffwar bonden gæstenum hws tækkia, ok wel vmboa panno ella kölno ella hwat thet ær; fyller han thet, bæri vp alla husalegho sina; fyller han eig, tha fælle swa myket aff husalegho hans som radhmæn thet mæta; æn gæsten bygger thet siælfwer ella vmbor medh twæggia manna witnom, stande i hans husalegho. Fordarffwar gæsten hws bondans, mælto gulf, panno ella hwat thet hælzt ær, giælde ater skadhan epter fyra godhra manna mætzordhum, twe aff hwars therra wæghna.

(20)

Hwar som legher hæst aff andrum, ok kan han fordarfwas i handum hans, ok giffs honom skuld at han fordarfwadhis aff wanrökt ella forsymilsum hans eller medh wilia hans, ok wardher ther til wnnin medh twæggia manna witnum, böte hæstin ater epter godhra manna mætzordhum, twe aff hwars therra wæghna som ther aff wita, ok i hæstins wærdhe læggis leghan som fore hæstin skulde giffwas. Nögher eig them tha aat som the mellan thera læggia, gange fore foghatin ok borghamestara, ok then som sakin giffs fore hæsten, lægge fram a disken fore foghatan ok borghamestara redho pæningga ella pant, swa myket han kænnes widher wærdh hæstins wara, ok wæri thriggia marka sak medh thræggia manna edhe; ær thet mera æn thre mark ok minna æn siæx, wæri medh thriggia manna edhe; æru siæx marker fulla ella mera, wæri sialfwer siætte. Witis thet honom, ok æra eig witne til, böte tolff öra til leghunna, ok eig thæs mera at hæsten bætre ware, ok thriggia manna edh at han fordarfwadhes medh wadha ok eig medh forsymilsom ella medh hans wilia. (§.1.) Aker han i wak medh honom, ok fordarfwas nokot aff godze hans medh hæstenum ella eig, æru twæggia manna witne til, giffui eig meer wt æn hæstens legha ær. (§.2.) Kan ok swa tima, at han hæsten til laans taker, ok fordarfwas i handum hans, hurw thet hælzt hænda kan, giælde ater hæsten epter thy them badhum a sæmber ella godhe mæn thet therra mællen læggia; asæmber them eig, lægge fram a disken fore foghatan ok borghamæstara pæninga som för ær sakt, swa myket han wil hæsten godhan wita ok göra, ok gyri sidhan edh sin, epter thy som honum skuld fore hæstens wærdhe giffs som för ær sakt, fore thet ther i brister. Um vxa wari lagh samu. Nw sigher annar laan wara ok annar eig, aghe then witzordh som lante, medh twæm mannom thridhi siælfwir, at lant war.

(22)

ENgen tæwærnere man ella kona skal længer haffua lius ella nokra handa eld ella ölsalu i sinom husum, ella nokra handa drykke, æn i wardh ær ringht, vtan han eller hon brutliken wardher til threm örom konungenum ok stadhenum enskylt. Tymar ther nokor wadhe sidhan i wardh ær ringht aff slagh, böte tæwærneren thre marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok then skadhan giordhe sware brutom sinom. (§.1.) Koma ther wardhmæn til eller stadhsins swena, som ellder eller lius ær, ok bedhas widhermælis pant at the længer sitia ella nokra handa eld haffua, æn för ær sakt, ok nekas them, böte siax öra konungenum ok stadhenum enskylt, æn til æru twæggia manna witne, eller wæri sik medh thriggia manna edhe at han eig eld haffdhe eller pant them nekadhe. Koma the ther nokor skadhi timar eller för timadhe, ok the skadhan giordho æru vndan flydde, taki fulla borghan aff tæwærnarenum fore the sama thre marker. Orkar han eig borghan sætia, ledhis i stadsins iærn ok gömo. Finnas the skadhan giordho i tæwærnerins huse, göris swa medh them som vrskils vm tæwærnerin, ok tho taki swa fulla borghan aff tæwærnerenum fore the samu thre marker, som aff them skadhan giordho. Timar ther wardhmannum eller stadsins swenum nokor skadhi, wari twæböte. (§.2.) Hwar som eld tænder för æn v wardh ær rinkt, böte thre öra pæninga konungenum ok stadhenum enskylt. Komber ther nokor skadhi aff, böte bondin medh gæstenum halft hwar thera epter thy framledhis vrskils. Qwinnur, som waka iwir brygninghum sinom ella rosta, mogho saklöst waka, tho swa, at timar ther nokor skadhi aff, wari lagh samu som för war sakt ok framledhis vrskils. (§.3.) Wardher elder lös i hwat stadh thet hælzt ær, ok gither bondin eller gæsten siælfwir slækt, böte thre marker konungenum ok stadhenum enskylt. Komber thet aff gæstenum, böte bonden halfua sak medh gæstenum som för ær sakt. Komber ther til yxe eller æmber eller klæppir klokko ella aarop, böte siæx marker konungenum ok stadhenum enskylt, æn tho at engen skadhi timadhe ther aff vtan honom siælfwm. Komber thet aff gæstenum, wari lagh samu som för war sakt; thet ær swa forstandandhe, at hwar byaman skudhi görlika hwat gæst han takir in til sik. (§.4.) Nw kan aff them fornæmpda eldenum gardher en ella twe, ella huru mange the æra, eller alder stadhin vpbrinna; görs thet medh wilia, ok bar wardher a takin, göris ther vm som skils i höghmala balkenum. Komber thet til aff forsumilsom, gange liff hans fore som wadhin ok skadhin aff kom, eller wæri sik medh tolff manna edhe at thet war wadhe ok eig forsumilse eller wili hans. (§.5.) Hwar stadher skal skiptas i fira fiærdhunga, ok i hwariom fiærdhunge skal stadhgas hwart aar, tha radhmæn skulu wælias, twe howzmæn, annar swænsker ok annar thyzsker, swa at then tima elder wardher lös, tha skulu siæx aff them atta, ok en man aff hwariom gardhe at minsto i them threm fiærdhungom the siæx æra, koma medh yxe, æmber, stigha ok kæxe, then sama eld vt at slækkia vm the orka, ok thet folkit i them fiærdha delenum bygger aff stadhenum, medh sinum twem howzmannum, sino godze almennelika hiælpa vndan them fornæmpda elde, ok thy först som næmæst eldenum ær. (§.6.) Framledhis merkiande, at the siæx fornæmpde howzmæn ok thera almoghe som sakt ær, skulu the gardha næst æru eldenum, ella hwar the bæst at koma, swa mykyt widher thorff vm kul kasta, ok hwar epter mogho sinne vt slækkia ok til hiælpa koma, at then elder eig længer komber; ok the gardha skal almoghin aterbyggia som eig bran fore, swa godha the waro tha the nidher kastadhus; jo swa, at swa giælde then aff sino, som nidher kastadhis fore, swa som then qwært stodh fore, ok giffui han mera vt som mera haffuer, epter marka tali, ok swa giælde then engin gardh haffuer i stadhenum, som then gardh haffuir, alle the byamæn æru i stadhenum. Wil nokor sin gardh eig lata vm kul kasta, böte XL. marker konungenum ok stadhenum, ok kastes tho vm kul, ok giældes enkte fore. (§.7.) Hwilken aff thenna siæx eig gör thet honum tilbör, eller eig ær nærwarande tha tholiken wadhe timar, böte XL marker konungenum ok stadhenum enskylt. Komber ey en man aff hwariom gardh at minsto til hiælp, som för war sakt, ella nokor therra gör eig thet the atta wisa honum, æn nokor man aff them gardhenum i stadhenum ær, tha bötis aff hwariom gardh i stadhenum tolf marker konungenum ok stadhenum til twæskiptis, ok swa myket böte gæsten som bondin. (§.8.) Hwar man som gardh haffuer, han skal thenna redzskap haffua som nw vpnæmpnis: en siw alna langan stigha, tolf alna langht kæxe, ena eld yxe, eet æmbar, ena tunno watn fore sinom gardhe standhande. Framledhis mærkiande at foghaten, borghamæstara, radhmæn ok the atta fornæmpde skulu fyurom sinnum hwart aar vm stadhen ganga, ok sea at hwar thenna redzskap eig haffuer, nw næmpder ær, böte thre marker konungenum ok stadhenum til twæskiptis fore hwart therra, ok sidhan swa opta honum dagher lægx ok han eig han halder. (§.9.) Hwar the tunno fulla medh watn fore manz gardhe nidher slaar medh wilia vm nat ella dagh, ok wardher til wnnen medh twem mannum, böte tolf marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum; æru eig witne til, ok withes tho honum, wæri sik medh siæx manna edhe at thet war eig hans gærdh. (§.10.) Hwar stadher skal haffwa enskylt stoor fyughur kæxe, epter thy gamal stadhge ær ok fordhum war. (§.11.) Ok hwilken man, bonden ella gæsten, eld haffuer i thy huse eig ær lofflikt han haffwa, ella swa lagh æru ella eig ær swa rwm i, æntiggia a widz wæghna eller andra thinga, böte thre marker til twæskiptis konungenum ok stadhenum.