FsvReader

Yngre Västmannalagen

[]{Præfatio.}

Lagh æra sætt oc skipaþ almænne til styrsl baþe ricom oc fatökom. oc skiæl mællum ræt oc oræt. Lagh sculo gömæs oc haldes fatöcom til wærnr Spakom til friþar. æn ospacom til næfst oc ogna. Lagh skulo wara rætwi sum oc snællom til sömdr. æn wrangom oc os snællom til rætningr. Warin alle rætwise þa þorpte æi lagh wiþ. Land skulo mær laghum byggiaz oc æi mæþ walds wærcum. þy at þa stande land wæl þa laghum fylghis

Bok þæssi skiptis i attæ laghabalkæ. þæn fyrste ær kirkio balkær ær man skal siæl sinæ gömæ mæþ.

Annar balkær ær om kunung oc kunux eþzöre. oc skipwistr hans oc om roþaræt

þriþi balkær om giftæmal oc om ærfþir.

Fiærþe balkær om drap. sar. ran. þyufnæþ oc fynder.

Fæmpte om iorþer.

Sætte om lösöræköp oc gæstningh.

[Suinde]{siunde} bygningabalkær.

Attunde oc siþarste ær om þinghmal.

I fyrstæ balkinom tælies flockær. xxvi.

I Vm kirkio bygning.

II Vm kirkio bol oc hus.

III Vm kirkio wigning

IIII Vm kirkio præst.

V Vm klockara oc klockur.

VI Vm tiund oc kirkio scruþ.

VII Vm sialomæssur.

VIII Vm hiona wighning oc inlezn.

IX Vm offær.

X Vm barna kristning.

XI Vm sivksmanz rezscap.

XII Vm mæssu fall. oc forbuþ.

XIII Vm sialo gifft oc testament.

XIIII Vm iorþa wæþsætning kirkio.

XV Vm þan som præsti iorþ giwær.

XVI Vm þan som iorþas utan soknar.

XVII Vm þan aff kirkio ær sættir ællær biltoga.

XVIII Vm font.

XIX Vm frænzamis spiæld oc guzziuia spiæld.

XX Vm fæstning oc lysning fyri hiona wigning.

XXI Vm hormal.

XXII. Vm banzmal oc kirkio skærning.

XXIII. Vm hæfþan fæar.

XXIIII. Vm hælghodagha brot oc scripta brot

XXV. Vm bælgmorþ.

XXVI. Vm bloþ wækningh.



Hær byrias kunungs balkær. oc tælies j hanum [flochar]{flockar} siugh.

I. Vm orætæ hæmdir.

II. Vm hemsoknir.

III. Vm quinna friþ.

IIII Vm kirkio friþ oc þinghfriþ.

V. Vm hamblan.

VI. Vm eþzöris bötær

VII. Vm kunungs leþung oc utgierþær.



Hær byrias ærfþæ balkær. oc tælies i hanum flockær fæm oc tiughu.

I. Huru man skal laghlika kunu fæstæ

II. Vm brullöps gerþir.

III Vm giftemal.

IIII Vm morghæn giæf.

V. Huru cona forwærkær morghungiaf sinni

VI. Huru man warþær i horsæng dræpin | andro.

VII. Æn faþir ællær moþær giva eno barni mera æn

VIII. Vm þe giftur ær barna goz ær forI.

IX. Vm hem [fylghur]{fylghiur}.

X. Vm skiptæ þær hion skilias barnlös.

XI. Vm bryst arff.

XII. Vm niþiar arff.

XIII. Vm offsinnis arff.

XIIII. Vm þræls arff.

XV. Vm rantaknæ kunu barns arff.

XVI. Vm biltogha manz arff.

XVII. Vm lighris bötir.

XVIII. Huru barn scal faþur wita.

XIX. Huru frillu barn ærwis.

XX. Vm giæld æfftir döþan.



Hær byrias manhælghis balkær oc tælies i hanum [flochær]{flockær} fæm oc [fiurutighi]{þrætighi}.

I. Vm drap ær fæ can giora.

II. Æn owærmaghi ællær galin man dræpær man

III. Vm bakwaþa drap.

IIII. Vm drap aff hanlösum waþa.

V. Vm handwærka drap mæþ waþa.

VI. Vm affalz drap.

VII. Vm waþa bötær som eþr fulghI.

VIII. Vm dulgha drap oc danar arff.

IX. Vm wilia wærks drap oc gæstæ.

X. Vm tvebötes drap.

XI. Vm hundraþa gæld i drapum.

XII. Vm innan sænga drap.

XIII. Vm þe mal baþe gangær firi lif oc goz

XIIII. Vm drap mællum præst oc lecmanz.

XV. Huru man scal wita drap sæt oc böt

XVI. Vm forgiærningar.

XVII. Vm þokka bötir.

XVIII. Æn owormaghi gior mannæ sar.

XIX. Vm waþa bötir i sarum.

XX. Vm sialua sæt.

XXI Warþær man barþær. hoggin ællær bænbrutin

XXII. Huru længi man skal sarum warþa.

XXIII Vm wilia wærk i sarum oc læstis bötær.

XXIIII Vm skenu oc huru man skal annan viþ sar

XXV. Vm morþ oc ran oc nam. ¶ binda

[XXVII.]{XXVI.} Vm þiufnaþa oc huaru þiuf scal lagwinnas

[XXVIII.]{XXVII.} Vm þiufnaþa clandan.

[XXIX.]{XXVIII.} Vm lezn oc leznafall.

[XXX.]{XXIX.} Vm forfall i lezn.

[XXXI.]{XXX.} Vm ranzsakan i þiufnaþI.

[XXXII.]{XXXI.} Vm wiþærtaku þiufti oc bodræt.

[XXXIII.]{XXXII.} Æn cona stiel.

[XXXIIII.]{XXXIII.} Vm wægha fyndir oc lysningær.

[XXXV.]{XXXIIII.} Hittir ma fæ manz ællær hemohion.

[XXXVI.]{XXXVI.} Vm watn fyndir.



Hær byrias iorþa balkær oc tælies i hanum flockær attartan.

I. Huru iorþ skal laghbiuþas.

II. Vm iorþa fasta.

III. Vm iorþa skipti

IIII. Twe binda fang a en.

V. Bondi sæl iorþ husfru sinnæ.

VI. Huru man skal biuþa til byrþ.

VII. Skipti man wiþ witwilling.

VIII. Skipti man til köpstaþa.

IX. Hwar som fasta bita æi a rætum æghandæ.

X. Vm iorþa wæþsætning.

XI. Vm attærköps fasta.

XII. Köpær af [witwillingiæ]{witwillingi} ællær af galnom manni.

XIII. Huru iorþ sæls i þrangum.

XIIII. Vm [þræþis]{træþis} lön.

XV. Huru man scal iorþ landboum byggiæ.

XVI Vm bolax fæ.

XVII. Huru faþær a barnum [ior]{iorþ} fori föþu biuþæ.

XVIII. Æn man six af iorþa delu fyr æn hon



Hær byrias köpmala balkærlyctæþ ær. oc tælies [manum]{i hanum} flockær fiurtan.

I. Vm flærþæ köp i gulli ællær silfri.

II. Vm flærþæ köp af köpmannum oc torgkö

III. Kalla man annan þræl oc þiþborin

IIII Æn man sæl cristin mann.

V. Vm köp þe husfru ma giora.

VI. Vm hæsta skipti oc fröstmark.

VII Vm hæsta köp oc annars fælæþi.

VIII. Vm inlax fæ.

IX. Vm leghu a hæst ællær aþra costI.

X. [Vm]{} Vm wæþsætning

XI. Vm borghan.

XII Vm giæstning. oc rættæræ.

XIII Vm giengiærþr i lænum oc skiutagiærþ

XIIII. Vm giæstning fatökra manna.



Hær byrias bygninga balkær oc tælies i hanum flockær att oc tiughu.

I. Huru by scal til iamföris.

II. Huru by scal tomtum lægiæs oc husum byggiæs

III. Huru man scal sa oc akra syndær bryta

IIII. Vm diki.

V. Vm garþa oc garþafall.

VI. Vm inwrak.

VII. Vm scoghæ skipæn.

VIII. Vm byrghsel a æng oc akær farliþ oc rofskyrþær.

IX. Vm wærnæ ruff.

X. Vm urfiældær i by.

XI. Vm leghoruff oc leghostæmpnus.

XII. Vm awærkan granna wiþ granna.

XIII. Vm awærkan bolstaþ mællum oc hummblagarþa

XIIII. Vm scoghæ awærkæn.

XV. Vm scögning oc vm gildri.

XVI. Vm awærkæn a fiskivatn

XVII. Vm byær anit oc bolstaþaskiæl.

XVIII. Vm ra oc rör oc hvilikin bolstaþaskiæl sculu wæra

XIX. Vm hiorþlötær oc scoghæ byamællum.

XX. Vm almænningiæ.

XXI. Vm nyær vpgiærþær.

XXII Vm mylnur oc watutæpur. oc lezond

XXIII Vm broar oc scaþa i broum

XXIIII Vm waþæ eld.

XXV. Vm kaxnawargh.

XXVI. Vm fear nyt annars olofvandis.

XXVII. Vm scaþa þan fæ gior

XXVIII Vm gorbötær.



Hær byrias þingmala balkær. oc tælies i hanum flockær fiura oc tiughu.

I. Huru domara [scal]{sculu} takas.

II. Vm þing hvar þæt wæra scal ællær nar

III. Cumbær æi lænsman til þingx sea eþ

IIII. Cumbr þingxdaghær a hælghandagh.

V. Vm buæcafla.

VI. Vm þinghlama.

VII. Æn domara coma æi til þingx.

VIII Æn domara wiliæ æi döma.

IX. Huru maþær giwær manni sac.

X. Vm twætalu.

XI. Huru man sættær sinæ talu aþrum i hændær

XII. Huru lagh sculu fæstæs oc ganges.

XIII. Huru eþær standi ællær attærgangi.

XIIII. Huru man scal söki annan.

XV. Æn þæn brytær ængu hawær wiþ hætæ.

XVI. Æn bolfastær man brytær.

XVII. Huru man scal mæta fori andrum.

XVIII. Vm witnis mal.

XIX. Vm wæþning. oc doma.

XX. Huru cona (1:){ma} sværiæ (2:)[ma] oc witni bæra

XXI. Giwær bondi cono sinnæ sac um forgærningær

XXII. Giuuær nocor mö sac.

XXIII. Giwær ængkiu sac.

XXIIII. Vm friþir i soknum.



kristno balkær

hær byrias wæstmanne laghbok.

.I.

CRistno balkar ær först i laghom warom oc hælagh kirkia. nu wilia cristnir mæn crist bud halda oc kirkio aff nyo byggia. þa scolo böndar til biscops fara. þe som þær i sokn æra. oc sokna præst sin mæþ sic haua oc aff biscope loff beþas. at þe kirkio byggia mogho. biscoper a æmne þera scoþa. oc loff til giwa. þæþan scolo þe hem fara. oc stemnodagh fore læggia allom þem iorþæghanda æro. i sokninne. þe scolo daghs wærke til lata æffte bonda taal. oc aka æftir iorþa tal. (§.1.) Nu can man þan iorþæghande ær i sokninne. fælla niþær kirkio bygning. þa mogho kirkio wæriandær taka hans pant. fore ett daxwærke fiura penninga. oc sua fore annat. oc sua fore þriþia. oc þo daxwærkin full . þæt magho kirkio wæriandær [ac]{at} saclöso giora. vtan dom. þryzkaz nokar oc fellir niþær daghwærke flere æn þry. þa fylle attær daghwærkin oc mæþ þrie markær. þa .III. markær. scolo til kirkio bygning læggias. Vm alt þæt kirkio bygning. oc kirkio bool warþær . þryzkaz þar nokor wiþær. þa ma præstær guzlicama fore hanom op halda. þær til han hawær ræt giort. æn sua ær at sokna mæn þora han æigh at sökia.

.II.

Nu ær kirkia byriad mæþ grunduale. oc lyctat owan mæd huwæ . þa scal kirkia bol hawa. þær præstær scal a byggia. þæt scal wara tolf þy nia sæþe. oc fiughor lassa æng oc tiughu. þe bol hawa e liþogh warit af allom vt skyldom. Nu agho böndær hus a kirkio bol föra. þæt æro siu lagha hus. Stowa. oc stecara hus. Laþa oc kornharbærghe. Vista hus. Söuinhus. oc fæ hus. Siþan þæsson hus æro væl boin. þa scal præstær at husom göma. at þe af uanryct æi fordæruins (§.2.) Ængin præstær ma kirkiunne garþ af staþ föra oc i annan. utan sins biscops orlof. oc soknnina goþwilia. utan han föræ han a sin eghin cost. oc huarke a soknnamanna cost. ællær kirkio (§.3.) Alle præstir oc kirkio landboa þe agho broar byggia. oc garþa gærþa. oc wæg he ryma. ællær æfte lanz laghom böta

III. Hær six om kirkio wighningh.

Nv þorwo böndær kirkio wighia lata. þa agho þe biscope buþ fa. biscoper a þær coma. oc kirkio wighia. Biscoper a oc þæm stæmnodagh fore læggia nær han coma will. cumbær han til minsto kirkio. [þæ]{þær} scolo böndær hanom uppe halda enne borþ Stallara hans oc stecara giwa sæx öra. biscoper scal þrætighi hæsta hawa. tio aff þæmma korn giva. þær scal han hava tolf öra. at wighslafæ Wighir han mere kirkio. þær scal han haua .III. markær. at [wighlafæ]{wighslafæ} stallare oc stecare sæx öra. twænne borþ. æi fleræ hæsta haua æn fyr ær saghat. Wighir mæsto kirkio þær scal han hawa sæx. markær at wigslafæ. stallare oc stecare sæx öra. þrænne borþ. [æke]{æcke} oc flere hæsta hawa æn fyr.

.IIII.

Nv ær kirkia wighþ þa cumbær præstær oc til hænna beþis. þæt mun ræt wara þæn at taca þem allom a sæmbær. sokna mæn agho mæþ hanom til biscops fara. biscoper a scoþa connest hans oc wighsla bræf hans. nu can æi sokn om præst sæmia. þa agho böndær þrea præste i wal læggia. Biscoper scal en af taka. sæmbær æi sokn æn þa. hafwæn þe wizorþ ær biscope fylgia. nu ær præstær takin baþe mæþ biscops wilia oc swa mæþ soknomanna. þa agho böndær kirkio sina oc hænna scruþ præste i hændær sætia. oc præstær clocara. hær six om cloccara oc kloccor.

.V. Hær six om cloccara oc kloccor.

Nv can kirkia stolin warþa. ær helt baþe hun oc hell. þy a kloccare swara. hittir þiuf innan nat oc iamlanga þæt ær fore sic. hittir æi; giælde sialfwær. Warþær kirkia bröten oc þa leþ stolin. warþe cloccare æi þy mera æn hwar annara sokna manna (§.1.) Nu can op brinna kirkia af liuse ællæ ellde þem kloccare inbar. þa scolo sokna mæn til kloccara tala . kloccare a waþa eþ fore sic XVIII. manna biuþa. oc waþa bot .VII. markær. oc hawa fæ i taka handom. fylghi sva þem waþa som allom brandwaþa. Bristær at eþe. böte .XVIII. markær. þe .XVIII. markær. agho kirkio til bygning læggias. (§.2.) Nv can maþær til kirkio coma oc cloccor beþas. þæt ær ræt þæn at taka. som baþe sæmbær præste oc sokn. sæmbær þem æi a. þa takin sokna mæn slikan som þer sialwir wilia. nu can kirkia mista nokot af sin skruþ. fore kloccara [wangömsla]{wangömslo} skyld. hwilica leþ þæt can hælzt wara. þæt a kloccare [attæ]{attær} gælda. oc e hwat han orcar æi attær gælda. þa gældin sokna mæn som han til kloccara toco. (§.3.) Nu siþan kloccor æro kloccara i hændær sættar. þa a han ringia lagha ringning. til ottosangs oc mæsso. oc gien . kloccare ær oc skildoghær bæra bok oc stol i sokn mæþ præste. (§.4.) Nu conno band a klocco lusna. þa a kloccare om en sonnodagh i kirkio durom standa. swa oc om annan oc þriþia. oc sokn til sighia. Oc biþia kirkio wæriandær raþ a klocco læggia. nu [fældær]{faldær} clocca niþær siþan laghwarat ær. oc slar i hæl cloccara. han ær gildær mæþ marcom þrættan taki þæt up ærwinge cloccarins. allan þan [kaþa]{skaþa} cloccare far af clocco. þæt ær allt i waþa gældom. þa bötær nu [ær]{æro} opsagþar. þöm bötin kirkio wæriandær. nu bristær clocca siþan laghwarat ær. uare gild at siugh marcom. bötin oc þæm kirkio wæriandær. af sinom sialfs pænningom þa .VII. markær liggin til clocco köps. Bristær klocca þön ær wæghær pund ællæ pundi mera. gild mæþ marcom .XIII. Bristær clocca ær standær þry pund ællæ þrim pundum mera gild mæþ .IIII. marcom oc .XX. [þætþa]{þætta} fæ alt til clocco köps. Nu hafwær æi cloccare bondom til saghat. oc slar [claocca]{clocca} cloccara til hælia. ællær far han sar af hænne. ware ogilt. Bristær oc clocca. böte cloccare bot som fyr ær sagþ. Nv ringær [þæn]{þan} clocco æi biþær cloccare til. han ær sakær at þrim örom Brytær han oc clocco. böti attær clocco swa goþa som hon fyrra war. Slar clocca han til skaþa. ællær i hæ. ogildær. Hwar skaþa far af clocco klæppe. ware ogilt. Nu sighær cloccare ællær hans arwe. laghwarat wara þæt clocca lös war. oc kirkio wærianda neta. þæt a tolf soknamanna witnom. þöm baþe sighia ia wiþ. (§.5.) Nu a cloccare halwan span corns oc leff oc lefsughæl af allom þæm præsti giora korn oc quicca tiond ægte þem spanne i arose gangær. ællær swa manga pænninga. som han gældær om iul. oc þa a han þæt sialfwær soman hæmta. þæn bonde [vill cloccara æi]{æi vill cloccara} ræt giora. fore hanom a rezskapær op haldæs. oc alle þe præste giwa öre. þe giuin cloccara twa pænninga at paschom (§.6.) Þorff bonde præst til sin. ællær barn cristna lata. þa sighin böndær cloccara til. oc cloccare præst.

VI. Hær six om tiond.

Nv scolo böndær tiond giora. præstær scal wiþ taca. þe scolu wiþær by tal sitt byria a corn tiond sinne. oc lycta wiþær scogh. þer scolu af mærkia tionda skyl hwarn. Þön tiond scal i þry skiptas. præstær scal þriþia skyl hwarn af hawa. twa scal bonde in föra. oc i þry skipta. en [lvt]{lot} biscope. annan kirkio. þriþia fatökom mannom. þær som fyrra ær uant aka hem tiond præstins. þa akis oc nu. þær som fyrra ær vant bærias hema. bæris oc nu. ællær ake om uintrin. þær fore halde bonden fyl tiond quarra. (§.1.) Nu can man sa oc minna æn hundraþ fa. far æi mera æn en skyl. twa ællær flere. huro manga han far minna æn hundraþ. þa a bonde tionda hwarn tionda skul. ællær hwart tionda bundin. oc vare saclös fore malanom. (§.2.) Nv leghir leghodrængær sæ iorþ ællær annar löskær maþær. oc sitær æi sialwær a iorþ þere. þa a tiondas aff iorþinne þær hon liggær. han giore malan þær han bor. hwat han ær innan soknar ællær æi. bor han a þere iorþ. þa giore tiond. oc ware saklös af malanom æn han hawær þær []{a} disk oc duk. (§.3.) Kirkia skal skryþa sik mæþ tiond sinne. til altara clæþa. mæsso clæþa. vax oc rökilse mæþ köpa. þorf hon bonaþ wiþær þa agho böndær han til föra. oc kirkia a sic sialf þær mæn til leghia. oc cost halda. (§.4.) Böndær agho tionda aff alle sæþ utgierþis oc ingærþis. aff lin. aff hamp. af ærom. bönom. swa oc aff rugh oc hwete. swa som fyr hafwær gamol siþvænia warit. oc af humbla garþom oc æi af kierrom. (§.5.) Nu scal bonde quictiond giora. tionda kalf hwarn. tionda gris hwarn. tionda lamb hwart ær minna æn tio. giwe pænning fore. Tionda gas hwaria. ællær halpæning fore. tionda kidling hwarn ællæ halfpænning fore. Tionde kiþling .IX. nata gamlan oc .XIIII. nætær æftir pascha. Gas oc lamb om mikialsmæsso. Böndær scolo quictiond til kirkio föra oc saklösi fore eþom wara. Oc aghom wi tionda af allom fisglecom. (§.6.) Nu sitær gærningis [mæn]{man} i sokn þan æncte sar. han a at paschom præste giwa halwan öre. æn han enzoman iær. æro tu soman. gæwi öre fullan. æi oc þy mera at þe flere soman æro. legho drængær oc legho cona giwe hwart þera fiura pænninga. (§.7.) Nu can bonde quar mæþ tiond sitia. oc þo wiærgango a tiond giora. þa ma præstær op fore hanom halda guzlicama a pascha dagh. nu sæghær præstær sic ængin tiond af bonda fangit hawa. ællær mine tiond fangit hawa æn han atte af hanom hawa. þa wæri sic bondin mæþ twæggia manna eþe oc sialfsins. oc ware þær mæþ saklös

VII. Hær six om siala mæsso

Dör bonde i sokninne ællær husfru þa ma præstær cræuia fore ærwoþe sitt .III. öra pænninga. nu can arwe þæs döþa æi pænninga hawa til. sæte þa wæþ oc lægge fore stæmpnodagh om þriggia wigna fræst. lösir æi attær innan þan sama stæmnodagh. hawin wæþ forstandit sic. fore þæssa .III. öra ær præstær skyldoghær þrea sialamæssor sæghia. ena at liksutt færþ. aþra at siunda dagh. þriþio at iamlanga mote. Can þænne præstær fra falla. ællær oc annan wart bort fara. siunge þæn æfte cumbær. Hwar som mera wil giwa for [sin]{sina} sial æn nu ær saghat. þa scal þæt hanom æcke menas. Dör bondans barn ællær hema kono barn. þa a præstær krævia .XXX. pænninga oc skyldoghær ena siala mæsso sighia fori þæt. ær barn til ærfwæs comit. þa a præstær fore barn fulla sialogift hawa. (§.1.) Nu can wægfatande man sivkær i sokn liggia. præstær a til hans coma oc scripta. oc olea. wighia oc iorþa oc af þæsmanz costom til þriggia öra taca. æn swa til ær. oc .III. sialamæssor ær præstær hanom skyldoghær fore þe pænninga. (§.2.) Nu dör stafkarl i sokn. samo þianist ær præstær hanom skyldoghær som bonda. þa at han a æi mera til æn pik oc skræppo Bondin som liggær at. han a grannom til sighia. æro æi granna til. þa æro nagranna. þe agho til iorþa fylghia. oc wiþ wara þa þæt iorþas. hwar som buþ far. oc will æi coma. böte þrea öra. þöm takin þe til iorþa forþo. ællær wære sic mæþ twæggia manna eþe at han æi boþ fic. ællær han forfall hafþe.

VIII. Hær six om hiona wigning

Nv [como]{conno} hion til kirkio coma bæþæs wigsl oc hiona lagh binda. þa a præstær halfvan öre fore lius hwart oc offre swa mykit þön wilia. þa a præstær þem wighia vtan alt forfall. (§.1.) Scal cona æftir barn i kirkio leþas. giwe præste halwan öre fore lius. oc offre hwat hon will. kumbær kona mæþ lagha inleþning sinne. oc wil æi præstær hana inleþa. oc mistir hon mæþ þy siænga læghe sins. þa dyle præstær mæþ twem præstom sialfwær han þriþie at han hænne æi inleþning sunde. ællær böte þria markær. twa biscope oc ena bondanom

IX. Hær six om offær.

Nv hawær præstær tiond oc tillæghor fangit. þa scal præstær vacta tiþa sinna. oc wita hwat han ær bonda skyldoghær. han a alldra tiþa wacta. han ær skyldoghær sæx dagha högtiþ oppe halda fore sokn hans. þæt ær ett Juladagh. annar paschadaghær. þriþi pighizdaghær. fiorþe alldra hælghona daghær. fæmte kyndilsmæsso daghær. sætte kirkmæssa. þæsse sæx dagha æro hans rætir offærdagha. bonde oc husfru. offre hwaart þera swenskan pænning. Om paschadagh offre hvart barn swenscan pænning som wars herra licomatakær. Fæm dagha aff þæmma a husfru a altare læggia leff oc lefsughil. Oc alldra hælghona dagh giorin böndær matscut. Nu sitær bonde ællær husfru hema fra kirkio. om rættan offærdagh. þa offrin þan dagh þær ær næst. oc ware saclös. nu þryzkaz þe oc wilia æi offra. gældin þa twa pænninga fore en

X. Hær six om barna cristningh.

Nv can bonde barn wilia cristna lata. præstær ær borto. oc æi mæþ lofve aff sokn farin oc æi hafwær han lagha forfall. oc mistær þy barn cristno. þa böte præstær .III. markær. (§.1.) Nu can barnit siukt föt wara. oc æi til kirkio coma. oc þe []{æi} præste na [conno]{cvnno} þa agho mæn þæt barn döpa i watne oc i ængo andro. æro æi mæn til. þa scolo conor þæt barn döpa. oc sighia swa. Jac döpir þic. i namn faþors oc sons oc þæs hælgha anda. Dör þæt barn swa ær döpt. þa ma þæt i kirkio garþ læggias. lifnar þæt barn swa ær döpt. oc can quict til kirkio coma. þa aghær præstær barne [cristo]{cristno} til fylla som fyr war fat. can þæt barn up wæxa oc iawas om hwat þæt hafwær cristno fangit ællær æi. i enom iamlanga þær æftir þæt föt war. þa a biscopær þær æftir [ranzca]{ranzaca} oc leta. oc þær mæþ giora som han rætæst hittir. (§.2.) Nu byggir karl oc kærling i þorpe enzamin soman. oc cona hans barn föþir. can þæt barn siukt föt warþa. fyr æn þæt heþit dör döpi þæt faþir ællær moþir. þy at þe haffdo ængom androm til sighia. þær ryfs æi hionalagh fore guzziuialagh. (§.3.) Nu boa flere i by. gangær bonde til granna oc beþis guzziwe. Dör þy barn heþit böte granne .III. markær ællær dyle mæþ eþe sæx manna. at han æi guzziuialagh sunde. þær takr biscopær halft. oc halft arwe barns. Far barn cristindom. þa aghær ængin sac fore guzziuilagh oppe halda

XI. Hær six om siuksmanz rezscap.

Nu can bonde siukær liggia. oc præste buþ fa. præstær latær annat moþare. dör þan man. oc far æi [rezscam]{rezscap} sin. böte præstær .III. markær. taki halft biscopær. oc halft arfwe þæs döþa. Nu far præstær allt sændær buþ. man at scripta. ællær barn cristna. wighia. fyrst scal han man scripta oc hanom rezscap fa fore þy at guþfaþir oc guþmoþir magho barn döpa i þrangom. giuin namn slict þe wilia. þan döþe ma længst biþa. Nu latær præstær moþare barn æn [bondea]{bonda}. dör þa bonde oscriptaþær böte præstær .III. markær. (§.1.) Nu far præstær buþ at wighia. liggær ena nat owight. hæti wiþ þrim marcom. liggær owight aþra. oc þrim marcom. liggær þriþio nat owight. hære oc wiþ [krim]{þrim} marcom. ællær wite lagha forfall sin. All a præstær wighia þe fulla sialogift gifwa. vtan barn siu arom yngri. þæt æi gifwer fulla sialogift. Standær öpin grift om nat. böte præstær .III. markær swa om andra. swa om þriþio. taki oc halft biscupær. oc halft arfwe. [Förrin]{Förrir} bondin fyr utt æn hawær swa længe inne standit. þa ær bonde sakr att þrim marcom æn han flyttær [likt]{} owight yuuer bolstaþ en. flytær yuir annan hæti wiþ þrim marcom. flytær ywær förþis þriþia lot conongær. will han a dulom fore standa. wæri sic mæþ tolf mannom aff sokninne oc twem witnom. ware þær witnes mæn præstær oc cloccare. Siþan hawær swa længe inne ligat þa scal næmd til biscops fara. oc biscopær lati sin præst þitt fara. oc iorþa þæt (§.2.) Nv gifær bonde præste sac fore wardnaþ sin at han æi rezscap fic. aghe þær præstær walld wita forfall sin mæþ twem præstom. sialfwær han þriþie. [þæt ær]{} þæt ær fyrste. at han æi buþ fic. annat. at honom biscopær stæmt hafþe. þriþia at han i sotasæng la. fiorþa. at han mæsso saghe. þa han buþ fic. bristær at eþe. böte III. markær.

XII. Hær six om mæsso fall. oc forbuþ.

Gior præstær mæsso fall om sonnodagh ællær a [þem]{} dagh som fore ær forhælgh böte .III. markær biscope. vtan han wite lagha forfall sin. (§.1.) Nu aghær bonde om sonnodagh til kirkio coma. oc præstær a hælgho dagha biuþa oc fasto dagha. Glömir præstær. oc brytær bonde. þa ær præstær sakær. oc æi bonde. Biuþær præstær. oc glömir bonde oc brytær. þa ær bonde sakær at þrim marcom. Swa oc præstær æn han sic glömir. Fore alla sakir þær præste witas. þa a præstær fore sin forman callas. oc þær a han annatigge wærias ællær fællas. wærs han. ware saclös. falz han. böte æfte lanzlaghom. (§.2.) Nu ma æi biscopær ællær præstær man i forbuþ sætia. vtan fore [þæssom]{} mal. [þæ]{þæt} ær fore script. oc tiond. oc kirkio tillæghor oc præste. oc all andlic mal. oc æi fore fæ gield. hwilikin præstær som sætær bondan utan kirkio orætlica. oc utan biscops orloff. böte .III. markær. Nu warþær man i forbuþ sætær. fore ræta sac. Sitær i forbuþ ywær nat oc iamlanga. þa ma biscopær han i ban sætia. wil han æi sic ræta oc naþir sökia innan nat oc iamlanga. þa scal cononge til sighias. oc conongær a ywir han mæþ swærþe ræta. oc utan kirkio garþ döma. þa scolo rætir arwar goz hans [æwa]{ærwa}. oc liggi sialfwær fore brot sin.

XIII. Hær six om sialogift oc testament.

Nv will man [æghn]{eghn} sina til kirkio ællær clostær giwa. han a wald hwat han wil hælldær præste giwa til föþo. ællær kirkio til skruz Nu sighær præstær ællær kirkio wærianda mera giwit wara. oc þæt necas. lifwær þan som gaff. þa a han wizord wita huro mykit han gaff. nu can þan [döþæ]{döþær} wæra som gaff. oc arfwar han næi gen sighia. þa scal kirkia mæþ fastom wæria. þöm þær wiþær [wara]{waro} oc swa mange fastar agho wiþ gæff wara som wiþ cöp. hwaria gæff æffte þy hon ær til. Giffwær man eghn fore sial sina kirkiom ællær clostom. ær wiþær rætær arwinge. oc ær han til wiz comin. sighia baþe ia wiþ. æro til fastar oc full skial. stande þæt fast oc fult. e huro mykit han gifwær. Nu sighær ærwinge næi gen. ællær ær æi wiþær. ællær ær owormaghe. ællær wituillingær. þa ma æi mera giwa æn hwan tionda pænning. han a aff gable byrþ sinne. hwat han a minna ællær mera. þæt ær lagha gæff Alla æfflinga iorþ ma man giwa fore sial sina. Giwær man sic til clostærs ællær spitala. þa aghi æi wald mera giwa æn ærwingin wil. vtan swa som fyr ær sact. Nu gifwær man mera æn lagha gæff. clandar þæt nocor innan nat oc iamlanga. gange attær alt þæt yuir ær lagha gifwina. kan ærwinge fangin wara. ællær uttlændis. ællær owormaghe. þa stande goþit i taka handom. þær til ærwinge hem combær. ællær han v hæfftum combær ællær owormage til rætan alldær combær. hawe siþan ærwinge walld. hwat han wil gefwina hallda. ællær vtt giwa innan nat oc iamlanga. clandar ængin innan nat oc iamlanga. æftær þem skælom nu ær saght þa hallde kirkia þæt fast oc fult som hon fangit haffwær. Gifwær man nocorom androm goz. frændom ællær swenom. stande þy ens at ærwinge will. Gifwær man gæff mæþ ræz ærwingia wilia. þæn þa ær rætær ærwinge. þa han giffwær giffwina. hawe ængin wald framaleþ. þa gæff attær bryta. æn þæt ær giort mæþ fastom oc fullom skiælom. (§.1.) Nu gifwær man i lösörom kirkio ællær præste. þær scolo twer bolfaste mæn wiþær wara. þæ scolo twer bolfaste mæn vara. þæt scolo [witnea]{witna} æn þæt clandas can. oc æi ma cloccare þær om witne bæra. (§.2.) Nu delas wiþær præstær oc kirkia. præstær sighær sic til föþo giwit wara. oc kirkia sic til skruz. liffwær þæn som gaff hawe [han]{þan} wald at hemola. hwem han hælldær wil. ær æi þan til som gaff vitin þa þæt tolfmæn aff soknninne hwilict þera þæt mæþ rætto a. oc raþe halwe næmd præstær oc kirkia. (§.3.) Allt þæt kirkio giwit warþær. hwat þæt ær iorþ ællær löse öra. swa oc affraþ hænnar þe som hon aff iorþom sinom far. hwat hænne giffwit warþær. ællær hon mæþ tiond sinne köpir. swa oc alla tiond sina. [þæ]{þær} a kirkia sic mæþ skryþa. oc [þæ]{þær} ma æncte annat af gioras utan kirkio samo til þarwa.

XIIII.

Nu warþær kirkio iorþ wæþsæt. gitær bonde iorþ sina attær löst. ællær frændær hans innan stæmnodagh attær löst. ware iorþ þera. Gitær æi innan stæmnodagh attær löst. ware þe wæþsætning i bonda laghom.

XV.

Giwær bonde præste iorþ hwat þær ær i sot. ællær vtan sot. þa aghær þæt præstær præstær æftær præst. hwar æfftir annan. vtan þæt swa giwit ware. at þan præstær þæt giwit war. matte aff þy gyora hvat han willde. ær honom iorþ giwin. þa scolo þæt fasta wita. ær þæt i lösörom. þa scolo þæt witne wita. som fyr ær saght.

XVI.

Nu dör bonde. oc takær sic læghærstaþ utan sokna. þa aghær præstær aff honom allan fulldnaþ hawa. swa som han þæt laghe. wa aghær oc præstær hanom alla fulla sialamæssor sighia som han þær laghe.

XVII.

Nu combær þan man til kirkio. aff kirkio ær sættær. þa mæssa six. combær han fyrra. æn offrat ær. þa ma præstær or klæþom fara. æn han wil æi ællær aff kirkio ganga. oc mæssofall böte hwarte böndær ællær præstær. böte þan böt mæssofall gior. Nv can þan man siþan coma. þighiande mæssa byriaþ ær. þa ma æi præstær attær wænda oc böndær magho saclöso mæsso fram höra. Nu can lænsmaþær sokn sac giwa. at þermæsso hafþo mæþ þem af kirkio sættær war. wæri þa sokn sic mæþ tolff mannom. ællær böte .III. markær. Nu can biltogha maþær til kirkio coma. æi ma han noþoghan aff kirkio ællær aff kirkio garþe ut dragha. þa ma præstær saclöso mæsso sighia. oc soknamæn saklöso a höra.

XVIII.

Nu scal cloccare font uacta. han scal æi længær ypin standa længær æn fontær wighis. oc barn döpis. Standær han længhær öpin. can folk handom i gripa. gælde cloccare .III. öra. Gripær annar man innan þan som moghande ær. böte oc .III. öra. ællær dyle mæþ twem mannom sialfwær han þriþiæ Gior owormaghe swa. ware saclöst. þy at han æi bætær conne.

XIX. Iuir þe mal nu sighias. þær scal biscopær [ranzake]{ranzaka} oc yuir döma

OM hionalagh. frænzsömis sipiæll. Guzziuiaspiæld. Skipskafs spiæld þær a ængin socnare oc ængin annar a tala. vtan biscopær. ællær þan biscops dom hafwær handa mællom. Varþær maþær sandær fore þy male. bötes þa biscope .III. markær. oc raþe biscopær hwat þæt hionalagh scal standa. ællær æi.

XX.

Nv fæstir man sic cono. oc bryz þe fæst op. mæþ kirkio dome. þær böte hwart þera .III. markær. Swa oc æn hion þön laghlica æro soman comin. skilia sic at. utan kirkio dom. böte hwart þera III. markær æn baþæn walda skilnaþ. waldær annat þera þæt. böte .VI. markær. oc þæt se saclöst til hionalagh beþis Sighær maþær sic cono fæst hawa. oc hon necar. combær þær kirkionna formanz bræff til. oc frobiuþær þöm annat band at binda. fyr æn hint ær löst mæþ kirkionna dome. Gior hon siþþæn annat band fyr æn hint ær löst böte hon .III. markær. oc swa þan sambandit giorde. mæþ hænne witande. ællær dyle mæþ tolff manna eþ. at han æi wiste þæt hon fæst war. (§.1.) Nv will man oc [cono]{cona} soman wighias. þe agho sokna præste sinom til sighia. Præstær a þæt þrea sonnodagha lysa i kirkio dorom. at þe hion fæst æro mæþ lanzlaghom. oc þe wilia mæþ kirkio ræt soman wighias. Combær nocor innan þan stæmnodagh. þan forfall wet i þy male. mæþ frænzæme. ællær guþziuiælagh. ællær oc hon. ællær han. androm fæst waro. ællær oc æn nocor wet andra handa þing. þær hiona lagh ma hindra. þa ma æi præstær þem wighia. fyr æn þæt mal ær utt rönt. Coma ængon forfall innan þan stæmnodag nu ær saghdær. þa ma præstær þöm soman wighia. oc hawe ængin walld op a þæt mal siþan tala. þan þæt hörþe at præstær laghlica lyste. Qvæl han þæt hionalagh siþan þæt ær laghlica lyst. ællær siþan hion soman wigþ æro. böte .III. markær. take twa biscopær oc ena malsæghande. æn hionalaghit dömis fast.

XXI. Nu six om hormal.

Hwar som gior enfallt hor. mæþ oskylde cono. böten baþæn III. markær. swa bötis oc fore twefallt hor. Combær baþe soman hordombær. frænzsæme. guzziuiaspæld. oc [siffscapæld]{sifscapspial}. þær bötes hwar om sic. Ængin man ma androm sac fore hor gifwa. vtan husfru ællær bonde gifwin sac sin i mællom vtan þe warþin inne takin. ællær oc full witne som synt oc set hafwa tilgango oc frangango. þær ma biscops man fa annatigge lagh ællær pænninga Gitær þan man lagh fore sic gangit som horit witis. þa warin þe baþe saclös. warþær man bar oc atakin mæþ slicom witnom. som sighias scal i gifftar malom. þa böte horbotena hwart þera mæþ [toff]{tolf} örom. þæt take biscopær op.

XXII.

E hwaria handa banzmal þæt ær. oc ær fore rætær malsæghande þa scal bicopær þæt leta. æffte sannasta witnom. þöm han can fa. oc æffte þy döma. han sannast hittir. Nu æro witne []{til} þa dömis fore þan sakin giffs eþær æfftær lanzlaghom. Gitær han eþen gangit. friþe han oc hans goz. falz at eþe böte biscope .III. markær. oc brut sin æffter lanzlaghom. (§.1.) Haffwer man hionolag i kikio. ællær i kirkio garþe. ællær löscalæghe oc hafwær biscops lænsman þær witne til. þa wære sic þan sakin giffs fore lænsmanne. mæþ sæx mannom. fore biscope. ællær proaste mæþ tolf mannom Gitær han eþen gangit. warin baþin saclös. falldær at eþe. bötin baþe .III. markær. (§.2.) Biscopær a ranzaka hwarsom kirkia ællær kirkio garþær ær oskær. hwarsom þem oskær gior. han ær sakær at þrim marcom. oc halde oppe cost fore biscope. þa han kirkio skære. ællær kirkio garþ

XXIII.

Nu haffwær man þyþelagh mæþ fæ nocoro. oc hæfþar þæt som cono. warþær bar oc atakin. han ma binda oc til þings föra. þæt scal malsæghande giora ær fæt a. iær han sandær at gærþ sinne. þa aghær han lifwandes i iorþ græwas. oc swa fæ þæt han þe synd mæþ giorþe. þæt aghær þan giora som fæt atte. will honom malsæghande liff vnna. þa böte þan sæx markær [gæningina]{gærningina} giorþe. til þræskiptis. take en lot biscopær. annan malsæghande. þriþia conongær. Nu giwær man sac androm fore þylica gærning. þa scal han wæria sic mæþ tolff manna eþe. Gitær han eþen gangit. ware saklös. falz at eþe. [böt]{böte} sæx markær som fyr ær saght. oc biscopær raþe scrifft hans.

XXIIII. Hær six om hælghodagha brot. oc scriptabrot

Nv gifwær biscops [lænsmakær]{lænsmaþær} sac fore hælgodaghabrot bonda. ællær sighær han giort hawa adđal wærcnaþ a hælghom dagh. ællær oc han hawær brotit sættan fasto dagh oc skipaþan. þa ma han þæt dylia mæþ sæx mannom fore lænsmanne oc tolff mannom fore biscope. ællær [præste]{proaste}. gitær han eþ gangit. ware saclös. falz at eþe. böte .III. markær. (§.1.) Nu sighær biscops lænsmaþær scriptaþan man wara i kirkio gangin. þan ute atte standa. ællær at kiot i skrifft. ællær samwario haft mæþ banzatom manne. þa wære sic mæþ sæx mannom. ællær böte III. markær. (§.2.) Nu bæriaz mæn om hælghan dagh til blama. ællær fullsære. þa takær biscopær .III. markær. Gitær han wart sic fore malsæghandanom. þa ware warddær fore biscope. falz fore malsæghanda þa böte som fyr war saght biscope. Bæria twer þrir. ællær flere mæn [æn]{en} man om hælghan dagh. þær bötis æi utan enonga bot fore. hwar þæt ær þriggia marca sac ællær sæx. [Hwa]{Hwar} som dræpær man om syknadagh. böte biscope .III. markær. Dræpa twe ællær flere en man om sycnadagh. þa bötin allir III. markær biscope. Dræpær man annan om [hælghindagh]{hælghandagh}. böte biscope .VI. markær. Dræpa flere en man om hælghandagh. bötin allir .VI. markær. (§.3.) Nv kærer biscops lænsman til bondans om þrea sonnodagh. þær scal han lata mællan swa lanct som han will. swarar bondin hanom innan þæssa þrea sonnodagh oc fæstær lagh socnaranom. ællær præste sinom. æn egh ær socnare til. mæþ sokninne witne. fylle fwa bonde eþ æfte. þa eþdaghær lægs hanom. oc ware saclös. swarar han oc fæstær egh lagh innan þrea sonnodagh. þa ware swar hans ogilld. oc böte þrea markær til þre skiptis. will æi siþan soknaran. wiþ fæstonne taca ællær nocor aff hans wæghna. ware bonden saklös. oc tolfmanna eþ innan hundæres. (§.4.) Ægh ma offwormaghe i eþe wara. oc oscriptaþær man som oletdær ær i kirkio. oc egh ma en man twa eþa swæria om en dagh. oc egh þræl i eþe wara. þæssa alla scal v eþe rwaca. för æn swærs. Rwæker æi förra bort æn eþer ær soren. hafwe siþan ænga [witao]{wito} til at quælia þa laghagærþ. hwar hofwoz man som fore eþe ær. gællde þrea markær. Aller aþrer saclöser om fægælld. (§.5.) Ganga twer mæn lagh. warþa baþer ett mal. æro baþer iomskila. þæt scolo tolffmæn aff hundære wita. hwar þera sannare hafwær raþe halfwe næmd hwar þera. conno æi baþer iomskila wara. ware þæn warþær lagha eþ hafwær ganget. oc þan olagha eþ hafwær ganget. gange attær til fasto oc fæbota. (§.6.) Kan eþer gangas fore ran ællær þiuffte. can siþan hanom i hændær leþas. ællær i husom hittas gange þan eþær til fasto oc fæbota. (§.7.) Swær man eþ. oc gæfwær siþan pænninga fore sama mal. hafwe sialfwær eþ sin rowet. gange þan eþær til fasto oc fæbota. ællær swære mæþ eþe tolfmanna. at han alldre fore þæt mal pænninga böte. (§.8.) Siþan lyctar witne. oc gifftar witne. oc asöres eþar aller. mæþ rwango gangas. oc attær gangs warþa. þem scal biscopær til fasto oc fæbota cræuia. (§.9.) Aller þer fallner æro at þemma eþom. þa scal þæm þrea sonnodagha lagh kræffwia. Aghe siþan biscopær wald forboþa þem. Combær a þem forbuþa bræff. sitær sonnodagh en. oc annan. oc þriþia. saker ær þan man at þrim marcom. fore olyþno sina. Jær han þö osandær. at sac þere. aghe þa wizorþ sic mæþ laghom wæria. (§.10.) Haffwær man scrifft taket. oc brytær siþan scrift sina. iær sandær fore. böte þrea markær. ær æi sandær at. wære mæþ eþe tolfmanna. (§.11.) Gangær man eþ fore hor. ællær frænzæmes spiæld. taker siþan samo cono. oc löpær bort mæþ. hafwe fore lopet wizorþom sinom. oc eþær hans gange ater (§.12.) Manct haffwær waret. oc opt ær illz döme. Son can hæfþa moþor sina. ællær faþer [dotor]{dottor} sina. broþer systor oc allt þæt. þaleþ bryz. innan þriþio byrþ. böte hwart þera biscope .III. markær. oc han raþe scrifft þera. æro egh san fore sac wære sic mæþ næi oc tolffmanna eþe. wites manne frænzsæmes spiæld. vtan þriþio byrþ. æro san at sac sinne böte hwart þera biscope tollf öra. æro æi san at sac sinne. wære sic mæþ næi oc tolffmanna eþe. fylghias baþe om swar. stande en lagh fore baþe þem. skilias þön at. hafwe þa wæriande wito. Nu sighær biscops man skyldare wara æn þön wiþær [gangast]{ganga}. stande a eþe oc witnom þera twæggia som mannenom æro skylldær inna þriþio byrþ. oc þera twæggia cononne æro skylder innan þriþio byrþ. Hæffþar þræll moþor sina. böte fiorþong aff fræls manzbot. swa oc allt þæt han hittær bryta innan þriþio byrþ. ær æi sander at. wære bonden han mæþ sæx manna eþe. hittær bryta utan þriþio byrþ. böte .III. öra. ællær wære bonden han mæþ þriggia manna eþe. (§.13.) Vvites löscom manne hor. ær sandær at. böte hwart þera biscope tolff öra. ællær wære mæþ eþe sæx manna frælsom oc fiuþætighom. oc innan hundæres. Vvites þræle hor. böte fiurþong aff frælsmanz bot. ællær wære bonden han. mæþ eþ þriggia manna. (§.14.) Nv can man hæfþa guþmoþor sina. ællær guþdottor. ællær guþzeff sina. þön tu ær swa bryta. böte biscope .III. markær. han raþe scrifft þera Nu can kænnas guzziffwea hæfþ oc ær æi. wære sic mæþ tolf manna eþe. Nu can hæfþ i coma. oc kænnes guzzifwea lagh. oc ær æi. wære oc mæþ tolffmanna eþe.

.XXV. Hær six om bælghmorþ.

Vvites cono bælghmorþ. æro til wittne. oc full skiæl. annatigge synes a spinom hænnar. ællær oc ær quinna witne þær til. at hon war haffwande. hæte wiþ marcom sæx. Gange i þre skiffte. twa markær cononge. twa biscope. oc twa allom. witis hænne. oc ær æi san at. wære sic mæþ twem witnom oc tolfmanna eþe. þæsson lagh scolo gangas. oc æi giffwas.

XXVI. Hær six æn man wæcker bloþ om hælghandagh.

Þa som sol ær onde wiþ om lögha daghen. þa ær inne sonnodaghs hælgh. oc ute som sol gangær onde wiþ om sonnodaghen. hwarsom bloþ wæckir om sonnodaghen. ællær oc a þem daghom ær genfasto æro igen. þær a biscopær .III. markær. ællær wære sic mæþ sæx mannom. wæcker om aþra hælgha dagha. þær a han [ænke]{ænkte} i. wæckær bloþ om iuladagh. böte [bissope]{biscope} .III. markær. wæckær om [fiorþagh]{fiorþa dagh}. böte .III. markær. wæckær om attonda dagh. böte .III. markær. wæckær þrættanda dagh böte .III. markær. wæckær om pascha dagh böte .III. markær. wæckær om fiorþa dagh. böte .III. markær. wæckær om pighizdagha dagh. böte .III. markær. wæckær om fiorþa dagh böte .III. markær. wæckær bloþ om kirkmæsso dagh. böte .III. markær. wæckær bloþ þær som kirkia wighis. þæt ær fiuratighe marca sac. take halft cononger. oc halft biscopær. wæckær bloþ om öffro mario mæsso i arose. ællær om skærþorsdagh. þæt ær oc fiuratighe marca sac. take halft cononger. oc halft biscopær. Nu talar lænsman til bondans om bloþ wecneng. sægher at han giorþe þæt om hælghan dagh. bonden necar. þæt scolo tolf mæn aff sokn wita. ær æi []{meræ} man wal i sokn æn tolff mæn þa scolo sæx mæn wita. hwat þær ær sant om. næmnen þa næmd baþe sæghia ia wiþ. (§.1.) ¶ Alle þe sic gita wart fore rætom malsæghanda. þe seen aller warþer fore allom þem þær a tala oc þær atten bot at. æn han fiolles. (§.2.) ¶ Alla biscops saker scolo i kirkio þinge gangas. hwat hælldær bonden wær sic. ællær fællær sic. Oc lycter allar scol gangas a hundæres þingom. Nv ær taldær kirkio balkær. kristær oc kirkia ware war hialp. AmeN.

Hær byrias konongs balkær

I.

Þæssom mal æro conongs ezöre þa han taka scal. oc aldra höghsto hærrana i swearike [þætta ær þæt fyrsta]{}. Hwarsom hæmnis a annan. oc annar giorđe gærningina þa scal þæt hundæris næmd wita hvat hælldær han hæmdes a annan oc annar giorþe gærđina. æller annar skilnađær com þera mællom. (§.1.) [Þætta ær annat]{}. Hwa som hæmnis a gruþ oc giora sæt. suua oc hwasom hæmnes a gior lagh oc gangin. æller a lagha til mæle. þæt a hundæris næmd wita. hwat þæt sant war. ællær æi.

II.

Riđær man hem at androm oc gior hanom hemsokn. hwat som þe æro en ællær flere. oc þæs wiliandis hanom skaþa giorþa. ællær nocrom i hans garþe. þæt fyrsta þe i garþ coma. sargha sla til bloz æller dræpa. ællær basta. ællær binda. þæn saclös ær. þa hawa þer allir konongs ezöre brotit. oc ær þær hwar hofwoz man fore sic. þer læggias allir biltoghir. oc þera bo skiptis. Nv can swa wara at þe riþa i garþ. oc ængin skaþa gita giort. vtan bryta hus hans. dyle mæþ eþe tolff manna ællær böte .III. markær. þy þær ær höt mæþ litlo böt. Nu can þan falla som fangit biuþær. þæt ær þæn hemsokn gior. warþær han slaghin. sarghaþær ællær dræpen. innan garþ oc grindastolpa. ogildær. (§.1.) Nu can [þanm]{þan} som æi ær bondans hion. sökia bondans garđ. fore owinom sinom i þrangom. þa agho hans arwar. æn han dræpin warþær. ællær sar. bo skiffta. oc bötær taca oc hin biđin i briþ som iorđina atte. (§.2.) Nu hittas mæn satir i garþe. oc skilias osater. æn. þo at gærþ come þera mællom. þa ær æi hemsokn. vtan han gange aff þem garþe. oc i annan far sic wapn. ællær fylghe. gangær attær oc gior til hans fulla gærþ. þa ær þæt hemsokn (§.3.) Rinđær man at garþe fore owinom sinom. skiutær til hans ællær castar. far þan scaþa i garþenom ær staddær. þæt ær hemsokn. (§.4.) Giors hemsokn landboa. swa at ezöret bryz a hanom sialwom. annatiggia mæþ sarom. ællær drapom. þa a han baþe bo skipta. oc i friþ biþia. Bryz ezsöret a annan æn a lanboan sialfwan þa aghe þan boskipt. ezsöret ær brotet a. oc þan biþe i friþ iorþina a.

III. Nu six om quinna friþ.

Takær man cono mæþ walld. syniz asyn. annatygge a hænne ællær a hanom. þe han giorþe hænne. ællær hon hanom. ællær ær þæt swa nær by. ællær wægh. at höra ma op oc acallan. warþær þæt laghlica skærscotat. *a a þæt hundæris næmd wita hwat þær ær sant om. Takær man cono mæþ wald. oc warþær þær mæþ takin ællær fangin. a [færke]{færske} gærning. oc witne han tolff mæn þær til. þa a han vnde swærd dömas. (§.1.) Takar man cono mæþ wald. dræpær [cono]{cona} han i þy. oc witna swa tolf mæn. o gildær. (§.2.) Takær man cono mæþ wald. rymir aff lande mæþ hænne. warþær han laghlica wonnen til þere walzgærning. þa a han aldre friþ fa. fyr æn cononna gifftar man biþær före hanom.

IIII. Hær six om kirkio friþ.

Sitær man a kirkio wægh. ællær a þinghswægh fore androm. dræpær. sarghar. ællær til bloþwite slar. han hafwær brotit cononghs ezöre. Combær æi drap. ællær sar. ællær bloþwite þera mællom. þa ær hött mæþ ængo böt. Skil þöm a kirkiowægh. ællær þingswægh. æigh af langre awond. vtan braþom gærningom. þæt ær æig cononghs ezöre. (§.1.) Fara mæn fra kirkio ællær þinge. fara til sin win. ællær pænnungs öls. ællær annan staþ. oc æi gensta hem. sæz fore þem forsæte. oc fa skaþa. þær ær æi kirkio friþær oc æi þinghfriþær broten.

V. Hær six om hamblan

Takær man annan. leþær til stoc. hoggær aff hændær. ællær fötær. þær ær conongs ezöre. vtan þæt come til i wapna skipte. (§.1.) Gior cona ællær owormaghe þylica gærningar. bötin mæþ lagha botom. æigh ma cona. ællær owormaghe friþ flya.

VI. Hær six om ezöris bötær.

Þæssæ mal wi hafwom nu op talt. þe æra conongs ezöre oc aldra höghsto hærranna i swearike. hwasom þær brytær a mot. han hafwær fore giort allo þy som han a owan a iorþinne. Swa mange som þe æro. oc swa lanzwist. oc [byltoghær]{biltoghær} læggias om alt rikit. oc aldre i friþ coma. fyr æn þan biþær fore hanom. som han bröt til. Nv ma ængin annars foregiora. æigh faþer sons. æigh son faþors. æigh broþir broþors. ællær ængin annars fore giora. Skifftis alldra þera lutær först bort aff saklösir æro. oc take hwar sin lot. som han a i bono. Siþan hans lotær som brotlikær ær. [skiffis]{skiftis} i þry. æn lot takær malsæghande. annan cononghær. þriþia alle mæn. Þæghar [han]{þan} biþær fore hanom. som han hafwær brotit til. ællær þæs arfwe. þa a conongær hanom friþ giwa. oc han löse sic i friþ wiþ conong. mæþ fioratighe marcom. (§.1.) þa þæsse næmd scal næmnas. þa scolo þe baþer wiþær wara. oc ia wiþær sighia. þæn til kærir. oc þan sakin gifs. oc þe i þa næmd næmnas som þe baþer ia wiþer sæghia. hwilkin som þe tolf wæria mæþ sinom eþe. han ær warþær. hwilikin þe fælla. han ær fælldær. som fyr ær saght. Til hwilikis manz laghþingat ær. oc wil æi til þings coma. næmd at raþa. þa hafwin þö næfnda mæn wald [hat]{} at fælla han ællær skæra. Alla næmdir scolo domara nænfna. (§.2.) E hwær mæn hittas satir. oc skilias osatir. þær ær []{æi} ezöre brotit. (§.3.) hwa som þan man husar oc hemar biltogha ær laghþær oc sorin. ena nat. böte .III. markær. ællær wære mæþ eþe tolf manna. at han æi wisse. at han biltogha war laghþær. ællær oc han aldre husaþe han. Husar han flere nættær. þa böte fioratighe markær. ællær wære sic mæþ þrætolftom eþe. Hwa biltogha [manna]{mann} husar. ællær hemar innan þan dagh. hanom ær lagþær til þæs han ryma scal. ware saclös.

VII. Hær six om conongs leþong. oc hans skipwistær.

Nv biuþær conongær liþ oc leþong vtt. þa scal næmna hamn oc styriman. [om]{Om} alla conunx utgærþir. þa [sca]{scal} buþ fiughærtan nattom fyr coma. (§.1.) Þæt iær lagha leþongær. tu af hundære hwario. will conongær sialwær. utt rikis fara ællær hær sin utt sænda. raþe sialwær. huro længe han will vte wara. oc æffti þy warþær han leþong vtt biuþa. ær han will sialfwær vte wara. Þætta buþ ær i fyrsto skipwist. J andre skipwist þa agho vara fæm pund oc fæm spæn i hamno. Twa skipwistær scolo mæþ pænningom ut gioras .XL. markær i hwart . þætta hetir leþongs lame. (§.2.) Fore allom conongs uttgærþom [fiughær]{scal fiughærtan} nata daghær vara lystær fore. oc conongs wisthus scal öpit standa þrea dagha fore intækiom. Combær æi mata innan þæssæ þrea dagha Standær attær pund mato. þa gioris utt pund. oc a .III. öra swa oc fore annat. oc þriþia. æn attær standær. Sitia qwarrir om halfwa hamno. hætin wiþ tolf örom. Sitia quarrir om alla hamno. dömis þa utt [hanna]{hamna}. oc a þrea markær. Sitær quar fiorþongær aff skiplæghe. hæte wiþ X. marcom. Sitær quart halft skiplæghe .XX. Sitær quart alt skiplæghe. hæte wiþ .XL. marcom. (§.3.) Fore allom skipwistom scal hwar styre maþæer uara fore sino skiplæghe. ællær hans fullt ombuþ. Nv combær æi styriman. oc æi hans ombuþ. hætte wiþ tolff örom. taki þöm op tækio maþær conongs. (§.4.) Nu conoo conongs uttgærþir æi i rætom stæmnodagh coma. þa ær forfall fore. ett ær þæt. at þe æi buþ fingo. annat ær þæt. at þe sent buþ fingo. þriþia ær þæt. at þe illt wæþær fingo. swa at hon spiltis. æn þe hana vt fördin. þæt scal styriman mæþ fiorþongs mannom. [fyll]{fylla} mæþ eþe sinom. (§.5.) Ættar gælld scal vtt gioras .XIIII. nattom æffter michials mæsso. æi agho bönder vtanlanz spanna mala ællær skipwist föra. (§.6.) Nu scal conongær hawa fioghor nöt. aff [hundærio]{hundare} hwario. markar nöt. ællær marc pænninga. hvar fiorþongær sitt nöt. Sæx böndær om ett far. hwar bonde om ett höns. hwar bonde fiughor fang hö. ællær fiura pænninga. Nu can æi nöt coma i conongs wisthus. hætin wiþ þrim örom. þe attær sitia. Combær æi far ællær höns. ællær hö. þa scal tækio maþær conongs. nöþa oc næmia til. far man fullt i canongs wisthus. lati attær nam. oc sacöre ængen mæþ. E hwarsom attær staþonne waldær. gællde han sac ören.

Hær byrias ærfda balkær

Erffda balkær byrias at gifftar malom. þy at e combær en aff twem. maþær aff manne. hwar aff androm. ængin tu coma swa soman. at æi mono skilias om siþir. en liþær fra. oc annar æfftir lifwær. aff siangar alstre byrias all arff.

I. Hær six om giftningamal

MAþær scal cono biþia oc æi mæþ walde taca. han scal faþor hænnar oc næsto frændær hittæ. oc þera goþwilia leta. Nu can hanom wal swaras þa a faþer walld fæstnaþa fæ taca. ær æi faþer tl. þa ær moþir. ær æi moþir til þa ær broþer til. ær æi broþer. þa ær systir til. æn hon gift ær. æi ma mö mö gifta. swa gangær fæstnaþa fæ som arff gangær. take e þan fæstnaþa fæ. som skyldastær ær. hwa som giftir mö. vtan ræz giftar manz lof. böte .XL. markær. ællær wite lof aff rætom gifftar manne. mæþ tolff manna eþe. (§.1.) Nu ær fæstninga fæ takit. þa scal han fæsta mæþ .III. mannom. þa scolo þær fastar at wara. twe aff cononne hafwom. oc wiþ takin. Hwar som fæstnaþa fæ bær op a fæstnaþa fæ. böte .III. markær. ællær swære mæþ tolf mannom. at han æi wiste. at fæstnaþa fæ war fyr borit Nu can mö sialff wiþær fæstnaþa fæ taca. þa [bö]{böte} þan botena som fæstning var for utan þera wilia þær næstir waro. (§.2.) Hwilikin mö man takær. mot faþors wilia ællær moþor æn þe lifwa hwat hon takær han til aþalmanz. ællær löscalæghæ. þa ware misconna cona. faþors ællær moþær. henne forlata sac sina. þa take hon fullan ærfda lot. Nu delis þær om hwat hænne war forlatet. ællær æi. þa scolo þæt tolf mæn wita. (§.3.) Nu can þem manne hughr wændas. ællær cono. wilia þa æi fæstning hállda. þa late hon attær fæstnaþa fæ. oc fyrningar allar. oc mæþ .III. arkær oc tolff manna eþ. swa at hon wet hwarte last []{ællær} livte a han. ællær a æt hans. mere nu æn þa. han baþe baþ oc fæste. vare slic samo lagh oc []{um} man. æn han wil æi fæstning hallda. þa hawe [han]{þan} man fore fört förningom oc fæstnaþa fæ. oc mæþ .III. marcom. (§.4.) Fæstir maþær cono. ær wiþær faþer ællær frændær. þe næsto. ær æi [conoa]{cona} sialff a fæstninga stæmno. ællær oc æi til wiz comen. ællær [alldært]{alldærs} aghe wald mæþ frændom sinom. nee sighia. oc þan man fæst hafþe androm. böte .III. markær biscope. Nu ær cona sialf a fæstninga stæmno. skilis þy enost þera fæstning at biscopær will. han a scoþa þöm forfall som þera mællom æro.

II. Hær six om bruþlöps gærþir.

Nv raþær man til bruþlöps. i bruþlöps tima. þa sanccar han bruþsæto oc bruþmannom sinom .VI. sænder gen cono þere. som hans ær fæste cona. nu syns hanom fæsticona hans. þa ær sakær gifftar man at þrim marcom. Nu raþær han til bruþlöp annat. sændir mot þere cono bruþtugho oc bruþmæn sina. syns hanom fæsticona hans nu som fyr. ware sakær giptar man at þrim marcom. Nu sændir æn þan man þriþia sinne bruþtugho oc oc bruþmæn sina. syns oc hanom fæsticona hans. nu som fyr. ware oc nu sakær giftar maþær þrim marcom. take þætta fæ bondin fore cost sin. Ænkia raþe sialff gifto sinne. Nu ær fæsticona hans sund i þrim bruþlöps timom i iamlanga enom. sancke þa frænda floc sin. oc take þa fæste cono sina. oc hete þön cona laghtaken oc æigh rantakin. hwar hona rænir aff hanom siþan. hæte wiþ .XL. marcom. (§.1.) Nu can allt wæl fara. bruþmæn gen bruþ coma. oc brusæta. þe scolo friþe þit coma. oc swa þæt wara. oc þæþan fara. misfyrmis þem nocot a þem wægh ute. attær til byar. oc mæþ fylgdær hænnar. Dör bruþgume a wægh vte. attær til byar. oc mæþ fylgdær hans. Nu combær bruþ hem til bonda sins. þa ær hon i wardnaþ bonda sins comin. Bryz nokot j manhælgþ þera. ware j twe böte. Bruþmæn scolo bruþ [waraþa]{warþa} hem til hans som haua scal [o]{oc} j siæng hans. hænne can j þere gömo misfyrmas. bötes þær attær boren oc oboren. kona sialff mæþ attatighi marcom. sun j .XL. mardom Nu skifftis þön bot. taker þan halft bruþ ær skyldaster. halft conongær. oc hundære.

III. Hær six om giftar mal

Nv beþas þe giftar orþ som mannenom æro skyldaster. æsta liuþ oc beþas giftar mal. aff skyldom mannum op a cono halfwo. þa a þan gifftar malom raþa som skyldaster ær. ællær hans sant omboþ. han a cono manne giffta til heþers oc husfro. oc til siang halffre. til lasa oc nycla. oc til lagha þriþiongs. oc til allz þæs han a j lösörum. oc han afla fa. vtan gull oc hema hion. oc til allan þæn ræt. ær wæstmanna lagh æro.

IIII. Hær six om morghon gæff.

Hindradaghs om morghon. þa a bonde hustro sina heþra oc hænne morghon gieff gifwa. Gifwær han i [æghnom]{eghnom} gifwe mæþ fastom oc fullom skælom. swa mykit han will. oc han hafwær æmne til. Giwær han j lösörum. siten þæt mungaz mæn. ær bruþlöp drucco horo myket han gaff.

V. Hær six horo cona forwærcar morghon gæf sinne

Nv can cona hor giora. warþær laghlica til wonnen. þa hafwær hon forgiort morghen gæff sinne. oc allo þy hon war gifft til. Combær giolscapær mællom gifzmanz. oc ogiffte cono. wænes þæt til þera. oc æro æi san fore þeræ sak wære sic mæþ næi oc tolff manna eþe. falz han at eþe. böte III. markær.

VI. Hær six horo man warþær i horsæng dræpen.

Ganger annars manz cona a bolster oc bleo j annare cono sæng. warþær þær bar oc ataken. warþær styfft aff hænne. nasar. ællær öron. ællær skyrþ a clæom hænnar. ware þæt ogillt. þæt scolo tolff mæn wita. hwat þær ær sant om þæt mal. wæria þe hana. ware warþ. fælla þe hana ware fallen til fiuratighe marca. hete siþan horstacca cona þön. warþær siþan kænt hænne. oc hon []{ær} æi takin mæþ. stande fore mæþ eþe tolffmanna. oc ware warþ fore sac þere. oc oqwæþins orþe (§.1.) Taker cona aþra i sæng mæþ bonda sinom. oc mæþ þem samo witnom. oc slar hona þær i hæl. oc fælla hona tolff mæn. ogild. (§.2.) Nu can man annan [takea]{taka} mæþ cono sinne. oc slar han þær j hæl. ællær baþæn þön. þa scal han þöm soman fiætra döþ. oc quic. ællær baþen döþ. þæt scolo oc tolf mæn wita. hwat þær ær sant om. fællas þön ær dræpen æro. liggin ogild. [fæl]{fællas} þan som drap. fælles til morþgællda (§.3.) Vrækær bonde bort husfru sina laghtacna. oc takær i staþ andra. oc i sæng mæþ sic læggær. þa ræner han husfru lasa oc oc nycla. þær ær bot fiuatighe marca. þe þreskiptis. (§.4.) Latær cona lægra sic. æro flere systcane æn ett. ware naþa cona systcana sinna. oc æi skifftes cona. ær hon enda barn bondans. take op arff æffte faþor oc moþor.

VII.

Gæfwer faþer ællær moþer eno barne mera æn andro. hafwe mæþan þön lifwa. oc æcke længær. siþan scal þæt til skift bæra. mæþ þera manna witnom þær hos waro þær faþer ællær moþer utt gaff. oc tolf manna eþe. oc siþan sin lot op bæra. hwart æfftær þy. þæt ær byrþom til boret. (§.1.) Fæstir man cono. oc wighis mæþ hænne. ware þæghar full giftning þera. swa som þön i sæng haffþen waret. (§.2.) Hafwe alldre ængen wizorþ at wita barn i giffta sæng.

VIII. Hær six om þe gifftor ær barna goz ær fore.

Nv gifftes cona j karsbo. þa gifftes til lagha þriþiongs Gifftes karl i cono bo. giftes til twæggia lota hænnar. (§.1.) Nv gangær hon a gifto andra. oc barns jænnær fæþærne ær mæþ hænne inne. þa scal för barnanna fæþærne ondan skiptes. mæþ frændom oc skyldom mannom. hafwen wald fæþærnes frændær. ællær möþærnes frændær barnanna goz wita ondan skift. innan nat oc iamlanga. Gangær utt nat oc iamlange. take slict gifta som gifta siþan. æn þe moghanda æro Æro barnen ofwormagha. oc æi til wiz oc aldærs comen. oc skiftes æi ondan goz oc pænninga þera. som fyr ær sagt hafwen þö wald til sins attær ganga vtan þe [þingin]{þigin} oc þolin nat oc iamlanga siþan þe moghanda æro. Taken först barn twa lotena aff lösörom. oc siþan giftes mannen til twæggia lota i þriþiong hennar. æro oc þrear giftor. waren lagh samo. Giftes cona i karls bo. þa scal oc ondan skiptas þera goz som fyr ær sact. oc gifftis alldre cona i barnanna möþærne. fyr æn þæt ær ondan skift. Skiftis þæt vndan fyr. wilia þön bolagh læggia þa hafwin barnen wald. ællær þera frændær bolagh læggia mæþ faþor þera ællær moþor mæþ bolaghs fastom. þe scolo tolf wara. (§.2.) Nu can baþe faþer oc moþer döþ wara. raþen þa fore barna goz. frændær þe næsto aff fæþærne oc annar aff möþærne þan næste. mæþ skyldæsto witnom. Kunno þe millom sin dela. þa giffs þem wizorþ. barna goz at raþa. som bætær can. oc bætær will. e til þæs barn til wiz coma. Nv lifwær annatigia faþer ællær moþer. raþe þæt þera fore barne. oc barna goz. som længær lifwær. oc en aff andre halwonne. som skyldæstær ær. þe scolo raþa e til þæs. barn til wiz combær. Dör bonde fra husfru sinne. ær barn æffte. raþe husfru fore barne. oc fæþærne. þær til hon gifftis attær. Siþan hon ær gangin a giffto andra. raþen þa fæþærnes frændær þe næsto. fore barne. oc barna goz. oc e hwar barna goz hafwær handa mællom. hwat þæt ær faþer ællær moþer ællær frændær. þan a hwart ar. ræta reþning aff þy giora. fore næstom frændom. (§.3.) Allt þæt þön köpa soman. sængar köp ær þæt. aghe husfrug þriþiong. oc bonden twa lote. aff sængar köpeno. (§.4.) Gifwær [husbonda]{husfru bonda} sinom nokot mæþan þe saman boa ællær bonde husfru. stande mæþan þe soman lifwa. oc æi længær. vtan þera arfwa wilin. þær wiþ ia sæghia.

IX. Hær six om hemfylgior.

Nv can bonde sun sin giffta. ællær dottor. mælir mæþ fylgdær faþer oc moþær. han can þem fra sic snöþ at skiuta. wil æncte giwet hawa. aghe þæt þera wizord. stæmno mæn fylghia. þer þa wiþær waro. þön soman fæstoz. Æro ængon witne mæþ af stæmno mannom. aghe þa giwande wizord. oc æi þiggiande. (§.1.) Nv giftir man son sin. ællær dottor. oc gifwær mæþ fylgd baþe a fæþærne. oc möþærne. dör siþan faþer ællær moþær. kræwia systkene siþan. æffte lot sinom. bære þa attær gifftina til skiptinæ. mæþ sornom eþe. oc take þær hwart þera lot sin. systir oc broþer. æffte byrþ sinne. Can son ællær dottir. skifta bort lot sin. ællær andro cost af hænda. þa scal siþan gifft til skipt ganga. þa stande þæt i lot þæs som fangit hawær. oc forgiort ær innan i gifftinne. oc take follan skiptis lot. Ær mere gifftin æn skiptin. oc han hafwær forhægþat gifftinne. þa gællde attær aff sino. swa mykit i skiftar lotin bristær. (§.2.) Nu can cona mannæ giftas. þem mæþ sic hafwær [bröþæ]{bröþær} flere. wilia þa þer föþærne sit skipta. þa scal hon fylghio sian frælsa hawa. swa mycla som hon war i þera bo comin. þer skifftin fæþærne sino. fylghio hænnar sighia minne hon sighær mere. wære þæt a witnom stæmno manna þera som wiþær [waru]{waro}. baþe þa þæt utt gafs oc þæt []{i} þera garþ förþes. far æi þön witne. þa scolo þer mæþ tweggia manna witne. oc tolf []{manna} eþ. wita at fullt ær utt giwit.

X. Hær six om skipte þær hion skilias barnlös

Nv conno hion barnlös atskilias. Dör man fyr. æn cona. take [hwat]{hwart} þera sæng æffter annat. mæþ allo þy til hörer. bolster oc linlac. hofþadyno. oc aclæþe. lifwer cona æffte bonda sin. aghe [kirþio]{kirkio} clæþe sin. þe bæzto hælldær æn þe wærsto. þæt a wara stæniza. kiurtil oc mantol. hofþoduker. æcke oc þy mera. at mera til æræ. Lifwær bonde æfte cono sina. aghe fyrst hæst þan bæztær ær. oc saþol. oc wapn fræls æn swa til ær oc kirkio clæþe sin. æcke oc þy mera at mera til se æn nu ær sact. (§.1.) Dör bone oc ær egh barn æfte. oc þan combær til garz arff wil skifta. oc allo raþa. Sitær hustro wiþ swar. oc sigher þæt sant ær Jac war mæþ bonda minom. skæmbær æn iac solde. oc wit wildom baþen wæntær iac þæt. at iac ær æi af mero comen. æn at rætræ skifft. þæghar iac hafwær lot min aff rætre skift. hus oc inwiþor. oc köp ockor bæggia. þa wil iac sæghia þic til lasa oc nycla. Dör bonde. ær barn æncte æffter. comber þan til garz arfwe wil skifta. oc [ollo]{allo} raþa. swa þa husfro fore siter. oc sighær. iac ær mæþ barne oc byrþe bonda mins. þa a þæt goz seas oc synas. oc i iamnaþa hændær sætias. oc þo raþe hustro föþo sinne. oc þa stæmno daghær fore husfronne. manaþa stæmna þæt æro manaþa tio. föþes þæt barn oc i hem combær innan tio manaþa. æfter þæt [bonder]{bonden} ær döþær. co far döpilse. take þæt barn arff oc orff. ær oc þy sænna. þa ma æi þæt barn arfwe skifta. oc fylle siþan hustro hwat hon hafwær fore giort af þy goz. Nu sighær hon mæþ barne haffwa warit. oc þæt forecoms. þa a hon þæt wita mæþ tweggia qwinna witnom. oc tolf manna eþe. vare swa [ofrelre]{ofrelse} cono witne gilld. som frelse. (§.2.) Nv dela mæn om bruþlöps cost. annar sigher wara mere atgangen. oc annar minne. þa fylle atter swa myken cost. som han wiþ kænnes. oc eþ tolf manna mæþ. at costren war æi mere. (§.3.) Nv [dör]{} dör bonde. liffwær barn æffte. combær ærfwinge til þings. oc liuþ beþis oc sighær. Jac hafwær faþor min ærft oc wil iac lot min wita. skæra oc skiffta fæþrine mino raþa. þa swarar broþer hans. wit allom faþur gömen oc goþan. þan baþe conde afla oc göma. þæt ær oc occat raþ. at wit [baþin]{baþir} aflin oc baþer gömen. þy at soman ær bryþra bo bæz. Næi sæghær hin. iac wil skæra oc skifta oc lot min wita. oc fæþrine mino raþa. Gifs þa hanom wizorþ til rætre lagha skipt. agho þer æi i flerom byom æn enom. þa take ynxta systkene næst solo. oc siþan e swa hwart. som þæt ær gamalt til. oc hælzta fiærst Nv agho þer i flerom byom. þa scolo fæþærnes frændær oc möþæernes skifta hwariom sin lot. som þe iamnast conno.

XI. Hær six om bryst arff.

Er sun til. take arf oc orf. ær æi sun til. ær til dotter. take arf oc orf. ær baþe sun oc dottir til. þa takær syster þriþiong wiþ broþor sin. Nu ær æi sun ællær dottir til. ær suna barn til. take arf oc orf. ær æi sunabarn. ær til dottur barn. takin arf oc orff. Ær æi dottorbarn. ær til boþer. take arf oc orff. ær æi broþer til. ær til syster take arff oc orff. ær æi syster til. ær til broþors barn. take arff oc orff. ær æi broþorsbarn. ær til systor barn. taken arff oc orff. Lifwa barn æffter broþor. þa taka slict broþors barn som broþer. oc slict systor barn som syster. Ær sundær colla i adrom colle ær broþer. adrom ær syster. take syster op en broþors lot. þy at hær stander mö i manz stad i faþors ærffd sinne. oc moþor. oc længær æi. Combær sondær colla syster at broþors arfwe. ællær systor. ærfwe swa iord som lösöra. (§.1.) Nv ær æi broþors barn til. oc æi systor barn. þa elldar affgom brandom. ær til faþer. take arff oc orff. ær æi faþer. ær til moþer take arff oc orff. ær æi moþer. ær til faþors faþer take arff oc orff. ær æi faþors faþer. ær til faþors moþer rake arff oc orff. ær æi faþor moþor. ær til moþor faþer take arff oc orff. ær æi moþor faþer. ær til moþor moþer take arff oc orff. ær æi moþor moþer til. ær til faþor broþer take arff oc orff. ær æi faþor broþer. ær til moþor broþer take arff oc orff ær æi moþor broþer. ær til faþor syster take arff oc orff. ær æi faþor syster. ær til moþor syster take arff oc orff.

XII.

Lifwær ett aff þæmma fiurom take baþe a fæþærne oc möþærne. Æro all fughor döþ. þa gangær arff halfft a fæþrine. oc halft a möþrine. þa niþias mæn til. takær þan niþiar arff som niþom ær næstær oc kyni connastær. Takær wiþ maþer a faþor fæþærne. annar taker wiþ a faþor möþærne Nv ær maþær a moþor fæþærne. annar ær a moþor möþærne. hær takær æi halfwa fore halfwo. æi fiorþongær fore fiorþonge. wisar fiorþongær vtt a attong halft aff. Takær attongær wisar utt a halfwan attong. [halff]{halfft} af hwar ær þæþan wisas utt a attonga. oc a halfwa attonga. take þa hvar mæþ byrþ sinne. hafwær hwar frælsmaþær i sino kyne. fiora fiorþunga. oc atta attonga. Ær fran fallin fiorþongs maþær. take wiþær þan som skyldastær ær. (§.1.) Combær faþær ællær moþær at barns arfve. æro barn aff sama colle. gæwæ vtt halft aff æghnom. hus oc alla lösöra hafwe faþer ællær moþær quart. æro æi barn aff sama colle. gafwe utt þriþiongen aff eghnom. halft aff fæþrine. oc halft aff möþrine. hafwe quarra allar inwiþor. oc gæwe utt i om eghnom. þær aff taks baþe gifter oc afraþ. æro þi om eghner til. gæwe utt i bolbynom. Gæwe oc utt aff gulle. oc aff hema hionom æn til ær. (§.2.) Kræfwær man arff aff androm. annar sighær gulldet wara. oc annar necar. wite gulldet mæþ twem witnom oc tolfmanna eþe. halldær inne arff mæþ sic. om þrea þings dagha. æfftær þæt hin hafwær laghlica crafft. þa böte .XL. markær. Ær arff æi mera wært æn til þriggia marca. ællær oc minna. þa böte þrea markær. æn han off hallder þæt [þæt]{}. (§.3.) E mæþan qvart ær i sængaslæt innan þriþio byrþ. fylghir broþor son. faþors bröþær. e mæþan han ærfwær attær i æt sina. Ærfwær fram i æt. þa takær faþors broþer. oc broþor son mister. (§.4.) Nv sighia fæþærnes frændær. at þæt barn war quict föt. oc þæt barn [þa]{þagh} miolk oc [moþar]{moþor} spina. syntes a horn oc har ware þæt a qwenna eþe þær inne waro mæþ hænne. þa þæt barn war föt. ware eþær gilldær. swa ofrælse cono som frælse. (§.5.) Combær moþor faþer. ællær moþor moþer at arfwe. gifwe utt þem som skyldæster æro þriþiongen aff eghnom. hus oc allar inwiþær hallde quart.

XIII. Hær six om offsinnes arff.

Sæz allt i bat man oc cona. oc barn mæþ þem. wet ængen hwar fyrst dör. ællær senast. Gangar þær föþærne til föþærnes. oc möþærne til möþærnes. Sætias all i slæþa. bonde oc [huffru]{husfru} oc barn. aka all i wac ena. wæt ængin hwar længst liffwær. ællær fyrst dör. Gangær oc þær fæþærne til fæþærnes. oc möþærne til möþærnes. þæt callar offsinnes arff. Brindær allt inne. bonde. barn oc cona. æro samo lagh. Combær hær []{a} land. dræpær oc brænner. wari lagh samo. Swa oc æn mæn i striþ döa. (§.1.) Hwa som þan dræpær. han ærwa atte. han ær skildær wiþ arff. oc bote .LXXX. markær. vtan þæt se mæþ waþa til comet. folgg mæn scolo þæt wita. hwat han hælldær til arff drap. ællær æigh. (§.2.) Afflar barn i löscalæghe. oc takær man siþan þa cono til laghgiffta husfru. þa takær þæt varn arff oc orff. som annat aþalcono barn. æn þo at cona ællær maþær hafwær þæs i mællom i andra gifto ganget. Fæster man cono siukær ællær helbrygþo mæþ fastom oc skiælom. þa han fyr fore frillo haffđe. oc barn mæþ haft. þa han hona hafwær swa fæst. som nu ær sact. þa ware barn aþalcono barn. e hwat bonden lifwær ællær dör. Aflas barn i fæstom. take þæt barn arff. Delis þær om oc sighær hona æi laghlica fæsta wara. þa fylle hon fæstning fore biscope. twe af manna halfwom oc twe a quinna halfwom. þe agho seria. at þe þa wiþ waro. þa han hona laghlica fæste.

XIIII. Hær six om þræla arff

Nv takær fræls maþær. ofrælsa cono. mæþ laghom oc lanzræt oc mæþ æghanda wilia. afla þön barn soman. þæt barn a frælst wara. oc swa conan. oc allt þæt aff hænne föþes siþan. Takær ofræls maþær frælsa cono. mæþ lagh oc lanzræth. gangær awogh vtt v ætt sinne. fa þön barn soman. þær gange barn a bætre halwo

XV. Hær six om rantakne cono barns arff.

Nv warþær cona walltaken. oc warþær i þy sinne hawande mæþ barne. oc warþær man laghwonnen til mæþ tolf mannom. þa talke þæt barn arff oc orff. e hwar þy can arff til falla.

XVI. Hær six om biltogha manz arff.

Nv warþær man bilttogha lagþær. rymer af lande. oc husfru hans mæþ hanom. afla barn mæþan þön biltogha æro. þæt barn a æi arff taka. Nu can þæt barn aflas inlændes oc föþæs utlændes. þæt barn ma æi arff skipta. Nu can man barn [alffla]{affla} mæn han biltogha ær utlændes. oc föþæs inlændes. take þæt barn arff oc orff. (§.1.) Nu warþær man biltogha oc rymer land. oc husfru hans sitær quar æfte hanom. combær han attær. oc afflar barn mæþ hænne. fyr æn han [frþ]{friþ} fa. æi ma þæt barn arff [takea]{taka}. þæt barn hetir rishöfþe. (§.2.) Nu can biltogha manne falla arff til handa ællær bötær. hwat arffwe þæt hælzt ær. ware han skilder wiþ arff. oc þe ærfwen som næster æro. can þan friþ fa. oc falldær hanom siþæn arff til þa ma han arff taka. oc æncte aff fyrrra til fioll. þa han biltogha war.

XVII. Hær six om lighris böter.

Vari læghre bot ofrælsmanz oc ofrælscono all soman i .VI. örom. Nv latær fræls mö lighra sic a möar aldre. halffæmte marc bot at. Latær lighra sic annan tima oc annan man. at markær þrear. Latær lighra sic þriþia tima. þriþia man. tolf öra bot at. Latær lighra sic optare. fae þa bot ænga. Nv latær ænkia lighra sic bot .III. markær. latær lighra sic annan tima at tolff öra. latær lighra sic þriþia tima. þær ær bot ængon at. aff þæsso lighre ær bot ængin mere. æn nu ær sacþ. kræwar þæssa böt. oc far æi. þa scal [han]{hon} til þings fara. oc sökia utt lighra böt. oc a .III. markær. þa þræskiptas. (§.1.) Takær moþær lighriz bot. oc hon förþe barn fram om þry ar. (§.2.) Nu ma æi ligrizbot bötas. vtan barn witne bære. oc han warþær laghlica til wonnen. ællær oc han sialfwær wiþ gange.

XVIII. Hær six huro cona scal barna faþor sin wita.

Nv witir lösk cona. löscom manne barn. han dyl oc sighær nær fore. Jac hafwær mæþ þic waret. oc þo ær þæt æcke barn mit. þa hafwær cona wizorþ at binda han wiþ mæþ witnom twem oc eþe tolff manna. orcar hon eþ. vari han barnafaþer hænnar. Nv dyl han baþe lighris oc barns. dyle mæþ eþe tolf manna. oc barn gange aff lande þæghar þæt ær fæmtan ara. (§.1.) Nv can cona döa i barn sot. þa cræfwer barn æfte fæþær sinom. faþer necar. binde wiþ han mæþ witnom twem. oc eþe tolf manna. (§.2.) Vitir cona manne barn oc ær æi sialfwær til swara. waren saclöser arfwar hans. þær til han combær sialfwær til swara. (§.3.) Latær fræls cona lighra sic mæþ frælsom manne ær æi hordombær i. æi frænzæmes spæld. þæt barn far aff faþors arf III. markær swen barn oc mö tolf öra. e hwat aþalcono barn ær til. ællær æi. (§.4.) Nv scal frællo barn föþa faþer ællær moþer. þæt æmne hafwær bætre siþan þæt ær aff spina want. oc þær til föþe moþer barn fram. Nu gitær hwarte þera barn halldet. þa þigge þæt barn sic föþo. oc liggi þo bæggia þera wardnaþar a. e þær til skv ar æro ute. fore allom waþa. (§.5.) Nu leghis barne fostærmoþer. oc þæt barn fordærwas af wanröct. þa raþe biscopær hwar fasta scal þæt barn atter. oc fostær moþer. böte waþabot.

XIX. Hær six huro frillo barn ærfwez

Nv can frillo barne pænninga waxa. oc falldær þæt fra. oc æro pænninga æfter. ærfwe moþer. nu ær æi moþer til. oc æi samsyskane. op a möþærnet. take arff halft systcanen a fæþærne. oc æi ytarmer. oc halft þe skyldasto a möþærnet. Ær til frillo barn oc æi aþalcono barn. þa scal frillo barn ærfwa möþærne sitt. oc æi fæþærne Combær frillo barn i lagha giffto. ærfwe fram i ætt sina. oc æcke attær. (§.1.) Nv can nocot þæt clandas som i ærffd ær comit. clandas þæt fore enom. þa clandis oc fore allom hwat hælldær þe scolo þæt hallda ællær oc utgifwa. oc wæren arfwane þæt mæþ lanz laghom. ællær oc utgifwen. (§.2.) Ær man twægiftær. ællær þrægiftær. hafwær ænginne cono sinne vtt giwit. litin allar at enom þriþionge.

XX. Hær six om giælld æffter döþan.

Dör man. æro gæld æffter. þa gællde gælld aff bo hans oskipto. oc arfwar skipten þæt attær ær. Ær æi goz mera til. æn gælldet ær. þa gælldes gælld aff þy sama. winz æi goz til. þa ær want pænninga þær taka þær ænge til æro. oc arfwar waren saclöser. oc ængen hafwe walld nocoro arfwe at skiffta. för æn gælld gullden æro. þe han gællda atte. winz æi goz til fulldra gællda. þa falle af allom gælldom. slict af marc. som aff marc. (§.1.) Kræfwer man gælld annan ær þæt minna æn öre. kræfwe fore sokn sinne. þrea sonnodagha. sighær han næi gen. dyle mæþ [mæþ]{} en eþe sinom. oc swære gensta. oc ware saklös. will hwarte. æi gællda. oc []{æi} dylia. ware saker at þrim örom. far æi þæssa þrea öra. laghþinge til hans. will han æi æn þa gællda. söke utt mæþ sæx mannom oc twem witnom þrea öra. oc a þrea markær til þræskiptes Kræfwær man giald annan. ær þæt ære. oc minna æn half marc. laghþinge til hans. om þry þingh. nv wil æi han ræt giora til kæres. söke þa vtt gælld. mæþ sæx mannom. oc twem witnom fore. oc a þrea markær til þræskiptes. will han wita gulldet. [wita]{witi} gulldet mæþ sæx mannom oc twem witnom. Kræfwær han halff marca gælld. ællær marc mera. lagþinge oc til hans. oc söke gælld sitt mæþ witnom twem. oc eþe tolf manna. will han wita gulldet. wite oc mæþ witnom twem. oc eþe tolf manna. wizorþ scal man fore gæld hafwa. [oc]{ett} lokit wita. annat utt at læggia swa möket han will. þriþia otaket wara. fore þætta ytarsta wizorþ scolo æi witne fore ganga. Nv ær taldær ærfda balkær. Swa late guþ os skipta arff wi þianen himirike. þæt ær war þarff. AmeN.

Hær byrias iorþa balkær. oc six fyrst om iorþa köp oc skifte

I.

KArl atte by allan. atte mæn matte. þa ræþ han a sælo oc sællde fiordþong i by. mæþ fastom oc fullom skælom. þa skærffte sco at fote. sat wiþ carl oc nötte. Æn reþ karl a sælo oc sællde fiorþong annan i by mæþ fastom oc fullom skælom. Þa toko þer at dela. sælu man. oc köpu man. Gafs þær karle wald oc wizord [a]{at} lighre raþa. Æn skærffte sco at före. sat wiþ carl oc nötte. ræþ a oc sællde fiorþong þriþia mæþ fastom oc fullom skælom. Þa toko þer at dela. þa casta þe om coll köpe Giffs þa cöpa manne wald at lighre raþa. Æn [skærffte]{castaþe} carle sco at föte oc sællde firoþong þan længst war attær. mæþ fastom oc fullom skælom. Þa grep karl til afnæmminga. næmde af burtomt i by. vtan brot oc tomta mal. kælca dræt til scogs. croca fiske a watn. koa a rek oc soar. Nv sæl oc han þæt mæþ wtinom oc skælom. Nu ær carl alla sæla. þa spyria byrþa mæn at byrþ þera ær sald þa skiutær carl til þinghs. at þön æghn war laghboþen. Nv dela þe om laghboþet. hwat laghfoþet war ællær æi. þa scolo [þæ]{þæt} tolf mæn wita oc swæria hwat þe iorþ war laghboþen ællær æi. Witna þe at þe iorþ war laghboþen. þa dömes hanom cöp sit fast oc fullt. wilia þe swa swæria. at iorþ war æi laghboþen. ællær hört þæt at byrþamanne war boþet i laghþingom wærþ fore byrþ sina. oc æro pænningar i taca handom. þa dömes iorþ i byrþ attær.

II.

Köpir man minna æn half örtogh. wite þæt mæþ witnom twem oc []{eþi} tolf manna. Köpær man halfwa örtogh binde cöp sitt mæþ þrim witnom oc attærtan manna []{eþe}. Köpær man örtogh land. take til fiura gardfasta. oc atta þingfasta. oc mæþ þem scal han wæria æn iorþen quæls. oc gange trætolftom eþ. Nu sigher þan æftir iorþinne kærer. at þær war aldre fasta ræter agangen. þæt scal standa a tolf mannom a þinge. witna þe at þæn laghagærþ war laglica gangin. dömes þæt fast oc fullt som giort ær. oc hwarsom siþan qvæl. hætte wiþ marcom þrim. Hwar som annars laghagærþ quæl. han scal quælia i sama þinge som lagh gærþ gangs. hawe ænga wito oc ænga röst siþan at quælia. (§.1.) Dela mæn om iorþ oc byrþ. sighær. þætta ær byrþa lutær min oc æi þin. Ær annar manne nærmer. annar manne færmer. þa dömis hanom iorþ at cöpa. som manne ær nærmer. Dela mæn om iorþ oc byrþ. æro baþær byrþas mæn þa ware þæn næst cöpe som næstær []{ær} arfwe. æn ærfwa scolde. æn han biuþær til i laghþingom. biuþær han æi i laghþingom. oc [witnea]{witna} swa tolf mæn. þa hafwe þan iorþ som köpir. Dela [man]{mæn} om iorþ oc byrþ. [ær]{æro} baþær iom nær. þa scolo baþer iorþ cöpa. oc baþer æfte wærþe leta. (§.2.) Sæl man fæþærne sitt ællær skiptir. i enom staþ oc cöpær i adrom. þæt ær fæþærnis iorþ. oc æi æflinga iorþ. (§.3.) All æflinga iorþ hon a æi byrþar mannom biuþas. þan [iorþat]{iorþ} hafwer aflat. han hafwe wald aff hænne giora hwat han will. gifwa ællær sælia. oc sæli hvem han wil. som han gitær dyrast. vtan iorþ se se mæþ arf til comin. ællær man hafwær byrþcöpt. af byrþamanne. hon a atter biuþas rætom byrþamannom. ware samo lagh om skifte. som om cöp.

III.

Skipta mæn æghnom ær fullt gen fullo. oc lict gen . þæt a standa fast oc fullt. oc e hwar man skifftir iorþ. þa ware þæt byrþ hans. ær han i skiffte far. Nv gior man baþe cöp oc skiffte. ær skiffte mera. oc cöp minna. þær giffs skifftis fastom wald oc wistord. ær cöp mera. oc skifte minna. þa dömis iorþ i byrþ som köpt ær. oc skiffte stande. Ær baþe iamt skifte oc cöp. stande þæt giort ær. (§.1.) [Skifftea]{Skiffta} mæn eghnom hafwær til fasta oc fullskiel. stande skiffte þera. warþe hwar aþrom fore brigþ. Combær brigþ i. gange hwar til [sin]{sins} attær. oc þan dömes af þrim marcom som ohemolt skiffte ællær salde. Skifft a standa swa mællan oskyldra som skyldra. (§.2.) Binda twer köp a man. byrþaman oc [obyrþaman]{obyrþarman}. oc ær æi iorþ laghlica opbuþen. þa dömis iorþ i byrþ. oc obyrþarmanne wæþrþ atter. oc þan aff þrim marcom æi hafþe iorþ laghlica opboþet. (§.3.) Dela twer om fæþærnes iorþ. sighær hwar sitt fæþærne wara. þa scolo þæt tolff mæn wita. næmne sæx mæn hwar þera. hvem ær þæsse tolf sanna. þem dömes eghnen. oc e þem ær flere fylghia. þa dömis eghnen Domara scolo þem [mæmna]{næmna} raþe hafwe syn hwar þera. hwilikin syna man quar om sitær. wil hwarte væria ællær fælla i lagha þingom. hætte wiþ marcom þrim.

IIII.

Binda twer fang a en. hwat þæt ær cöp ællær skiffte. þa giffs þem fastom wizord ær fyrra köpte. þan cræwe wærþ sitt attær. som sænna cöpte. oc .III. markær fore gærsalo. witen þæt oc tolg mæn. hwilikin fyrra cöpte.

V.

E hwar bonde skiptir ællær sæl iorþ bort husfro sinnar. oc æro barnom saman bunden. þær agho fastar bitas baþe a bonda oc husfro (§.1.) Nu cöpir man iorþ af androm. dör þan siþan som salde. klandas þe iorþ af ærfwingiom þæs som salde þa bitin fasta a þæn som salde. ware hwat han ma döþær ællær qwiker.

VI.

Ær man innan hundæræs. biuþe til byrþ sinne innan þry lagha þing þöm næsto. Ær han utan hundæris innan laghsagho ællær utan. biuþe til byrþ sinne innan halft ar. Ær han uttrikis. biuþe til innan nat oc iamlanga. ællær hafwe þan som köpte.

VII.

Nu skifter man wiþ witwilling. ællær owormagha. þa magho þer æncte skifte giora. vtan næsto frænda raþ. ællær moþor ællær faþors Skifter faþer owormagha möþærne. ællær moþer owormagha föþærne. ællær andre frændær skifta barna goz. þa skifte til [wærra oc æi til bætra]{bætra oc æi til wærra}. oc æn þylldær þa ware þy at enost laghstandet. at han quæþr ia wiþ. þa han warþær moghande oc þan [bö]{böte} æncte fore som skiffte giorþe

VIII.

Nu skifter man eghn til cöpstaþa taker garþ i köpstaþe fore iorþ a lande. ællær oc han takær tomt i köpstaþe taker fullt i köpstaþe at marca tale som iorþen gældær. þa dömes þæt fast oc fullt. gior baþe cöp oc skiffte gangin þön cöp oc skiffte som all annor.

IX.

Alla staþe bita fasta a rætom æghanda. utan hær. at man bindær fasta a owormaghe. ællær a witwilling Æi ma []{a} fanga fasta binda. oc æi a biltoghan man siþan han biltogha soren ær.

X. Hær six om iorþa [wæþsætnng]{wæþsætning}

Sætær man iorþ fore corn ællær pænninga ællær andra wærþöra. hwat hælldær han takær þæt til sæþ ællær föþo. ællær til hwars han þæt takær. þa scal hafwæ stæmnodagh som þem sæmber om. þön eghn scal utt sættias mæþ fastom. þæt callar [wiþiafastar]{wæþiafastar}. lösir æi a stæmnodaghe attær. æi han oc æi frændær hans. þa aghe þan iorþ som hon wæþsæt war. ware þæt þa oþals fastar. som fyrra waro wæþia fastar. (§.1.) [Allar]{Alla} þa iorþer som utt sættias. þa agho a þinge. ællær oc at kirkio fore sokn vtt sætias. oc þær attær lösas mæþ samo fastom som hon utt sættes.

XI.

Sæl man iorþ oc will wita [cö...]{attærcöpt}. giffs cöpa fastom wald oc wizord. oc æi attær cöps fastom. (§.1.) E hwar twe dela om iorþ ena. þa aghe þan sæþ som ioþ winþdær. æn hon saen ær.

XII.

Köper man iorþ af witwillinge. ællær af galnom manne ællær owormagha þan som minna ær æn fæmtan ar. ængen þæn ma iorþ sælia. vtan næsta frænda wilia. Nu þorf witwillingær ællær owormaghe föþo wiþ. þa scolo næsto frændær til þings fara. oc þær til doma taca. annatiggia cöpa ællær androm sælia. þa scal þan som cöpær taca fasta af rætom æghanda. oc af næstom frændom þera. klutras þæt siþan oc clandas. binde þa fasta a rætan æghanda. oc næsto frændær hans. Fore witwilling oc owormagha agho frændær baþe swara oc sökia.

XIII.

Nu can man löpa bort fra cono sinne. ællær cona fra manne sinom. ællær man far i pilagrims færd þa þorfwo barn föþo wiþ. oc þan som hema sitær. þa hafwe þan [wal]{wald} at sælia hwat wil hælldær i lösom örom ællær i eghnom. stande swa þæt fast oc fullt som conan gior. som bonde giorþe i þæsso male. oc gangen twe lote a [bondens]{bondans} lot. oc þriþiongær a hustonar. E mæþan hionalaghet ær. þa halldær sængar cöpit saman hwat þe hælldær lyta sælia ællær cöpa (§.1.) Nv conno flere i boscape soman wara. oc sælia sina iorþ fore þranga skyld. gange slict a man som a man. fylle þæn attær iorþ. at saclöso i laghaþingom. þæghar þan kærer. som mera ær salld fore [ær]{æn} til hans lota bar. Dela siþan om. annar sighær sic iom myket hafwa salld som annar. stande [þæ]{þæt} a tolf mannom. som baþe qwæþa ia wiþ. Nu fælla þe han. som mera salld hafwær. þa scal han hanom fylla attær i þrim laghþingom. gior æi ræt [i ræt]{} i þrim laghaþingom. þa dömes utt þæt han cræfwær. oc a .III. markær. þa gangen til þræskiptes. Köpa þe iorþ som flere æro saman i boskape. take swa hwar af köpeno. som han a i [boskifftne]{boskifftinne}. (§.2.) Sæl man iorþ. hafwær han i flerom acrom i by sinom. aghe wald oc wito at wisa hanom a þan akær. han bor æi a. ær æi awisning til. þa bita fastar i bol bonda. oc a rætom æghanda. Hafwæ han æncte dul fore som rættær æghande ær. hwar til awisning gripær þa fylle hanom iorþ æfte þy han hafwær [wæþ]{wærþ} taket.

XIIII.

Köper man bol undan aþrom. ællær skifter. will æghande sialfwær a byggia. þa scal han hanom löna [þræþes]{træþes} lön. Jær half træt. þa gifwe halff lön. ær twætræt. þa giwe örtogh aff örtogh

XV.

Atta aar ær gifftar stæmna. oc a nionda scal gifft giwa. Gifft scal gifwas swa som baþom asæmbær [iorþænghanda]{iorþæghanda} oc lanboa. oc swa affraþ vtt a rætom affrazdagh. Affrazdaghar æro þrir en om quindilmæsso. annar om fastogang. þriþe om miþfasto. Gifwær affraþ fore affrazdagha. ware saclös. gifwær æi afraþ op a ytarsta afrazdagh. gælde örtogh af örtogh at witeno. e þær til ören ær fulldær. Sitær han qwar om öre allan. þllær öre mera. þa böte .III. öra. fore hwart aret. oc ware þæt bondans ensac. hafwe oc æghande wald. at sökia lanboa. baþe til afraþa oc a wita. will man wita afraþ gullden. wite mæþ twæggia manna witnom. oc tolf manna eþe. (§.1.) Gifter man iorþ oc dör þan iorþ hafwær gifftat innan giftarstæmno. þa stande gift hans fore arfwom hans. þær til gifftarstæmna vte ær. (§.2.) Hwar som iorþ giftir vndan aþrom. hæte wiþ marcom þrim som vnder gifft gaff. oc þan taki iorþ attær förra hafþe giftat (§.3.) Combær landboe a iorþ annars manz. mæþ bild oc biogskæppo. binde gifft mæþ witnom twem oc eþe tolfmanna. þa ma han æi aff iorþ rwæca fyr æn bolagsstæmna ute ær. vtan ellder ællær ofpse þrænge æghanda til. þa ma æi æghande vte wiþ garþ boa. þa scal halfft æghande aff husom hafwa oc af iorþ. oc halfft landboe. Þa som ute ær bolaghstæmna. þa ma iorþ æghande attær iorþ taca. oc sialfwær sa. will oc þem landboa attær giffta ællær androm. hafwe sialfs wald a. (§.4.) Takær han iorþ mæþ giftom. af þere iorþ scal han oppe hallda affraþom til bolaghstæmno. ællær annan aboa fore sic fa. æfte iorþæghanda wilia (§.5.) Hafwær man minna æn örtogh i annars manz akre. mæþ þere iorþ ma man æi annarsmanz akær fyrna. þan som hona hafwer. gifwe aff gifft oc affraþ. will æi æghande wiþ taca. sæte þa gifft oc affraþ tacom i hændær. oc sae at saclöso Hafwær half örtogh ællær minna. hafwe oc æcke wald attær læggia. vtan sae oc gifwe fullt af æghanda. lægger attær. oc sar æi. oc sætær æi gifft oc affraþ tacom i hænder. hæte wiþ þrim örum. far æi þæssa man sialfwær a eghn sinne byggia. þa ute ær bolaghstæmna. Gifwe landboa træþes lön. hafwær han hus. þa flyte af þem innan þriggia ara fræst. wil æi þa af flytia. hafwe iorþæghande wald at casta op husom hans at saclöso. (§.7.) Hafwær man byrþar lot i eghnom. en hafwær mera. annar hafwær minna. hafwe e hwarsom fanget hafwær. (§.8.) Hwarsom gior lighris willo aþrom. læggær bort af stad eghn manz. af þy lighre hon fyrra lag. hæte wiþ marcom þrim. (§.9.) Nu can by i delo coma. þær landboe i byggær. þær scal iorþæghanda til sighia. iorþ æghande a þær baþe swara oc sökia Klandas iorþ fore landgoanom. þa skal iorþæghande annatigia wæria ællær vttgæfwa. (§.10.) E hwar man gripær til gangamanz. þa scal hemolzman fram coma i laghþingom. ællær lagha forfalz witne hans. oc siþan stande malet i quarstaþo. til þæs swarande combær. (§.11.) Nu can landboe awærcan ællær garþa fall giora. ællær oc annat i lagh manna bryta. warþe þær siælfwær bortom sinom. (§.12.) Hafwær man enghn i by annars. will æi sialfwær fara. ællær androm byggia. þa scolo bymæn til þings fara. oc a þinge æghanda til sighia hwat hælldær han til []{ær} ællær æi. will han þa hwarte sialfwær gærþa ællær androm byggia. þa take til dom a samo þinge. oc slae ængena. oc gærþe garþana Combær garþa fall siþan a. þa gællde þan garþa fall som æng slar. (§.13.) Hwar som hafwær bol oc bygning annars manz. göþe swa hans iorþ som sialfs sins. Hwarsom æi gior swa hæte wiþ marcom þrim.

XVI. Hær six huru man scal bolagh læggia.

Læggiæ mæn bolagh soman. þa scolo til kirkio fara. oc af sokn tolf mæn næmna. þæsse tolf scolo þæt wita huru þæt soman com. Ökes þæt. ökes fore baþom. Krænkes þæt krænkes fore baþom. þe tolf scolo oc þæt wita hwat bolagh war laghat til halfs ællær til þriþiongs. (§.1.) Nu will annar ryuua. oc annar will hallda. hafwe þan wizord ær hallda wil mæþ twem witnom oc tolf manna eþe. til ute ær nat oc iamlange. Combær siþan döþær þera mællom. skiffte æffte þy þe soman lagþo. (§.2.) Nu wilia þe bo skifta. nu kænner sic annar mera. annar sighær minna. stande a þem tolf som þa wiþ waro. þa som þæt soman lagþes. oc æffte þy þe witna. þa aghær þæt skiftas. haldær annar fore androm. oc wil æi utt gifwa. haldær i þrim laghþingom. gifwe þa utt. oc mæþ .III. markær. (§.3.) Dela mæn om boskifpt. annar wil skiffta oc annar æi. fare til þings. kræwe a þinge. aþro. oc þriþia will þa uttgæfwa. ware saklös. will æi; oc haldær siþan. gifwe utt boskifft oc a markær .III.

XVII. Hær six huru faþer a barnom ioþ fore föþo biuþa.

Nv can manne ællær cono alldær ællær sot hænda. þa agho barn hans han föþa. oc oppe halda til döþra dagha hwat þe agho mera ællær minna. hafwær þan iorþ minne æn han gitær sic sialfwan haldet oc fött aff. þa will han þem iorþ lata. som han föþer til döþra dagha. hafwær han barn æfter sic ett ællær tu ællær flere. þa a han iorþ sina barnom i þinge biuþa. wilia barn wiþ taca. þa agho þe han föþa. ar fore örtoghland hwart. Ællzta barn a han först föþa. oc ophalda. oc siþan hwart æffte þy þæt ær gamalt til. hwart barn a faþor oc moþor oppe hallda. þær til swa mykit ær opnöt som þæt atte æfter han taca ællær ærwa æn han döþær ware. syster systor lot. oc broþer broþor lot. wil æi ett barn wiþ taca. oc ær swa þingwitne til. oc föþer annat systkene han siþan. þa take þæt först fult fore sin cost. æn þo at æi se mera til. Ær mera til. þa take hwart sin lot fullan op æfte [þan]{han} döþan. Samo lagh æro om frændær. æn æi æro barn til som nu ær sagþ. Þan a næstær wara han at föþa. som arfwe ær næstær. æn han döþær ware. Nu sighær annar. Jac [bö]{böþ} swa min cost til. som þu þin. stande þa þæt a tolf þingwitnes mannom. raþe halfre næmd hwar þera. Waren ærfwingiar skyldoghær at föþa faþor ællær moþor. æn þöm fatöct hændir. ællær allder. e hwat han pænninga hafwer til. ællær æi. æn þe orca. Hwilikin son ællær dotter faþor rwæker ællær moþor. böte .III. markær om ar hwart. þem aghe rætær malsæghande. Nu can han för döa æn op nöt ær þæt han fore sic fæste. þa a [han]{þan} cost hiolt swa myket af takca som han costat hafwer. oc hint gange til skiptes ær öwe löpse ær. aff þy han atte wilia æi [skyder]{skylder} mæn wiþ taca oc föþa. taken þa wiþ oskylder mæn oc föþen. æfte þy þöm sæmbær a.

XVIII. Nu tæls æn man six aff iorþa delo fyr æn hon lyctad ær.

Nv dela bya twe om iorþ ena. þa sighær sic en granne aff þe delo. þan iorþæghande ær i þem by. þæt a han a þinge giora. förra en wæþias til. Tappar han bya delo. þa ware þan saclös sic hafwær aff saght. windær þan bya delo. þa ware þan ute luctær baþe aff bot oc iorþ. sic sialfwær afflaghþe. wæþiar han först. þa ma han []{æi} aff sighias. Nu ær taldær iorþa balkær. Jorþ mon ængen scorta. alle fa þe iorþ. aff iorþ [ær]{æru} comner. Guþ late os swa til iorþ at þra. at wi mattom alle himirike fa. AmEN.

Hær byrias þingmala [balkæ]{balkær} mæþ wæstmannom.

I.

NV scolo domarar takas þa scal læns man a þinge opstanda. oc tolff mæn næmna af hundære. þe tolf agho twa mæn til domara. næmna. conungær a þem dom j hændær sætia. þe domarar agho þing sökia a hwariom þingsdagh.

II.

En scal þingstaþr wara j hwario hundæri. hwarn siunda dagh ma lænsman þing hawa a rætom þingstaþ. þy at enost flerom sinnom at conungs boþ can coma ællær conungs breff. Hawe alldre þing gillt til socning j wiconne vtan ett. Villir lænsman þing fore bondanom. þa scal bonde sökia rætan [þingsdagh]{þinghstaþ} opp a [rætan þinghstaþ]{rætum þingsdagh}.

III.

Nu can æi lænsman coma til þings. næmne þa bonde tolf mæn III. af hwærre bronfiol. lati sea eþ sin oc witne sin. biþe þær til dagher ær orþinga. fari siþan hem oc være saclös. swa som han hafþe eþ gangit.

IIII.

Combær þingsdaghr oppa hælghan dagh. ællær opp a fastodag lyse lænsman a fyrra þingsdaghe slican dagh han wil þing hafwa. lysir æi. þa [sitir]{sitin} bönder saclösir hema. þær til annar þingsdaghr combær.

V.

Fore þæmma malom ma lænsman boþcafla op skæra Mo conungs brewe. ællær conungs boþ. warþr stolit i bygþinne. [warþær]{warþa} drap gior. ællær man inne takin mæþ annars cono. þa ma boþcafla op skæra. sin a hwarn fiarþong. þan boþkafle agher fram ganga oc æi aftær. æi scal ænkia boþcafla bæra. vtan hon hawe son ælldre æn fæmtan ara. oc æi þorpa karl som i scoghom bor. hamno mæn agho honom boþ fa. slic þe hawa af conunge fangit. Combr boþcafle östan j by. gange utt wæstan Combr sunnan. gange utt norþan v by. Alle agho boþcafla bæra böndær oc lanboa. oc alle þe ær þiæna frælst. Nu fa þe at dela. annar sighær. iac bar boþcafla i garþ þin. næi sighR han. þa a þan wizorþ ær necar at wæria sic mæþ næi oc tolf manna eþe. oc þan böte .III. markær som han fælde. Skær siþan lænsman boþcafla op om [annr]{annur} mal. æn þæssom som fyr æro sagþ. gange swa langt som ma þær ær bot ængon at.

VI.

Þing ær þær som tolf mæn æro. vtan domarar oc lænsman. æi ær þinglame vtan þry þing fællins. siv nættær þinga mællom. swæria swa tolf mæn a þinge. at þinglame ær gior. þær ær bot .XL. markær. take þem op conungær

VII.

Nv ær þing soman comit. a rætom þinghstaþ. þær scolo domarar vara. ær hwarghin þera þær. bötin III. markær. ællær vitin forfall sin. hwar þera mæþ twem mannom. Combr en domare. warin bþer saclösir. Nu combær æi forfallz witne þera. bötin .III. markær. som fyr ær saght. take halft conungær. oc halft hundære. Nu sighær bonde domare æi a þinge wæræt hawa. domare sighr sic hawa warit. witin þæt tolf mæn þe þa a þinge waro.

VIII.

Nv ær domare a þinge. oc wil æi döma. þa skiuz þæt op a tolf mæn. þe a þinge waro. fælla þe domaran. ware fallin at þrim marcom. Skiptis þæn bot som fy ær sact. Raþe halfwe næmd hwar þera som wiþ delas. will annar næmna oc annar æi. þa ær þan fallin æi will næmna. æro annan wægh flere. þa ær þan warþr som flere fylghia. þe næmd ma æi attær brytas. E hwar som næmd scal næmnas. þa næmnis þe mæn ær baþe sighia ia wiþ som wiþ delas. Sæghær domare at han can æi þær om döma ræt lanzlagh þa scal han hallda dom sin vnde land oc laghman. ware þær mæþ domare saclös. at malet standær til quarstađo

IX. Hær six huro man gifwær manne sac.

Nv combær man til þings oc giwær androm sac. lyster male þy han hafwær handa mællom. take [domtil]{doma} til. næmna j samo þinge. hallde wiþ han tu lagha þing þær æftær hafwær han næmt sic til wizorþa. söke a þriþia þinge. æfte næmne sino Gitær han æi sott sic. take þa þan wizord æi atte fyrra. oc wæri sic. oc þan böte .III. markær ær wizorþ fællde. Gitær siþan hwarghin þera æi hin sott sic. oc æi þænne wart sic. böten baþer .III. Markær. (§.1.) Gifs manne sac vare hwat sac []{þæt} hælzt ær. dör bonde fyr æn þæt combær til lagha. ællær lagha bota. æro þingwitne til tolff manna. at þæt mal war kiært j faþors daghom. hafwe ærwinge wald at wæria sic mæþ samo wizorþom som faþær hafþe fore hanom kæris þæt æi j faþorsdaghom oc []{ær} æi malit oppinbart. standi þa dul fore döz sac. oc bæra swa tolf mæn witne. oc agho þa arwe wald gripa til [þilica]{þilic} wizorþ han sialfwær wil.

X. Hær six om twæ talo.

Tala mæn talo sina a þinge. combær attær i aþro þinge talar aþra. þæt ær twæ tala. Nu kænnis manne twætala. wæria han tolf mæn. wæræ saclös. fællæ þe han. böte .III. markær til þræskiptis. Siþan scal han mæþ samo [talæ]{talo} som han a fyrsta þinge hafþe. wæria sic ællær fælla. hwat þæt ær hælldær til talande ællær swarande. ware lagh samo.

XI.

Hwar som [sætæ]{sætær} aþrom manne. talo sina i hændær. sæte a þinge. ware swa gillt þæt som han gior swa som sialfwær giorþe. vare sialfwær bonde malsæghande fore næmning oc söcning. hwar som talar obuþna talo. böte .III. markær.

XII.

Fæstas lagh lænsmanne ællær bonda. oc giwa þe op þön lagh. quæls þæn eþær siþan viti han gifnan mæþ tolf mannom þe a þinge varo. Slict se giwin eþær som gangin. (§.1.) æi []{ma} swæria ællær þing hawa mællom pascha oc pighinz [dagh]{dagha}. (§.2.) Ær man færþa boin bort at sighla. oc gifs honom sac. ær þan man bolfastær þa scal han eþ fæsta. oc sighle at saclöso. Combær han attær. hafwe þry lagha þing fore sic. oc gange eþ sin. combær æi han attær. gangin arwar hans þæn eþ. Nv can man æi wara volfastær oc fæstir eþ. fae borghana man fore sic. oc sighle at saclöso. gange eþ þan tiþ han attær combær ællær borghana man hans i þrim lagha þingom. Combær æi han attær som eþ fæstæ. þa gange borghana man eþ. ællær böte bot þa samo hin attæ bötæ. Nu far han æi bargana man. þa scolo pænningar hans i tak sætias swa mangir som sakin ær högh til. oc siþan ma han qwala lös sighla. oc böti ællær lagh gangi j laghaþingom siþan han hem combær. (§.3.) Kærer öanzmaþær til byamanz. fare til raþstovo. oc kære til þrea manadagh. lite at þylicom laghom som j bynom gangær. all widđær band. vite intil hans mæþ twem witnom oc sæx manna eþe. ær han til wizorþa comen. wære sic swa fore lanzmanninom som fore byamannenom Kærer byman op a lanz man lite at þylicom laghom som a landeno gangær. (§.4.) hwar som eþ gitær gangit j rætom laghaþingom fidđe han oc hans []{goz}. fallz at eþe falle at fæbotom. hwart æffter sinom brutom. A rætom þingsdagh oc a rætom þingstaþ þa agho eþa gangas. oc æi j affkiænno þinge.

XIII.

Nu hafwær domare rwangt dömt. oc skil laghman þæt attær. oc skil a þæt mal ræt lanzlagh. þa scal þan eþr standa som sorin ær þær til malet ær utt rönt. windær þæn siþan fyr hafwær soret. þa stande eþr hans fastr oc fulldr. tappar han þe delo. þa gangær attær eþær hans baþe vnde bot oc skrift. oc domare af þrim marcom.

XIIII Hær six huro man scal sökia annann.

Nv ma ængen [lænsimn]{lænsman} bonda sökia. vtan han hafwe rætan malsæghande fore sic. þa a han honom först sin ræt vtt mæta oc siþan baþe carle oc conunge. Nu sighær malsæghande sic æncte ræt hafwa fangit. kænnis wiþ baþe carl oc conungær. þær combr han lyct wiþr som sac ær gifwæn. E hwar som twe lote kænnas wiþ taket. oc enom otakit. þær combr han lyct fore. Hafwær en lotær takit oc twe otakit. þær combær æi lyct wiþr. Þæsse lagh gaff byrghir conungær. at ængin man scal malsæghanda ræt taka vtan rætær saca æghandi. Hwa han takær oc warþr wiþ bundin mæþ tolf mannom. gifwe conunginom þæt han tok. oc a .XL. markær. hwat han ær hældær bondi ællær þiænosto man. lænsman. riddare ællær swen. Nv sighr bonde sic soctan vara vtan malsæghanda. nu gar malsæghande vndan lænsmanz. þæt aghom tolf wita hwat malsæghande ware fore þy male ællær æi. Söker man sokn. ær þær fore rætær malsæghande. gangær han attær. þa böte domare .III. markær. æn han hafþi æi honom ræt lagh dömt. oc late hwar fæ attær som han taket haffwær. (§.1.) Hwar som lænsman ællær þiænisto man brytær j lagh bonda. söke swa han som bonde bonda. Nu can þan man æi wilia bonda ræt giora j lagh þinghom æffte domarans dome. fare þa vnde land oc laghman. will æi æffte laghmanz skilo ræt giora. þa wæþiæ wiþ laghman sinom sæx marcom. winne ællær tappe VI. marcom. ællær söke æfte laghmanz skilo. Wæþiar han wiþ laghman þa agho næmda mæn þæt slita hwar þera sannari hafwær. wil han æi þa at næmda [mannon]{manna} skilom lita. wæþi sic vnde conung mæþ .XL. mardom. som sact ær föræ.

XV.

Nv brytær þan wiþ bonda æncte hafwær wiþ hæta. tale bonde til hans a þinge andro oc þriþia. combr han til þings oc biuþr ræt fore sic. stande wizorþ fore hanom. Combr han æi a fiorþa þinge. þa ær þæn fallin sic fællir. sialfwær. Hwaria bot afftær brutom sinom. Ær han æi bolfastær. þa lagþinge þær som gærningin var gior. Siþann han ær swa fældær þa gange han in til bondans. ar fore marc hwaria som han sackær ær at. e förstonne. oc siþan til conungs. oc ware saclös fore hvndareno. Can han löpa bort mæþan han ær inne mæþ bondanom þa wære saker at þrim marcom. swa opt han gior þæt. oc ware þy længær ett ar mæþ bondanom. Löpær þan man bort brotlikær ær. þa can bonden han wilia attær taka oc combr a coma a þan man. þa ware þæt alt []{ogilt}. vtan j drapom. Döz drap j .XX. marcom til þræskiptis oc take sin skaþa man hwar han can fa han at saclöso. wil han taka. þa take lænsman han. vare bonden saclös fore conungs manne. E mæþan han ær inne mæþ bondanom. e hwat honom giors ællær han fa giora. ware alt j frælsmanz botom.

XVI

Nv can bolfastær man j lagh bryta oc will sialfwær vndan flya. ware hwat sac þæt hælzt ær. will sialfwær ræt gior vare saclös. will han æi þa laghbinde han rætær malsæghande wiþ sac sina. oc söke til fulldra bruta mæþ domare sinom oc hundæri sino. take hwar þær sin lot op som j sakkinne a.

XVII. Hær six huro man scal mæta fore androm.

Nv warþr man laghfælldær fore brot sin. lænsman wil han sökia mæþ þinge. þa scal []{þing} til bya calla oc domara döme [mænzmæn]{mæzmæn} j garþ hans. þæt æro tolf mæn. hwate lænsman ællær domarar scolo j garþ ganga. oc ængo mæte raþa. hwilikin þera j garþ gangær. böte .III. markær. Þa scolo [mænzmæn]{mæzmæn} mæta lösa öra. oc ganganz fö. vinz æi þæt til. þa scal mæta corn oc hö. vinz æi þæt til. []{þa scal hus hans mæta. vinz æi þæt til}. þa scal mæta omæghner hans örtogh land hwart fore twa markær. Æro æi omæghner til. þa bitær mæt i bol bonda. þær læggias fore þre stæmnodagh. oc þrea wicor mællom hwars stæmnodaghs. löser bonde ællær frændær hans attær innan þrea stæmnodagha örtogh land hwart fore twa markær. som fyr mætet war. ware þera. löser æi han oc æi frændær hans. aghe þan iorþ som hon mæten war. (§.1.) E sva þycla som bonde sökes. swa þycla skiptis hustrona lotær fran. baþe j iorþ oc lösom örom. bötez alldre fore þe brot mera aff cononne goz. Wærcar husfro oc fællez bonde hænnar at laghom ællær warþær hon mæþ witnom bunden. bötez aff hænna goz. (§.2.) Nu sighær bonde sic offsottan wara. hafwen þær [mæz]{mæzmæn} wald vita mæþ eþe sinom. at þe æi mera mætit hawa æn brotin waro til. hwar þæt attær takær. ær laghlica mætit ær. ællær laghlica guldit ær böte .III. markær. oc hete þe bot gælda ruff. (§.3.) Haffwær bonde tiond ællær affraþ inne mæþ sic. þæt scal vtan mæt vara. agho flere bo saman. ællær ær inlax fæ. ællær ær bolax fæ mæþ witnom soman comit. alt tax þæt vndan mæte. (§.4.) Rweker bonde bort þing fra garþe mæþ wigh oc wærn. hæte wiþ marcom .III. fore þrytin. (§.5.) E hwar man []{scal} sökias fore brot sin. hwat þæt æro minne brot ællær mere. þa agho mæzmæn j garþ ganga. oc mæta hwariom swa mykit som han j sac a. oc malsæghandans lot quarran lata vara. þær til han wil sin lott hafwa.

XVIII Hær six om witnes mall.

Hwar som witne bær a þinge. combr æi eþr æfte. böte hwar witnes man .III. markær. ena conunge. aþra biscopi. þriþira hundare. Combr en witne oc æi annor þa ær oc witne ogilld. böte oc .III. markær. (§.1.) Hwar som tolf mæn scolo wita annan fallen oc annan warþan. giora þe æi þæt i laghþingom böten III. markær. þe seen saclöser tilbiuþas. Nv sighær lænsman næmd giora wara. stande op a tolf mannom a þinge. witna þe tolf swa at þe som i syn waro giorþo æncte at. i lagha þingom. böte hwar þera .III. markær (§.2.) Nv kænnes man wiþ brot sin. han fæsta bot j hundares þinge. j alla þrea þriþionga. will swa gællda som fæst ær. ware saclös. ællær sökes æftær lanzlaghom. fæster han glaþlica vtan delo. ware þæghar af gæfwet halft af hvndæris rætenom. ware hwat ma höghre sac ællær læghre. vtan j þiufnaþe. þær gifs æncte af vtan þe wilin. (§.3.) Þan ma witne bæra som a til þriggia marca cost. oc æi þan minna a. Witne scal man innan hundæres taca frælsa mæn oc friþwita. oc eþ take hwar han can fa. (§.4.) Nu brytas attær witne. ællær eþa. oc þe wilia æi wiþganga witne baro. ællær eþ soro. þa scolo þem op ræta oc wiþ binda tolf sannindæ mæn ær þa waro a þinge ær þön witne borin varo ællær [eþr]{eþer} gangin.

XIX.

Wæþþia twe a þinge. sæte wæþ tacom i hændær. före swa fore land oc laghman. hwar som [hælldær]{halldær} op a laghmanz skilo. hæte wiþ marcom sæx Conungær a sannind scoþa. han ma attær bryta alla scroksocner oc alla opsokner. oc laghmandr a lagh skilia. oc ængin a osakær böta. oc ængin tyswer samo sac. Hwar som misfyrmer laghmanne. oc han stander oc skill ræt lanzlagh. hæte wiþ .XL. marcom. Nv skill laghman þæt gillt ær domare dömde. böte þa þan þrea markær a domarans wæþning delir. oc þe eþar æro allr ogilldir som doma löst oc skiælalöst gioras. Nu a ængen wald at ofylto bonda sökia. vtan han sic sialfwær fælle. will bonde wæþia þing fra garþe sinom. ware þæt wizorþ hans.

XX. Hær six huro cona ma swæria oc witne bæra.

I þæmma malom ma cona swæria oc witne bæra. þær ær ett æn hon ær þa inne barn föþæs. hwat þæt hælldr födes döt ællær quict. annat æn hon wites om barna morþ.

XXI.

Gifwær bonde cono sinne sac. oc sighr. þu hafwær forgiort mic. Dör bonde aff samo sot. þa kærer ærwinnge hans þæt sama som bonde förra kærdþe. Dyle þa [þon]{hon} mæþ þrim witnom oc þrætolftom eþe. fallz hon at eþe. vare þæt som annor morþ. Gittær æi [æi]{} hon eþ gangit. take arfwe wizorþ op. oc söke mæþ þrim witnom oc þrætolftom eþe. Aghe ængen wald at gifwa hustronne þylica sac vtan bonde ællær sandær arfwe

XXII.

Giffs mö sac. wære hona faþær ællær frændær e hwat sac hænne hælzt gifs.

XXIII.

Gifs ænkio sac. wære [silf]{sialf} sic fore allom sacom. vare bonde hustro sinne wæriande. e hwat sac hænne can witas. (§.1.) Talar lænsman til bondans a þinge eno andro. oc þriþia. biþþær han giora op sak oc sokn. bondin swara æcke. þa a lænsman stæmna hem þing fore garþ hans. Will æn þa bonde swara. ware wizorþ hans. wil han æi; þa scolo tolf mæn næmnas j garþ hans. mæta fore honom til enne marc pænninga. take halft conungær. oc halft hundære. oc malit attær til lagha þinga.

XXIIII Hær six om friþþær j soknom

Alle scolo friþ hafwa. An friþær gangær in om olafsmæsso affton oc ær ute a mikialsmæsso dagh at sola sætre. Ivla friþær gangær in vm iula afton. oc vt siu natum æfter þrætanda dagh war friþer ganger in a pascha aftne. oc vt stander till pingizdagh. hwar sum sökir annan i friþi. hæte wiþ .III. markum. (§.1.) Þa conunger biuþer leþong vtt. þa agho alle friþ hawa sum leþong fara. oc ængin ma þöm sökia æller sac giwa. fyr æn þe hem coma. Hwilikin domare vp a þöm dömer nocora sökning hæte wiþ .III. markum. (Handskrift C)Þætta ær vm hem socn saghat. Guþ giwi allum sin friþ sum meþ friþi wildo hit coma. hær vara oc hæþan fara. Friþe ware cononger. land. oc laghmaþer. oc alle þe laghsagho lyt. friþer se lyct at laghum. oc lagha fallum. ware guþ meþ os allum. AmeN.