This electronic version, distributed by Språkbanken, may only be used as a complement to the printed text, not as a substitute for it. It does not contain all the information of the printed edition nor has it been properly proof-read. It may, however, be useful for generating KWIC concordances etc.

Flores och Blanzeflor


Kritisk upplaga utgiven av Emil Olson. SFSS häfte 157.
p 1

Som iak ij bøkir skrifuith sa
ok æwintyrith sigher ij fra,
een hedhin konung foor medh brand
hæria ok ødha sancti Iacobs land.
Han var een formæktigh man;
Fenix aff Apolis swa heet han.
Tha thera skip varo komin swa nær,
the lagdho til land ok dwaldis ther
om siæx vikur tima
sirla ok swa snima.

p 2
Huath the matto aff landith køra,
the loto thet alt til skipin føra,
swa at ther nær stodh aldre træ,
a thrætighi mila ey folk ey fæ
æller nakath thet hws folk matte ij vara;
thet hafdho the forøøt swa sara.
Tha bødh konungin allum them
ladha siin skip ok fara heem.
Fyretighi riddara han kalla badh
ok bødh them alla væpnas ij stadh:
"Ij skulin op a væghin fara
ok tagha ther pelegrima vara,
huath the ganga æller ridha;
vi viliom idher ena stund her bidha".
Ouer eet bergh then væghin la;
ther vordho the vare, huar pelegrima ga,
ok rendo at them swa skiwtelika,
fingo ther badhe arma ok rika.

p 3
Bland the pilagrima the fingo ther
var een riddare aff Franz ful mær;
han skulde til sancti Iacobs fara,
hans dotter monde medh honum vara.
The frua var medh barne olææt;
hon hafdhe thet for sin bonda iææt,
tha hon do, hon skulde thiit fara,
thy følgdhe hon then pelegrims skara.
Hænna fadher vardhe sik som een man,
thy drapo the ther genast han
ok fangadho ther the salugha quinna
ok førdhe hona til skipa sinna;
gafuo hona sidhan konungin ij hænder.
Hon hafdhe ther hwarce viner æller frænder.
Thaghar konungin hænne sa,
tha mælte han ok sagdhe swa:
"Kan iak mærkia medh mik ræt,
thenne quinna ær komin aff godhe æt.
Wi førom henne heem, om hon ma lifua;
iak vil henne minne drøtning gifua.
Iak minnis, hon badh mik thet sizta sinne

p 4
føra sik ena cristna quinna."
The skyndadhe sik huar som mæst formaa
til skipen ok lata heem at ga;
the varo badhe gladhi ok kate
ok skæmptadho sik til alla mato.
Fyra dagha the varo ij sio
for vtan mødho ok vtan oro;
then fæmpta dagh fore thera eghit land
the kastadho ankar a hwitan sand.
Til Apolis borgh man the tidhande fra,
at konungin vte for landith la
ok var medh sigher komin heem;
thet thøkte væl vara allum them.
The foro mot honum medh glædhi ok æra
ok badho han godhom væl komin væra.
Konungin foor nu bort medh them;
the følgdho honum alle saman heem.

p 5
Han lot them tha saman kalla
ok giordhe them kaata och gladha alla;
han skipte thet goz medh them til lika,
swa at the wordho alle saman rika.
Han sagdhe til drøtningina sinna tha:
"Ij skulin ok mina gafuo vntfa;
thenne quinno gifuir iak thik til thærna:"
"Iak thigger henne aff idher gærna,
hælder æn stena æller gull.
Hon skal mik følghia ok vara hull
ok halda tho sina kristelika tro,
om henne siælfue thykkir swo."
The fatigha ærlænda quinna
skipadhe swa sina sinna,
thet arme ok rike vnte henne væl;
hænna thiænist var medh tokt ok skæl.
Tha hon hafdhe varith ena stund til hofua,
ij eet hws, ther the ij sofua,

p 6
hon var tha medh drøtningine inne;
eet barn monde hon tha vinnæ.
Hon var medh sorgh ok ey medh leek,
thy var hon badhe rødh ok bleek.
Drøtningin thet gørla sa,
at hænne var ve, ok sagdhe swa:
"Iak seer væl thu fødha vil;
sigh, hwilkin tiidh thet kom til!"
Hon sagde henne stund och tiidh.
"Sannelika, ij then samma ridh
fik iak tolkæn wadhæ.
Nw skulom wi thit, ther wi fa nadhæ."
Palmesunnodagh thet sama aar
drøtningin fødde een son swa klaar
ok ena mø the kristna quinna
the vænasta, ther man matte finna.
Man gaff them nampn ij sama riidh,

p 7
thy thet var tha mot somars tiidh.
Flores tha var kalladher han,
Blanzaflor til nampn han van;
hans nampn thet bloma thydhir,
ok henna nampn (at) hwita bloma lydhir.
Thæsse barn the føddos op nær --
huart thera hafuer annath kær --
vnder gømo the kristna quinna,
thy hon hafdhe badhe vit ok sinne.
En hedhin quinna ther var,
henna bryst han drak aff margh aar;
forutan thet ena ij alla ridh
the føddos op vidh kristin sidh.
The føddis fyra vinter swa,
at huart ij sæng medh annath la;
the ato ok drukko badhin saman,

p 8
giordhe them glædhi, leek ok gaman.
Æn tha the hafdho fæm aar hære,
tha syntis the a væxte mera wære
æn annar barn aff thera aar.
Tha hans fadher vardh thæs war,
tha looth han them til skola føra,
at the matte ther visdom høra,
til Gwisdon thæn ædhla stadh.
En mestare han sik hempta badh,
then man Gredes kalladhe thære,
then visasta een ther monde væra;
ok sagdhe konungin væl medh skæl
til sin son han vnte væl:
"Min kære son, thet radher iak thik,
at thu nim væl ok idhelik
ok forsuma ey thina tima

p 9
huarce sirla æller snima."
Han swaradhe gratande: "Sigher iak thik,
min fadher, læt Blanzaflor følghia mik;
vtan hænne iak ey nima ma,
æ huath ther kan æpter ga."
Hans fadher swaradhe honum ther til:
"Iak thet gærna gøra vil;
ja, thu skal mina medh godhan vilia,
iak vil idher ey at skilia,"
ok badh then mæstara kænna them badha.
The hafdho til næme mykla nadhe,
thet man ey hørdhe sighia fra
the barn, ther bæther nima ma.
Huar thera hafde annath swa kæær,
som hans eghith liiff honum æær;
huath thet annath nima ma,
thet sigher andro thaghar ij fra.

p 10
Ouidium ther the nima skola;
han kenner nødh for ælskog thola,
och ælskog ganger for all ting,
ther werlden ganger medh omkring.
Then fiærde winter ther j fra
tha haffde the bokene nomit swa,
at the for klærka ok (swa for) vala
kunno mæstirlika bookmaal tala.
Thera ælskog øktis meer ok meer,
swa a huarce ær glat, vtan annath seer.
Konungenom togh thet illa lika,

p 11
at han ælskadhe henne swa hiærtelika
ok togh ther idhelika huxa op a,
at han skulde hænne til husfru fa:
"Iak skal thet væria, om gudh thet vil."
Han badh drøtningena kalla sik til
ok spordhe hænne tha til radha,
huath gøra skulde fore tholkin badha:
"Var son ælskar thenne fatigha mø,
han vil for henne badhe liffua ok dø.
Om thik thykker thet vara til mata,
iak vil hona før dræpa lata,
før æn han skal hænne til husfru fa,
ok leta honum andra, huar iak ma,
the honum til slækt iæmbyrdogh ær,
om thik swa thykker, hiærta kær."
Drøtningin huxar gørla op a,
huath hon skulde til antzwar fa,
at hon kunne honum thet synasta radha,

p 12
thet hænna liijff skulde ække skadha.
"Thet bør os væl at akta,
vart rike swa gøma ok vakta,
at vaar son fore Blanzaflur
tappe ey sin hedher, fore henna amur;
thy thykker mik vara radhelikt swa,
at vi skilia honum hænne fra,
at henna liiff ey skadha ma
ok wi ey vanfræghdh ther aff fa."
Konungin swaradhe hænne tha:
"Iak hafuer ena syster her skæmpt iu fra,
thiit vil iak han sænda om een tima
ok lata han ther een stund at nima,
til Sibilia aff Mortarie.
Iak veet hon vil honum gerna se;
grefuin an ok honum væl,

p 13
thet weet iak medh sannelik skæl.
Tha the fa medh sik mærkia ther,
hwi han thiit sænder ær,
tha finna the radh at skilia
allan thera godhwilia.
Then mæsterare skal sik siwkir gøra,
swa at han ær ey føør them at høra;
the fatigha quinna skal ok skrifua
til Blanzaflor, hon ma ey lifua,
ok bidhia hænne koma til sik,
om hon vil hænne finna qwik.
Tha han thæsse tidhande faar,
sorgh nær hans hiærta gaar;
tha skal man honum iæta swa,
at hon komber ater innan dagha ffaa.
Tha thetta var redho medh alla,
tha lot konungin sin son in kalla:

p 14
"Thu skal nu fara at thetta sinna
ther thu skal skæmptan ok glædhi finna."
Flores swaradhe honum tha:
"Iak veet ey, huru thet vara ma,
at iak skils vidh min mæstara ok Blanzaflur,
min eghin hiærtans kæra amur.
Tho mik thykker ilt fra them at skilia,
iak vil tho gøra idhan vilia."
Konungin badh sin son væl fara
ok badh the swena redho vara:
"Iak skal bradhlika sænda thik the mø,
huath hænna modher lifuer æller dø."
Han gaff them pæninga til margha vane,
at the skulde ænga tagha til lane.

p 15
Æpter nakra dagha fingo the se
the stolta borgh Mortarie,
ther grefuin Carias var for inne
ok Sibilia medh stolta quinne.
The vntfingo them wæl hiærtelika
badhe arme ok swa rikæ.
Thet thokte alt Flores oglædi wæræ,
at han sa ey sin hiærta kæra.
The fruor ledde han til skola tha,
thiit vænasta iomfrwr saman ga,
at han skulde nakra fa ther kær,
thet Blanzaflur vordhe honum omær.
Thes flere jomfrur han ther seer,

p 16
tha ær hans sorgh æ meer ok meer,
swa at han matte enkte nyma;
dagh fra dagh monde han forsyma.
Nær Blanzaflur hans hiærta ær,
thet finder ey ro for vtan ther.
Fiortan nætter var han swa,
huar dagh var han æpter henne ij thra.
Tha the tiidh forgangin ær,
at Blanzaflur hon kom ey ther,
tha kændis han vidh sannelik,
at hans fadher hafdhe giort honum swik,
ok rædhis, at hon vare dødh;
han fik aff anger swa mykla nødh,
at han matte ey æta æller drikka
for anger ok sorgh oc for mykin hikka.
The swena nær honum varo

p 17
loto budh til konungin fara:
"Sænden idhrom son budh ij geen,
badhe riddara swa ok sween,
ok lætin thetta bradhlika ske,
swa frampt som ij viliin honum lifuande se!"
Tha konungin thæsse tidhande fra,
han gik til drøtningena ok sagdhe swa:
"Ve skal vardha Blanzaflur,
at min son fik til hænna amur;
vtan dæfwlskap ma thet ey væra,
thet han hafuer hænne alt offkæra.
Nu latin bradhlika kalla hænne,
iak skal hænne ij bale brænna.
Sidhan han veet hon ær ey qwik,
han glømir hænne swa skiutelik."
Drøtningin swaradhe bradhlika tha:

p 18
"Nadhelik herra, ij gørin ey swa!
Iak vil lata idher hær høra,
huru ij maghin bæter gøra.
Rike køpmæn liggia hære;
aff Babilonia the kompne æra.
Vi viliom thøm hænne sælia
ok os a mothe vælia
gull ok silff ok rika gafua,
sliikt vi viliom siælffue hafua.
The føra hona swa lankt bort,
at vi fa aldre til hænna sport."
Konungin lot sik længe bidhia til,
før æn han thet gøra vil;
sidhan lot han kalla sik
een køpman, honum var hemelik,
ther kunne margha handa maal.
Han badh hafua the iomfru fall
ok bardh wærdh for henne taka;

p 19
thet giordhe han ey for pæninga saka.
Han togh medh hænne til skip at løpa
ok genast faar then hænne monde køpa,
aff Babilonia en køpman riik;
i thera hampn var ængin sliik.
Thrætighi mark gull han ther wt talde,
ok tiwghu pæll the varo wt valda,
ok tiwghu march silff at thet sama sin
ok tiwghu mantla medh safuilskin,
tiwghu kiortla aff examit vidha
ok mantla aff biald øfrith sidha,
eet kar aff gull, ther Valdast giørdhe --
aff bætra man aldrigh sighia hørdhe.
A karith siælfft man skrifuith sa
the strid ther var ij Troia,

p 20
oc hurw gyrke munde roo
jwir haffwit a Gammens troo;
a lukith var ok skrifuith swo,
huru Pallas, Venus ok Iuno
thrætto om gull æple eet,
ther them var allom saman veet.
Knappin var aff karbunkel steen,
liws som sool ij myrkir skeen;
ofuan a knappin een fughil aff gull,
hans kløør aff ædhla stena full;
aff grøne færgho skino the --
then fughil syntis lifuande, the honum se.
Thet kar var ij Troia giørt;
Eneas hafuer thet thædhan ført
ok gaff thet Lanom ij Lumbardi;
sidhan var thet ther længe ij,
ok togh thet kesarin man æpter man,
ther til een tiwffwer ther list til fan:

p 21
han stal thet aff kæsar Cesare
ok salde thet køpmæn swa misto the.
Thet kar var gifuith for Blanzafur;
han vænte sik meer for hænna amur,
thy han weet then man vara til,
ther meer for hænne gifua vil.
Them blæste fagher bør fra stranda,
the sighldo medh hænne hem til landa.
Aff Babilonia then konungh rik
han køpte hona fore siw sliik
gull, som hon var digher til;
han ma til goz swa mykith han vil.
Han lot hænne sidhan heem fara

p 22
ok ij starka gømor wæl beuara.
Thæn hona hafdhe saalt foor ater heem.
Konungin gik honum siælfuer ij geen;
[han] antwardhadhe honum gull ok gafuo,
thet kar ok andra rika hafuo.
Eet hwalff aff gull lot konungin gøra
ok ther a skrifua, som ij maghin høra:
"Hær ligger the dødhin slo ij hææl,
Blanzaflur, the Flores vnte væl."
Nu kom Flores farande thære,
spordhe, huar Blanzaflur monde væra.
Han helsar fadher ok modher siin,
badh kalla Blanzaflor, sin kæra vin.
Han ængin anzwar aff them faar;
tha gik han thiit hænna modher var:
"Thu skal mik ther aff gøra skæl:
hwar ær Blanzaflor, iak vnte væl?"
"Matte iak ther om thighia,

p 23
tha vilde iak thet nødhugh sighia,"
hon swaradhe tha medh gratande tara;
"iak veet ey, huar hon mon vara.
For thy gørs mik mykin nødh:
miin kæra dotter ær nu dødh."
Han spordhe, huru longo thet kom til.
"Fore atta dagha, iak thet sighia vil,
tha var grafuith thet salugha liik;
thy ær iak arm ok ække riik."
Om hænna dødh hon sagdhe osæt;
hon hafdhe thet konungenom førra iæt.
Thaghar han thet forstodh medh skæl,
at hon var dødh, han vnte væl,
swa mykin iæmbir fik han tha,
at han fiol j owith a iordh ok la.
The quinna var ræd ok opte swa,
thet konungin siælfuer hørdhe op a.
Konungin ok drøtningin lupu thiit badha;

p 24
the armelika lata ok fælla tara.
Tha han hafdhe ligath ena stund ij dwala,
tha stodh han op ok togh at tala:
"Awi, iak kærer ouer thik dødh,
at thu gaff mik tholik nødh!
Thu vil os sunder skilia
mot bæggias vara vilia.
Nu ledhin mik thiit iak idher bidher,
til grafwinna, ther ij lagdhin hænne nidher!"
Konungin ok drøtningin følgdhe honum tha
til the graff the sagdho fra.
Tha han a graffwinne skrifuith fan:
"Blanzaflor, ther Flores wæl an",
tha miste han sin faghra lit
ok fioll aff ny ater ij ofuit.
Han la ther langa stund ij dwala,
før æn han matte ater tala;
tha hon stodh op, han togh at grata

p 25
oc swa jæmmerlika latha:
!Awi, lofua Blanzaflur!
thin ælskogh ær mik vordhin swr!
Jak war føgdh ok tæssin mø
a enom dagh. Hwi matthom wi ey dø
oc wi badhin om en thima?
Henna dødh kom mik af snima.
Nu, huath iak mera sighia vil,
swa væn iomfru ær ey nu til
ok aldre skal fødhas ij vara dagha;
thy ma iak mik sarlikæ klagha.
Iak hafdhe væl meer vidh dødhin thræt,
om iak mik vænte næker ræt!
Mædhan iak thik kallar ij alla tidher

p 26
ok thu ey komber, mædhan iak thik bidher,
for qwæld vil iak mik siælfuer dødha
ok løsa mik vidh sorgh ok mødho.
-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
[sidhan] thu thokt mik Blanzaflor j fra.
Tha komber iak til Paradiis,
ther ær Blanzaflor, thæs ær iak vis."
Op stodh Flores ok drogh sin kniiff:
"Thu skalt nw skæra sundher mith lif!
-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
snimarsta tima jak hona sa.
Blanzaflor, giff hær en ændha,
swa at dødhen matthe mik til thik sænda!"
Tha han knifwin geen hiærtat lagdhe,

p 27
hans modher grep han och honom sagdhe:
"Mik thykker thik vara een dara,
thu kan thit eghit liiff ey spara."
"Ney, modher, mik thykker bæter vara dødh,
æn længer lifua vidh tholka nødh."
"Min son, han ær ængin viis man,
ther ey for dødhin rædhas kan;
ok hwa sik siælfuer dræper hær,
han komber ey thiit som glædhi ær;
ok finder thu, thæs skal thu vara viis,
Blanzaflor ey ij Paradiis,
thy the sik siælfue dræpa, skulu finna
hæluitis eld ok ther ij brinna.
Min kære son, thæs hopas mik,

p 28
thu ma hona finna, thy hon ær qwik,
ok hopar mik the lækiara fa,
ther hænna liiff væl hiælpa ma."
Gratande hon for konungin gik:
"Min kære herra, iak bidher thik,
lægh os nakath radh her til --
var eghin son sik dræpa vil --,
at vi matte the sorgh ey fa,
at han ey vardher os swa taghin fra!"
"Min kæra, vi skulum æn ena stund bidha,
hans sorgh mon honum skyt forlidha."
"Wi bidhom swa længe for vtan nødh,
vi vitom ey aff, før han ær dødh,
ok vardher thet thunkt om land at høra,
vi mattom thet hiælpa ok vilde ey gøra."
"Wil thu, frw, at vi sighiom honum til?"
"Ja, iak idher thet radha vil.
Vi wardhom antighia hafua them badha,

p 29
æller mista han ok hafua then skadha.
Lathen honom sant ther aff for standha,
ok skilin os swa vidh thenna vanda!"
Drøtningin bradhlika thædhan gar
til sin son, som syrghiande star;
hon kalladhe han swa liofuelik:
"Sit thik her ok tala vidh mik!
Thu skal thet vita, min son kære,
at thetta hwalff, som thu seer hære,
vardh giort fore thins fadhers vald,
æn Blanzaflor ær fore pæninga sald;
ij thænne graff ær hon ey inne,
thy ma thu hona æn liffuande finnæ.
Thet var giort fore then same saka,
thu skulde ey hafua for henne omaka,
thet thu toghe ena iomfru slika,
til byrdh matte ey vara thin likæ.

p 30
Vi viliom thet hælder skipa swa,
at thu matte ena konungx dotter medh giffto fa;
thet tu hona fingo, thotto os ey ræth,
thy hon ær komin aff fatighe æth.
Min son, lath tik ey æpther henna langa,
thy thu mat hona aldrigh ather fanga;
hon ær nu swa lankt komin bort,
thet thu fa aldre til hænna sport."
Ær thet sant thu sigher mik,
modher, tha ær iak yfrith rik!"
Han opnadhe the graf at thet sama sinne,
han fan ther ænkte vætta inne.
Tha vardh han gladh ok swoor om mæn:

p 31
"Mædhan Blanzaflor hon lifuer æn,
iak skal hona finna -- hon ær mik kær --,
æ hurar hon hælzt ij værldine ær,
ok aldre ater koma til thik,
vtan at hon skal følghia mik.
Vtan nødh min fadher salde
Blanzflor medh sino valde;
iak faar mik aldre andra quinno
for vtan hænne -- veet iak mit sinne."
Sidhan gik then vnge man
thiit han konungin, sin fadher, fan.
Konungen war gladh, tha han honom sa;
han hælsar honom oc mælte swa:
"Gifuin mik orloff at thetta sin
at leta æpter Blanzaflor, min kæra vin!"
Tha thøkte konungenom thet vara ey væl,
at han lot hona ey sla ij hæl;

p 32
han lastadhe dighert drøtningina radh,
at hon hafdhe ij thy varith ofbradh.
"Min son, gør os ey then skadha,
thinne modher ok mik swa høghelik vadha,
thet thu skil tik os ij fra!
Aff sorgh maghom vi brat for ga."
"Min kære fadher, tala thik ey synde!
Lat min færdh brath hædhan skyndæ!
Far iak brat hædhan ok ær ey seen,
tha komber iak thæs raskara ater ij geen."
"Mædhan thu vilt iw ændelika fara,
thik skal alt til redho vara;
silff ok gull, hwat her ær til,
tagh aff siælfuer, æ mædhan thu vil!"
"Gudh thakke then fadher, ther talar swa!

p 33
Æn ij vilin, skulin ij mik fa
siw hæsta the bæsta hær mon væra,
gull och silff, æ mædhan the magho bæra,
smidhat oc giorth, swa at thet ma prisa
nw for alla mæstara visa --
thre ladhna medh florena,
the skære æro ok ful wæl renæ,
then flærdhe ok fæmpte medh bæsta klædhe,
ther man veet ij værldine væra,
siætta ok siwnda medh safuil skin,
mardha ok swa hermeliin.
Siw gangande swena iak hafua vil
ok andra siw ther ridhande til.
Ij skulin mik een man ok fa,
thæn ij litin mæst op a,

p 34
ok rædha kan ij vanda,
æ huath os kan koma til handa,
ther ok køpa ok sælia kan;
iak vil mik halda fore een køpman.
Ospart skal vara, æ huath iak a,
at iak hænne finna ma."
Konungin swaradhe honum tha:
"Huath thu bedhis, thet skalt thu fa."
Tha alt var redho, thet han fik,
han in for fadher ok modher gik,
thakkadhe them for gafuor rika,
badh them hafua løn æuerdhelika
aff then gudh the trodho op a. ?
"Nu bedhis iak orloff, at iak ma
medh idhart minne hædhan fara."
Konungin stodh ther siælff til swara,
bath hænta sik thet sama kar,
som for Blanzaflor takit var:

p 35
"Son, thetta kar gifuer iak thik."
Han thakkadhe honum swa innirlik.
Sin eghin gangara han sadhla badh
ok gaff han Flores thaghar ij stadh.
Skriftin sigher, hans lit var swo:
hans annur sidha var hwiit som snio
ok annur sidhan rødh som blodh;
han sadhlader wte for honom stodh.
Giordhin, vnder sadhelin la,
aff thet rikasta pæl, ther wara maa;
the bugha varo aff filsbene,
gylte ok satte medh dyra stena.
Bazor varo aff bliald
medh dyre gerning marghin fald;

p 36
geenlædher ok rema ther til høra
varo aff skæra silke gøra;
sølghior ok izstadh varo aff gull,
sat medh dyra stena full.
Bezlith ok ther til hofuudhlædher
skeen som sool mot thet vædher;
man prisadhe thet vith land ok fæste,
thy ther var gerning a the bæsta.
Hans modher togh eet fingirgull,
gaff thet Flores, ther hon var hull:
"Kan thu thetta gøma væl,
tha vardher thu aldre vtan sæl;
thik ma ey elder gøra skadha,
ey vatn æller iærn thik koma til vadha;

p 37
gømir thu thet medh rætta sinnæ,
æ huath thu letar, thu skal thet finna."
Han thakkadhe them swa innerlik,
the minto han swa liofuelik.
Orloff togh han aff them ther varo;
the græto swa sara, the matto ey swara.
Fadher ok modher rifua thera har.
"Medh sorgh mon nu ændas var aar;
vi se honum aldre mere,"
swa sagdho the ok andre flere.
The varo ij thet øfrith spa,
thy thet monde ok swa illa ga.
Han badh them lifua heel ok sæl;
the swaradho gratande: "Far nu væl!"
Han redh nu thaghar thædhan ij stadh;
sin radhgifuara han kalla badh:

p 38
"Nu riidh fore til stranda,
ther Blanzafor foor fra lande!"
Then flærdha dagh the komo thære;
the loto sin kost redha medh ære:
ængin matte annath forstanda
æn the waro køpmæn ok wilde fran lande.
Thet sagdho the alle oppinbara,
at Flores atte the wara.
Alle the ij herbærghith æræ,
the skulu a Flores koste væra.
Han togh then bonda ok husfrw til siin
ok bødh them skænkia miødh ok viin;
ther var ympninga alla nadhe
til dryk ok ætan badhe,
Tha the alle gladhi varo,

p 39
the sukkadhe Flores æ swa sara
ok mælte vidh sik ena:
"A, Blanzaflor the rena!
mik ma aldre glædhi ske,
før æn iak far thik at se."
Bondin ok husfruan vordho thæs vara,
at Flores sukkadhe æ swa sara:
"Mæn veet, æ huart han hafuer sik iæt,
han ær komin aff godhe æt,
ok han ær aldrekøpman,
annath ærende tha hafuer han."
Tha mælte om the husfru:
"Flores, huar om syrgher thu?

p 40
Latin idhar angir fara,
ij skulin endalika gladhi vara!
Een mø var her for skamman riidh,
hon plæghadhe tholka sama iidh.
Blanzaflor hon næmpde sik.
Ij ærin hænne ok storlik lik.
Hon sagdhis ok aldre wara sæl,
før æn hon finder then hænne an wæl.
Før Flores saka kom hænne til handa,
at hon vardh sald til hedhna landa
fore gull ok stena skøne
then rika konungh aff Babiløæ."
Tha Flores hørdhe henne tala swa
ok san tidhinde aff henne fraa,

p 41
han mælte: "Hon vnte mik hiærtelik,
thy gifui thet gudh ij himerik
medh sina mykla nadhe,
at wi mattom finnas badhe!"
Aff glædhi han een værma kænde;
medh then kniff han hafdhe ij hænde
styrte han thet kar nidher.
Eet annath han genast hænta bidher
ok fik the fru, ther han sat nær:
"Ij drikkin thet hær innan ær!
Karith skulin ij idhan agha,
thy ij kunnin sighia ømkelika sagha."
The kalzadho marght ok giordhe sik gaman
then qwæld the sato ther til saman.

p 42
Arla om morghin dagh var liws,
øptis vtan fore thet hws:
"Hwa til Babilonem vil fara,
the skulu alle redho vara
medh thera thing til stranda,
thy nu blæs bør fra lande."
Flores vardh gladh han fik thet høra,
bødh sin thing til strandena føra.
Han kalladhe husbondan, som honum var hull;
hundradha skillinga ij rødha gull
gaff han honum ok orloff tok,
allom hionum bødh han ok
hwario gifua slikt ther var.
Sidhan han til skipa far.
The badho han allæ væl fara

p 43
ok gudh hans liiff væl beura.
Tha til skipith komin var han,
han badh sik kallæ then styre man:
"Thu skal thet gøra iak bidher hæræ.
Styr til the hampn thu veet næst væra!
Iak hafuer forstandith sannelika,
at konunga ok andre herra rikæ,
vnder konungin ij Babilonia bo,
hafua thet alle lofuat a tro,
tha aatta mandha lidne æræ,
tha skulu alle saman kompne væra;
æn iak vilde gerna koma braat,
før æn the herra skilias aat,
ok mina værning ther at sælia,
slikt them lyster aff ath wælia.
Iak vil thik gifua goz ther til,
thet thu mik føre thiit iak vil."

p 44
"Jak wil gerna, æn jak maa,
idher føra, æn wi bør ffaa."
Gudh gaff them bør ok blidhan sio,
swo at the thørffto ekke ro.
Hwat the matte ij aatta dagha
vndan ga for vind ok vagha,
then nionda komo the for een vagh
fore een stadh, ther heet Bondagh.
Swa høght stadhin ouer vatnith la,
thet man gørla aff honum sa
vt ij hafuith margha mila,
huru skippin matte skridha.
Thet war nu, som Flores vil,

p 45
at the komo tha ther til,
thy at the matto thædhan medh sina vara
ij fyra dagha til Babilon fara.
Then styreman badh Flores braat
gifua sik thet han hafdhe honum iaat.
Han lot thagher gøra swa,
tiwghu markir honum fa,
gull ok silff ij fulle væt,
som han hafdhe honum iæt.
The swena op ij stadhin ga
ok spyria, hwar han ma herbærghe fa,
ok finna ther een rikan man,
ther gerna vil herbærgha han.
Thet skip var hans, for gardhin la,
ther Blanzaflor kom thiit op a.
Ther var sidher toll at gifua

p 46
aff alt thet goz, man skulde vidh lifua,
ok swæria om gudh ij himerik,
at han skal konungin ey gøra swik
ok hurace gøra ælla radha,
thet konungin kan koma til skadha.
Tha thet var æænt, the gingo til bordh.
Flores taladhe ey eet ordh;
swa innerlik hwg han til Blanzaflor fik,
thet hans sinne honom nær for gik.
Husbondin taladhe til hans thæræ:
"Min gæst, mik thykker thik syrghiande væra,
ffor tol idhra pæninga tok min swen --
thy at edher tio gaar hær for en.
Tha huxadhe Flores mædher sik:
"Then konunger ær ey dygdhelik;

p 47
ther tholik toll biudher wt at fa,
ther ængin iæmpnath følghia ma."
Husbondin mælte ok sagdhe swa:
"Thet var sniman iak her sa
ena mø, hon var thik storlik liik;
Blanzaflor hon næmpde sik."
Tha han thet hørdhe, tha vardh han gladh;
een examit mantil han hænta badh,
ther fodhrader var medh safuilskin.
"Tagh thu thænne, min kære vin,
ok sigh mik, huart the iomfru riik
hædhan foor, ther mik var liik!
Iak haffwer førra hørt saght fra hænne,
tho iak hænne ey gørla kænne."
"Til Babilon tha vardh hon fordh,
ij eet torn, ær aff konster giørd;
iak vænter, hon ær ther inne

p 48
medh andra stolta mør ok quinne."
The hwiltis ther the sama nat;
om morghonin foro the thædhan brat
til en annan føgha stadh,
ther the hwiltos ok varo gladh.
Om nattena ij eth torn han la,
ther han ok til hænna fra.
Then thridhia dagh han komin ær
til eet sund, ther heter Fær.
Annan væghin la eet bergh heet Fælis,
ther a eet hus var bykt medh priis.
Thet vatn var diwp medh strøma swo,
at ther matte vara ængin bro.
A the strand ther stodh een steen,
ther var ij læst eet horn aff been,
at huar then ther vilde ouer fara,

p 49
han skulde thet blæsa ok føghiande vara.
Han lot thet blæsa een sin sween;
oc tagar kom hanom een færia ij geen,
the foro ther ouer skiutelik.
"Maghom vi ij nat herbærghia medh thik?"
spordhe Flores then færia man.
"Huath man æst thu?" sagdhe han;
"naturin thik swa likan giørdhe
the mø, som iak her sniman ouer førdhe.
Hon kærdhe sik alla stund hær,
at hon skildis vidh sin hiærtans kær,
ok tror iak thy, om iak kan radha,
ij ærin ræt syzkene badhe."
Thaghar Flores thetta fan,
tha spodhe han aat then færio man:

p 50
"Huart foor iomfrwn hædhan tha?"
"Hon for til Babilonia:
konungin køpte hona siælfuum sik,
thy han aff gul ær øfrith rik."
The skyndadho sik til herbærghe brat;
the hafdho ther ena godha nat.
Om morghonin kalladhe han til sin
then færio karl, sin godha vin.
"Visa mik herbærghe til nakan man
ij Babilonia, ther sælia kan
ok fore thina skuld vil mik beuara,
swa at ængin ma mik dara.
Giff mik eet tekn honum til,
at han thæs bæter mik tro vil."
Han gaff then færio karl silff ok gull,
til hans sæk var øfrith full.
"Gudh thakke, kære herra, thik!
Aldre var mik gifuith swa rikelik,
sidhan iak kom her at bo.
Ij maghin væl minom ordhom tro:

p 51
tha ij vardhin Babilon vara,
eet stort vatn skulin ij ouer fara,
ouer ena bro ok ginom een port --
ther ouer star eet torn swa stort.
Thet førsta hus ther stander næra,
ther skulin ij til herbærghis væra.
Thet agher een rikir donde man;
vi ærum kompana, iak ok han:
halfft ær hans thet iak hafuer hære,
ok halfft ær thet mit han hafuer thære.
Tagh mit tekn ok sigh honum swa,
han skal thik fordha huath han ma!"
Eet finger gull han honum gaff
ok skildis vith honum thaghar ij stadh.
Tha the genom portin ridha,
tha vardh han var ij sama tidha
then man, honum var sakt ij fra,
huar han rikelik klædder la

p 52
ok huilte sik op a een stool;
eet klædhe la ouer honum geen the sool.
Æ hua ther var komin til gæst,
fyritighi pæninga fore hwar hæst
skulle han tolla, ok fyra for sik,
huath hæller han var arm æller rik.
Tha Flores sa thenna dandhe man,
blidhelika han helsadhe han
ok fik honum thet finger gull:
"Thu skalt mik wara ij hiærtath hull,
ok vær mik nw fore all swik!
Swa badh then mik sænde til thik."
Han togh thet fingrigull af hans hænde;
tha han thet sa, han thet gørla kænde
ok fik honum annur tu

p 53
heem til sinna husfru.
Hon skop honum alla nadhe
til æta ok drikka badhe
ok lot honum got herbærghe fanga
ok godha redho til thera sianga,
slikt the thorffto fore thera hæsta,
æ mædhan ther var til, thet bæsta.
Nu ær Flores komin thæræ,
ther han haffwer længe thrat at væra,
ok tagher vith sik enan at kæra:
"Iak matte swa gerna hema væra
som vara hær stadd ij tholkin vadha!
Iak huafuer ængin som iak thor vidh radha
ok min ønkelik ærende for tee,

p 54
swa at mik ther ey skadhi aff skee.
Skal iak min vilia her oppinbara,
ok vardher konungin ther vidher vara,
han læter mik ey lifua,
æ huath iak matte honum gifua.
Mik æ bætra heem at fara;
tha min fadher vardher thæs vara,
tha skipar han mik ena jomffrw rika,
ena konungx dotter, ther ær min lika."
Tha han thænkte gøra swa,
tha togh hans hugh om kring at ga:
"Hua mik vilde alla værldina gifua,
vtan Blanzaflor ma iak ey lifua.
Iak minnis æn alla mina omaka;
iak vilde mik dræpa for hænna saka.
Tho iak vare nu hema there,
tha skulde iak ater koma hære.

p 55
Thy vardher iak hær at blifua
ok taka slikt, som gudh vil mik gifua,
ok hædhan aldre (heem at) fara,
swa frampt iak ma siælfuer radha,
for vtan hon skal følghia mik
antiggia dødh æller ok qwvik."
Husbondin kom tha gangande thære,
badh sin gæst wæl kommen væra
ok togh thæs halla gørla vara,
thet hans gæstir syrgdhe sara.
Godher vin, ij gørin idher blidha
ok latin fara alla idhræ qwidho!
Thykker idher nakath at skilia,

p 56
thet skal alt ga æpter idhan vilia."
"Mik thikker her alt got at røna;
gudh gifui, iak matte thet idher wæl løna!
Æn jak huxar a mina waara,
hurw iak matthe swa radhelik fara,
thet inghen skulde mik ath daara
æller j køpen gøra swik æller skada."
Husbondin sagdhe: "Vi gangom at æta!
Iak vil thik sidhan væl berætta,
huath ij vilin aff mik forstanda
ok idher thykker vara til vanda."
Han badh sina husfru kalla:
"Thu fangna væl vara gæster alla

p 57
ok enkannelik thænna gæst
medh alle the thiænist thu kan mæst,
ok vit thet visselika for san,
at han ær een ædhela man."
Sidhan gingo the til mat,
ato ok drukko ok giordho them kat.
Man skipadhe thæm ræt alla nadhe
til æta ok drikkan badhe;
tho at konungin siælfuer vare thære,
han matte fara swa medh æra.
Ther var badhe fughla ok fiska
øfrith for hwariom manne a diskæ;
vilt ok tampt man ther sa
ok alzkyns thet man æta ma;
aff diwr slikt huar hafua vil

p 58
var fot them ræt øfrith til.
Thet bæsta viin man for them bær,
thet ij landith væxith ær.
Flores togh tha fram thet kar,
ther for Blanzaflor gifuith var,
ok sa thaghar, huar grafuith la,
huru Pariis ledde Helena.
Han huxadhe tha swa innerlik:
"Nær skal thet ok henda mik,
at iak swa ledher Blanzafluur,
ther ær mins æghins hiærtans amur?
Ther til ma mik hiælpa Licoris
ok hænna raadh, thy hon ær viis,
ok Darias, ther mik væl an;
han mik væghin visa kan,
huru iak min vilia fræmia ma,
skal thet mik til æro ga."
Han huxadhe ther a swa sara,

p 59
at hans øghon felte tara.
Husfruan thetta gørla skil
ok teknar sinom bonda til.
The loto tagha op thet bordh.
Tha sagdhe Darias eet ordh
til Flores ok badh sik sighia ij fra:
"Huar huxin ij swa stadhelika a?
Latin mik thet forstanda!
Maa jak nakat aff idhan wanda
løsa for wthan aff høgan skada,
tha wil jak gerna idher rada.
Løn thin vilia ey for mik!
Gør thu annath, thet angrar thik.
Thu syrgher ey for thina wara,
æ huath thik mon annath vara."
Tha sagdhe hans husfru Licoris:

p 60
"Iak thykkis the a vara viis,
Blanzaflor hans syster ær;
the æru swa liik, tho the æru sær.
Een halfuan manadh hon her var;
daghlika monde hon fælla taar
ok kærdhe æpter Flores alla sinnæ,
at hon skulle honum aldre finna."
Tha Flores hørdhe hænne sighia swa,
hans vit monde honum nær for ga,
ok sagdhe: "Hænna brodher iak ey ær,
iak thænkte, hon vare miin hiærta kær --
ney, iak glømde mik swa sarlik,
hon ær miin syster vtan swik."
Darias swaradhe: "Sigh mik sat!
Thet gangnar thik, som iak hafuer iat.

p 61
Letar thu at thenne, thet sigher iak thik,
tha far tw ekke wiselik."
"Skal iak vara vis for vtan swik,
at thu vil ey forradha mik,
tha vil iak thik sannind sighia
ok om ænga sakir for thik thighia."
Thet swoor Darias oklofuadhe tro.
Æn Flores sagdhe: "Iak ær komin swo
Blanzaflor finna, om iak ma,
ther mik for awund var stolin fra.
Min fadher ær een konung rik,
gull ok silff hafuer han sænt medh mik,
dyra thing til alla nadhe;
ther skal thu alt ouer radhæ,
en thu kant thet føghia swa,
at iak ma hænne ater fa.

p 62
Thy thet ær mik swa komith til,
at iak hænne ater hafua vil;
ælles gør mik thet the nødh,
her vil iak ther om blifua dødh."
Darias var til antzwaar bradh:
"Iak veet her til ængin radh.
Til thinna bøn vil iak aldre sighia ney,
tho radher iak thik, thu letar ey;
thy vardher konungin ther vidher var,
at thu æpter tholik søkian far,
thet kostar thit liiff, thet gaar thik swa,
at ængin man thik hiælpa ma.
Ther the iomfru komin ær,
ther ma ey truldom koma nær,
ey starkleek æller andra saka,

p 63
ther hænne ma væl thædhan taka.
Konungin aff Babilonia hafuer vnder sik
halfft annath hundrath konunga rik,
the alle honum koma til
ij stakkotan tima, tha han vil.
Thiwgu milor ær stadhin gønom langir,
medh høgh hus øfrith thrangir.
Mwrin kring om stadhin gær
han thriggia tampna thiokir ær,
femptan fampna høgh ok ræt,
tælgdher jnnan ok wtan slæt.
Siw porta ok tiwgu æru ther a,
ther høgh torn ower staa;
for hwariom porte finder man
slikt aff marknat man huxa kan.
Ij stadhenom siælfuum siw hundrath fæste,

p 64
the man veet til værio bæstæ;
a huart eet fæste ær aldre minna
æn hundradha riddara nakath sinnæ
swa at kesarin aff Rome matte længe thinga,
før æn han matte et thera thwinga.
Mit ij stadhin eet torn stænder,
ther resa giordho medh sina hænder.
Then mwr ær gør til føghæ --
hundradha fampna hafuer han til høghe --
medh margh mæstirlik thing --
han ær ok hundradha fampna om kring --
aff malmara stena grøna,
ther godhe æru ok skønæ.

p 65
All the hualff ær aff then sama steen,
ther badhe ær skæær ok reen.
Ofuan a tornith een knnapper star
aff rødha gull ræt øfrith klar.
Gønom knappin gar een stang,
hon ær fyretighi alna lang;
the gerning op a stangene la
thet ær sent at sighia fra.
Owan a hænne een karbunkil steen
swa liws som solin wænast sken;
swa lysir then steen om nattena thær
tio mila vægh, huar ther ær nær.
Thry golff aff steen ij tornith ær inne
aff wænasta malmar man ma finna,

p 66
swa æt ængin kan thet forstanda,
huath them ma oppe halda.
A nidhersta golfuith stolpa sta,
the op vnder øfuersto hwalfuith ga;
the stolpa gaa thet golff om kring,
alla skippade ij een ringh;
the æro aff hwita malmar steen,
skygde wel ok yfrit reen.
Mit a golfuith staar een hæst
aff silfuer giordh, som han ma bæst.
Thet renasta vatn gaar aff hans mun;
a thet golff gør thet een brun,
swa at the iomfrur magho ther ij fara,
tha them thykkir tima til vara.
Fyretighi herbærghe æra ther inne,
the vænasta man ma æ finnæ.

p 67
Æ hwat mester komber thær,
hurw sløgher han førra ær,
han ther nakat see faa,
ther han mera aff nimma maa.
Ther ær j hwario herberge jnne
the stolzasto jmffrw man ma finne;
the vænasta iomfrur konungin far at høræ,
them lather han alla thiit at føra.
The trappor æru skipadha swa,
at hwar thera ma til annar ga
ok til thet herbærghe konungin ij ær,
hwilkin budh aff honum fær.
Fyretighi iomfrur ther inne æra

p 68
aff bæstæ slækt man wet til wæræ,
thy plæghom vi bymæn allæ
thet møghia skastel kalla.
The hafua ok thet til læna,
at twa aff thøm skulu konungin thiæna
eet aar ok tagha honum wara,
nar han staar op ok sofua vil fara.
Ængin man ma thiæna thæræ,
vtan han skal snøpter væra.
Hwart thet gulffwit wakta tree.
En mestara ower them haffwa thee;
han ær ilder innan sik,
ok waktar han portin idhelik;
hine andre idhelika ga
medh draghin swærdh, the gøra swa,

p 69
ok dræpa hwar han tæknar til,
the gøræ och ee hwat han wil.
Hans herbærghe vith portin star,
ther man jn i tornit gaar.
Æn nakar man swa diærfuer ær,
ther til forwitne komber ther,
han høter honom at bæria ok sla;
huath han hafuer, han tagher honum fra;
han haffwer ok orloff af konungin til
at gøra thet ilt han siælffwer wil.
Fyre væktara æru ther a,
the aldre skulu aff værnine ga,
før æn andre fyræ koma ther ij gen;
nat ok dagh ær thøm all een.
Tha the vardha nakath varæ,
the øpa the swa oppinbara,
at the riddara ther bo næra --

p 70
ther æ skulu alle redho væra
medh hest ok vapn j nødh ok gaman --
hundradha thusand komma ther saman.
Konungin hafuer ok een vndirlik sidh,
som her hafuer varith langan riidh:
ena møø tagher han huart et aar,
[ther] j sæng medh honom hwaria nath gaar.
Tha thet aar ær komith om kring,
tha later han stæmpna almænt thing --
konunga ok hertugha, som ther bo næra,
skulu alla koma thære --
ok læter hona dræpa swa,
at the skulu alle ther se oppa,

p 71
thy at han an engin man
the kona fa, som førre atte han.
Sidhan lætir han kalla
the iomfrur saman allan
ij een trægardh ther skampt ij fra
ok bidher alt folkith saman ga.
Alla ga ther syrghiande til,
thy at inghen thera haffwa wil
then leder, en hon maa radha,
ther ey skal længer wara,
ok æpter vita sik tholka nødh,
vm iæmlinga dagh then vissæ dødh.

p 72
Iak wil tik lata her forsta
aff then æpla gardh iak sagde fra.
Ena wærn han hafuer om sik
medh borgha muradh kostelik,
lagdher medh gull op the tinna.
A huart vikskardh tha ma man finna
aff kopar støfft op a thæn mwr
foghla liknilse ok andra diwr,
swa skær aff gul at se op a,
som solin vænast væra ma.
Tha vædher komber skiwtelik,
tha hafuer huart thera røst om sik.
Alzkona foghla æru ther op a,
badhe stora ok swa smaa;
the grymaste diwr a jordhen gaa,
tha the then røstena høra fa,

p 73
the lata thera grymhet falla
ok vordha genast blidhe allæ.
The diwr skilias qwidho løst,
thy huart thera haffuer sina naturlika røst,
ok ær thet faghirt the koma saman;
hua thet høre, honum brister ey gaman,
vtan thet honum a mot gær,
at han hafuer ey sina hiærta kær.
Annan væghin thet æpla riis
løper eet vatn aff Paradiis,
ther man ma Eufrates kalla.
Man ma ther ey in medh alla,
vtan han flyghande koma ma
æller ginom portin in at ga.
Ij thet vatnith rena

p 74
man finder dyra stena:
saphira ok robina,
ther skære æru ok finæ,
smaragda ok granata,
ther idher ær nw væl til mata,
sardinis ok iacintus,
iaspis ok topacius,
adamas ok amatist,
borillus medh føghe list;
margha andra ma man ther fa,
ther thænne bok hon sigher ey fra.
Then æpla gardh medh blomster star
vinter, somar, høst ok vaar.
The ædelasta træ æru plantat ther,
som j allæ werlden ær;
slikt aff yrter man hafua vil,
ther ær alla handa til:
muskata ok thera bloma,

p 75
nægilka ok kardemoma,
jngefær ok galiga;
alskons frukt ther wara ma,
kobeba ok siddefær
skortar ey at wara ther,
spikinardus ok mirra --
huath skal iak mera sighia swa?
Swa mykin glædhi ær ij thet riis,
som man vare ij Paradis.
Mit ij gardhin een kælda star;
een mur aff silff om hænne gar;
een slæt ganger ther om kringh
alla wæghna medh een ringh;

p 76
hoos then kælda skampt j fraa
thet wænista træ, ther werldin aa --
blomster træ thet kallat ær,
thy at thet ææ medh blomster stær -- ;
thet ær som blod ath see oppa,
blomster ok bark ær skipat saa;
tha solen vpgar, hon skiin ther aa,
ok alt til aptan gør hon swa.
Tha konungin konor omskipta vil,
han kallar ther iomfrur alla til.
Een bækkir rinder the kællo fra,
hans strøma medh smaragda ga.
Han kallar them huar andre fra
ok læter them ouer bækin ga,
bidher folkit ful immirlik
vakta, æn vatnith vnfærghar sik.
Ær hon mø, ouer vatnith gar,
vatnith ij same færgho star;
ær hon ey mø, ouer vatnith vodh,

p 77
vatnith vardher som eet blodh.
The prøfuath vardher ij tholkith maal,
hon vardher genast brænd ij baal.
Swa fræls ængin wara maa,
ther ey skal ower bækkin gaa
ok vndher thet træ jak sagdhe j fra.
The iomfru blomster faller a,
hon skal drøtning vara thet aar;
før æn hon thædhan gaar,
tha krona the hænne alla,
drøtning ok sina fruo kalla.

p 78
En han medh gerning skipa swa thil,
thet blomster falder a the han wil;
han ærar hona j alla wana,
ther til han dræpa lather hana.
Ij dagh om een manadh skal thet væra,
thet allæ herra koma thære;
tha vil han tagha sannirlik
Blanzaflor til husfrv sik.
Hon ær the wænist, som ther ær;
thy haffuer han henne for alla kær;
han hafuer til hænna swa mykla thra,
han thænkir thæn dagh ey koma ma,
thet han ma sik vidh hina skilia

p 79
ok fræmia medh thæsse all sin vilia."
Flores sagdhe: "Jak bedis nadhe;
ij maghin mik hiælpa medh idhro radhe!
Thet vardher min dødh, skal han hona fa,
før æn hon thet vita ma,
thet iak hænne ær swa nær,
then hon hafuer ij hiærtath kær.
Thy radh mik at thetta sinne,
huru iak matte hænne finnæ!
Iak gifuer thik gul ok silff ther til,
slikt thu siælfuer hafua vil;
iak vil mit liff for hænne vagha,
iak rædhis ok for ængin agha."
Tha swaradhe honum Daries:
"Thet sigher iak thik, Flores,
om thu vilt finna thenna mø
och frukter ey fore henne at dø,

p 80
thet besta jak kan, wil jak tik radha;
tho ær thet ey for wthan wadha.
Thu skalt j morghen arla ga
op til tornith ok gøra swa
ok mæla medh thina føter ther,
huru thokkir murin ær.
Then portanær, iak sagdhe thik,
han ær halla ider ij sik;
swa vredhelika han thik spyria ma;
'Hua æst thu? Hui gør thu swa?
Iak her aldre førra fan
nakan tidh swa diærfuan een man.'
Thu skal swara ok bidh han høra,
thu vil eet annath ther æpter gøra,
tha thu komber heem til thin
op a thit hws j Mundin.
Tha han forstander thet a thik,

p 81
at thu talar ther om swa rikelik,
ok seer thik vara een manlik man,
'thet ma væl vara', sigher han.
Han bidher thaghar ther om thik
skaktafuill leka mædher sik,
thy han thet gerna gøra wil,
tha han hafwer ther thima thil.
Thu haff een lithen posa full,
ther ij ær hundradha øra gull;
lat thet tafuel swa mykit halda,
æ hua som thet skal gialda!
For vtan pæninga leek ey vidh han!
Ther medh vindr thu thæn man.
Om thu mat tafflith vinna,
læt han ey annath finna,
æn thu honum gifua vil

p 82
hans eghit ok thet thu bær til,
ok sigh, at thu æst øfrith rik!
Tha vndra han thet sannelik
ok bidher thik thiit ater ga;
tha skal thu swara honum ia.
Then annan dagh thu komber ther,
tu slik gull thu medh thik bær!
Ma thu vinna, thu gør thik gaman,
thu giff honum thit ok hans alt saman!
Tha takkar han thik ok hafuer tik kær,
bidher thik ater koma ther.
Tha sigh, at thu thet gerna vil,
thik brister ey gull ey silff ther till;
thet vil thu honum gifua
oc medh glædhe medh honum blifua,
thy han hafuer thikglædhe teet,
sidhan førsta dagh, thu hafuer han seet!

p 83
Tha skal thu hundradh mark til bæra
ok thet rika kar, thu hafuer hæræ.
Kan thu vinna æn tafflith tha,
badhe thit ok hans skal thu honum fa,
æn karith gøm thu siælfuum thik!
Tha bidher han thik swa innerlik,
at thu skal til bordh medh honum ga;
thu skal ok gerna gøra swa.
Tha plæghar thik væl then godhe man
medh alle the høfuizsko, ther han kan,
ok falar aff thik thet rika kar,
ther a hans bordhe fore thik star,
ok biudher tik then sama stundh
aff gul for karit thusand pundh.
Tha skal thu honum ther swar til,
at thu thet ække sælia vil,
ok giff thet honum thaghar ij stadh!
Tha vardher han ij sit hiærta gladh,

p 84
thet han ængin sinne kan;
han falder a knæ ok vardher thin man,
ok thu tagh mot honum blidhelik
ok bidh han sidhan lofua thik,
at han skal thik vara hull ok tro
ok alla hans dagha gøra swo.
Sidhan sigh honum thin vanda ij fra
ok fresta, huath han thik hiælpa ma!
Kan han ey løsa thin wadha,
tha kan iak thik ænkte radha."
Flores thakkadhe honum margha lunda,
Darias, ij the sama stunda.
The drukko ena stund ok varo kaat,
ok huar bødh annan godha nat;
the gingo i sæng sidhan at sofua
huar ij sina kofua.
Thet førsta daghin sit liws tedhe,
tha var Flores all til redhe;

p 85
hans husbonde medh honum gik,
til thæs han tornith se fik.
Thaghar Flores kom swa nær,
han mælte tornith, huru viit thet ær,
længd ok breed ther op a.
Tha portanærin thetta sa,
han ropadhe høght ok sagdhe swa:
"Hua æst thu, her mon ga?
Æst thu komin her fore swik,
kompan, thet skal thu sighia mik!
Æller æst thu mæster man?"
"Iak ær huarkin," sagdhe han.
"Jak skodhar thetta torn thy swa innerlik,
iak vil tholkith gøra hema at mik."
"Thu mat wel vara een donde man;
vil thu skaktafuil leka?" sagdhe han.
The leko sidhan ok giordho swa,
som bokin hafuer idher førra sakt fra,

p 86
ther til han ær vordhin hans man
ok iætte honum thiæna slikt han kan
til aldra handa saka,
ther hanom matte wara til maka.
"Mædhan thu mandom hafuer lofuath mik,
tha vil iak her oppenbara thik,
hua iak ær ok huath iak heter,
ok huath ærænde iak æpter leter.
Min fadher ær een konung rik,
Flores mona the kalla mik;
iak hafuer leet swa margha sinnæ
at Blanzaflor, som her ær inne;
hon var mik bort stolin fra.
Thu æst nu then mik hiælpa ma,
ok løsa ma thu all miin nødh.
Finder iak ey hona, tha ær iak dødh."
Tha han hørdhe honum tala swa,

p 87
han kunne næplika til antzswar fa
ok sagdhe tha swa harmelik:
"Gudh gafue, iak hafdhe aldre seet thik!
Thu bedhis aff mik swa hardha saka,
iak vardher min dødh ther om taka.
Osinom, thet iak giordhe swa,
thet iak thina gafuor nakath sin tha!
Aldre skulde thu thet fa aff mik,
hafdhe iak ey mina tro lofuath thik.
Nu skal jak halda ok gøra swa
min ordh, huru thet kan ga.
Tho rædhes iak, at thenne nødh
vardher allas vara dødh,
Blanzaflor at førsta sin,
ther næst badhe thin ok min.
Gak nw thiit thit herbærghe ær!

p 88
A tridhia dagh kom ather hær!
Her innan vil iak huxa op a,
huath bæst til radha vardha ma."
Flores swaradhe skiutelik:
"Alt aff langt tha tykker mik!"
"Ække thykkir mik vara swa,
thy vi skulum vissan dødhin fa,"
swaradhe honum then portanær.
Sidhan gaar han thiit hans herberge ær;
ther bleff han swa lenge inne,
til thæs var tiidh, han skulde han finna.
Then portanær loot køpa
margha stora løpa
ok lot them fylla medh alzskyns bloma
then thridhia dagh, han skulde koma.

p 89
Aff silke fik han honum een kiortil rødh,
ther foor Flores ij, som han honum bødh,
ok badh han op ij løpin fara --
hans kiortil ok blomor alt eens varo --
ok lot sik sidhan swena kalla:
"Ij bærin thet blomster iomfrur alla!"
Twa swena kalladhe han hemelik:
"Bærin thenna løp the iomfru rik,
the vænast ær ouer them alla
ok ther man Blanzaflor mon kalla!
Iak veet thet swa visselik,
ther fore skall hon thakka mik."
The swena giordho, som han them badh,
ok baro han thaghar bort ij stadh.
Nu var thet them thunkt at bæra;
tha togho the om at kæra

p 90
ok bannadhe then han fylte swa.
"Vi viliom thet nw somt bort sla
ginom thetta windøga hær hoos os ær,
mædhan wi ærom hær swa nær!"
Then annar swaradhe mote: "Ney,
vi gangom fram ok gørom thet ey!"
The swena gingo fram ok giordhe swa
ok hitte ække ræt op a
ok fingo thet een andre iomfru rika;
hon thakkadhe them swa innirlika.
The swena gingo ater ij geen;
the iomfru stodh ther ater een
ok letar ij thet blomster tha.
Thaghar Flores thetta sa,
han thænkte sina kæro finna ther
ok thaghar op ij løpin stær.

p 91
The iomfru vardh swa ræd ther vidher,
hon øpte ok sik hiælpa bidher.
Flores vardh tha illa vidher
ok lagdhis syrghiande ij løpin nidher;
han thænkte ther a swa sannelik,
at thet vare honom giort for swik,
ok hulde sik allan medh the bloma.
The iomfrur alla saman koma,
spyria, huath hænne vara ma,
ok for hwi hon øpte swa.
Hon thænkte ther swa stadhlika op a,
huath hon skulde til anzwar fa;
hon thænkte medh sik swa stadhelik:
"Thetta var ække sænt mik."
"Een somafughl her inne la;
tha iak han vp flyga sa,
iak var swa ræd ouer alla mata,

p 92
iak viste ey, huru iak skulde lata."
The iomfrur giordho ther aff gaman
ok logho at hænne alla saman.
Huar gik sidhan heem til siin.
The jomfrw war thydisk, fødh widh Riin;
Blanzaflor ok hon the badhe
varo alt j eno radhe,
ok huar thera hafdhe andra swa kær,
som hænna eghith liiff hænne ær.
The skullo ok badhe sænder thiæna;
thet aar hafdho the aff konungin til læna.
Thera herbærghe varo ok skipath swa,
at hwar thera ma til andra ga.
Klares kalladhe hemelik:
"Blanzaflor, gak hiit til mik!

p 93
Thet vænasta blomster iordh lot tee
ma thu fanga hær at see.
Gak hiit skøt ok gør thik swa
ok vit, om thu thet kænna ma!"
Tha swarahe hænne Blanzaflur:
"Klares, thu vet ey aff amur!
[Thu] thik medh blomster lysta ma,
[æn] iak medh sorghine skal om ga;
mik tykker blomster ey lystelik,
thy hafuer thu synd, som darar mik.
Iak hafuer til visso thet forstandith,
tha thetta aar thet ær forganith,
tha vil konungin siælfuer hafua mik.
Om gudh vil ij himerik,
iak skal thet beuara swa,
at han æller annar skal mik ey fa;
mædhan Flores giordhe vidher mik swik,

p 94
then iak vnte swa hiærtelik,
iak vil mik dræpa fore hans saka,
før æn iak nakan annan vil taka."
Klares thøkte thet vara ønkelikt,
at Blanzaflor skulde tala slikt.
"Fore Flores saka bidher iak thik,
se thet blomster her ær hos mik!"
Tha hon hørdhe han næmpna, tha var hon gladh
ok gik til hænna thaghar ij stadh.
Tha Flores thetta gørla for stær,
at Blanzaflor ther komin ær,
han sprang op swa skiotelik;
Blanzaflor fik han til sik.
The mintos ij then sama stund
wæl thusand sinne aff hiærtans grund;
the græto aff glædhi badhe --

p 95
gudh vardhe idher til nadhe!
The stolta Klares sagdhe tha:
"Kænner thu thet blomster iak sagdhe fra?
Mik thykker, thu hafuer thet kær
for all thet goz ij værldine ær;
ængin vin hafuer thu then til,
ther thu thet blomster medh skipta vil."
"Klares, thet ey vnder ær,
thy thet ær Flores, min hiærta kær."
The badho hænne gratande badha:
"Ij lønin medh os ok læggin til radha!
Ouer bæggias vara liifft thet gar,
om konungin vardher ther vidher var."
Klares sagdhe: "Iak vil thet løna,
thet skulin ij for sannind røna,
thetta swa ombæra medh thik,
som iak vilde, thu skulde gøra medh mik."
Blanzaflor ok Flores gingo til saman
ij eet annath hws, the fingo gaman.
Thet var alt ther draghith inne

p 96
medh bliald ok ballakinne.
Thet gaman ther the drifua tha,
ær mik ey lofuath at sighia i fra.
Tha the ena stund hafdho varith saman,
the kalzadho markt ok giordho sik gaman.
Flores sagdhe: "Iak hafuer fore thik
opta farith vadhelik,
ok veet thet gudh, iak var ey gladh
før æn nu ij thænna stadh,
sidhan førsto sinne iak thet fra,
thet thu var mik stolin fra."
"Sigh nu mik, min hiærta kær,
huru æst thu komin hær?
Æller ær mik giordh aff gerning swik,
swa at thu æst annar, Flores lik?"
Han sigher hænne thet sannasta til,
huath hon aff honum høra vil,
ok kærir huar for annan sin vanda,
huath them ær komith til handa.

p 97
Huath skal iak meer sighia ther fra?
Een halff manadh var thet swa,
thet huath thera hiærta æpter stær,
thet alt æpter thera vilia gær.
Skulle thet æpter thera vilia ganga,
aldre monde them thædhan langa.
Clares vilde thet ey lata,
hon thiænte them til alla mata,
dygdehlika medh rætto tro
thykkelika hon giordhe swo.
Thera lykka ganger nu om kring
ok vænder sik til annor thing;
huath them hafuer varith til glædhi boot,
the vændis nu alt them ij moot.
Thet var nu tha een morghin swa,
tha the sofuo saman twa
a annars arm full liofuelik,
Klares the iomfru rik
badh Blanzaflor sik klædha tha:

p 98
"Vi skulum nu for konungin ga,
thy han vil nu klædha sik.
Min kæra, thu gak nu skyndelik!"
Hon swarar ij søfne: "Iak kombir ij stadh,"
ok hænne fore ganga badh.
Klares nw for konungin gær
ok thænker, at Blanzaflor følgher henne nær.
Blanzflor soff swa søtelik,
at hon kunde ey vækkia sik.
Tha konungin Klares ena sa,
tha mælte han ok sagdhe swa:
"Klares, huar ær Blanzaflur,
min eghin hiærtans kære amur?"
"Sannelika, thet sigher iak idher,
alla nat tha las hon tidher
ok badh fore idher badhe
sin gudh til alla nadhe,
thet ij saman komin swa,
ij mattin ther badhin glædhi aff fa.

p 99
Hon sompnadhe ey, før sool op gik,
thy thøkte mik vara ønkelik
at vækkia henne swa bradhelik."
"Ær thet sant, thu sigher mik?"
"Ja", swaradhe the stolta quinna,
"ij skulin ey annat finna."
Konungin vnte hænne væl
ok lot sik nøghia at tholik skæl.
Then annan morghin, tha dagher var liws,
Klares ganger til thet hws,
ther Blanzaflur inne la.
"Thet ær nu time op at sta.
Thu skal nu ey forsyma thik,
stat nu op ok gak medh mik!"
Hon swarar: "Iak til redho nu;
førra skal iak koma æn thu."
Blanzaflor hon vænde om sik
ok sompnadhe swa skiotelik;
huart ij annars fampne la

p 100
ok kystis liofflika badhin twa.
Klares thaghar genast gar
thiit vatn ok handklædhe redho var
ok kalladhe at hænne annath sinne
ok ma tha ængin anzswar finnæ;
thy thænker hon, ther hon stær,
thet hon fore gangin ær,
ok skyndar sik, æ huath hon ma,
til thet herbærghe konungin ij la.
Tha konungin Klares sea fik,
tha mælte han swa raskelik:
"Huar ær Blanzaflor, ther mik ær kær,
mædhan hon ær ække komin hær?"
"Hon komber skiutelika,"
swaradhe the iomfru rika,
"thy hon aff herbærghith monde fore ga."
Hon viste ey annath, æn thet var swa.
Konungin thænkir mædher sik:

p 101
"Blanzaflor hon gør mik swik."
Han badh een swen swa hemelik:
"Kalla Blanzafor hiit til mik!"
Swenin giordhe, som han badh,
gik sik thædhan thaghar ij stadh
ok gømpde ey at, før æn han bort gær,
thet Klares inne fore konungin stær.
Han vardh nu var, huar the lagho badhe
ij sæng saman ok hafdhe nadhe.
Tha han them sofuande liggia sa,
han thænkte, thet vare iomfrur twa,
thy at han hafdhe ey skæg a sik --
the vænasta iomfru var han lik.
Tha han sa them sofua swa søtelik,
han gik thædhan swa skiotelik
til thet herbærghe konungin ij la.
"Ij mina dagha iak aldre sa

p 102
iæmpn hiærtelik kær amur,
som Klares hafuer ok Blanzaflur!
The liggia ok sofua swa søtelik;
ij annars arm huar ligger sik.
Mik thotte ønkelikt wækkia them badhe
æller gøra them nakra onadhe."
Klares vardh badhe bleek ok rødh;
hon ræddis tha fore thera dødh.
Tha konungin hørdhe han sighia swa:
"Thu skal nu genast hædhan ga!
Tagh mit swærdh, iak vil thiit ganga,
iak skal thetta vita fanga,
hwem Blanzaflur han hafuer swa kær,
mædhan Klares her inne for mik stær."
Konungin ok swenin gingo tha

p 103
thiit Blanzaflor ok Flores inne la.
Han lot eet vindøgha om sin,
swa at solin matte ther skina in
ok han matte skilia fa,
hua thet var nær hænne la.
Han hafdhe ij hand eet draghith swærdh;
margha høgha pæninga var thet wærdh.
Nu æru the stadd ij mykin vadha,
vtan gudh medh sina nadhe
nadhelika them hiælpa vil.
Konungin sa ther gørla til
ok kænde Blanzaflor, ther hon la;
then andra han ey kænna ma
ok thænkte tha medh sik thære:
"Huath mø mon thæsse væra?"

p 104
thy han var fæghre at se op a
æn nakar the mø, han førra sa
aff the fyretighi ther var inne.
"Vi skulum thetta for sannind finna,
hua her sofuer medh thenne mø;
ær han man, tha skal han dø."
Han lyffte opp the klædhe ok gørla sa,
thet var een man medh hænne la.
Konungin øpte ok war swa vreedh,
man matte thet høra swa langa leedh,
ok rykte swærdith ouer them badha.
Swenin badh: "Ædhla herra, them nadha!
Dræpin them ey swa rasklika hær,
før æn ij vitin, hwa han ær!
Han kan hænna brodher væra,
mædhan the swa hemelika saman æra."
Tha thænkte han medh siælfuum sik:
"Thet ær got radh, thu sigher mik;

p 105
ij sømpne iak them ey dræpa vil,
før æn ther komber dombir til."
Ji thetta vaknadho the badhe;
them var ont tha til radha,
ther the sagho konungin standa
medh draghit swærdh ij siin handa.
The græto tha swa ønkelik;
tha mælte om thæn konung rik:
"Hwa æst thu, læt mik thet forstanda,
ther thik thordhe thetta tagha til handa,
gøra vith mik tholik oæra,
sofua medh miin hiærta kæra?
Iak swær om alla gudha iak a,
ij skulin ondan dødh hær fa;

p 106
then skamlikasta iak kan radha,
tha skulin ij hær tagha badhe;
the onda quinna hær ligger hos thik
swa hadhelika hafuer swikith mik."
Flores sagdhe til konungin tha:
"Talin the quinno ey illa op a
for idher eghin konungxlik æra!
Hon ær ey værdugh skyld at bæra.
Gørin medh mik æpter idhra nadhe,
æ huath idher komber til radhæ!
Ij vitin ey, herra, huru thet ær!
Blanzaflor ær miin hiærta kær,
ok hon var mik bort stolin fra.
Æ huru hon ær idher komin a,
thet ær ække rætelik,
thy hon var mik fra stokin med swik.

p 107
Thæs bedhis iak, herra, aff idhra nadhe,
ij latin os lifua badhe,
til konunga ok herra ther om skilia,
slikt the for gudh swara vilia.
Iak trøster a idhra konkunkxlika ææt,
ij vilin ey døma vtan rææt."
Konungin mælte ok sagdhe: "Ia,
sannelika thet skal vara swa.
Medh doom skulin ij thola dødh
ok lifua tho ey for vtan nødh."
Han badh them klædhas thaghar ij stadh
ok fyretighi riddara kalla badh:
"Ij skulin them vakta medh idhan froma,
at the skulu ey vndan koma!"
Konungin sænde budh sit raadh,
badh them saman koma ij stadh.
Konunga ok iærla komo ther
ok alle the herra ther varo nær.
Konungin lot øpa ok biudha swa,

p 108
at alle skullo til hofuith ga.
Tha the varo alle kompne thære,
konungin stodh op ok togh at kæræ:
"Jak læter idher thet forstanda,
mik ær een smælek komin til handa;
bidher iak idher alla slæt,
at ij ther om dømin ræt.
Hwilkin idhra ey gør swa,
hans eghith liff thet kosta ma;
tho veet iak ængin nw hær til,
ther vtan ræt saka gøra vil.
Allom idher thet kunnukt ær,
iak køpte ena mø for sniman hær
for siw slikt gul hon vægha ma,
the bæsta iak hafuer hørt sighia fra.
Hænna vænleek thøkte mik tha kær,
ther mik ær vordhin nu omær.

p 109
Iak lot ok hænne gøma ther
ij thet torn iak siælfuer ij ær,
ther fyretighi iomfru æra inne,
the vænasta, ther man ma finna.
Bødh iak alla the ther æra,
at the skullo hænne til thiænist væra;
iak vnte ok hænne siælfuer sæær
for alla the ther inne ær,
thy hon var the vænasta, ther iak æ sa.
Aff ædhle slækt war hon, som mik sakt ær fra;
iak hafdhe hænne thænkt at kalla
drøtning ouer them alla,
ok thænkte iak medh siælfuum mik,
at hon vnte mik iæmwæl som sik.

p 110
Hon var ok van huar morghon at ga
handklædhe ok vatn ij mit herbærghe fa,
ok Klares æ medh hænne gar.
Ij førra morghin vardh iak var,
at Klares ena for mik gik.
Tha spordhe iak hænne visselik,
hwi Blanzaflor ey komin ær,
the iak hafuer ij hiærtath kær.
Hon sagdhe, at hon hafdhe thet for mik i at
at bidhia fore mik alla the nat.
Iak trodhe hænne ok lot thet væra.
Thæn annan morghin kom hon ey thæræ;
tha fan iak thet sannelik,
hon hafdhe radhith vith mik swik.
Een swen loot iak brat op ga;
han fan, hwar hon ij sængine la,
medh hænne een swen aff frømade rika,

p 111
ok sofuo saman swa søtelika.
Iak gik thiit op, vardh thæs til radha
at hugga ok dræpa them ther badha.
Tha badho the mik swa innerlik,
fore gudz skuld ij himerik
iak skulde them ey dræpa tha,
før æn doom skulde ouer them ga.
Iak giordhe thet fore miin konunkxlik æra,
iak loot them at thet sinne væra.
Then last ok oæra mik var giørth
hafuer iak teet, som ij hafuin hørt;
bidher iak idher alla slæt,
j dømin mik hær ouer ræt,
swa at andre ræzl ther aff fa
konungin aff Babilonia swa forsma."

p 112
Marsilias heet een konung rik,
han stodh op ok badh høra sik,
thy han var ælzt ok visat badhæ
aff alla the konunga ther kompne waro:
"Vi hafuum thet alle saman hørt,
the ordh waar konung hafuer fram ført;
hans last ær os medh rætta leedh,
æ huar han vardher fore os teedh.
Høgher skadhe ær kærdher hære,
ther konungenom ær gør til oæræ,
ok thera liiff han kærir a;
thy bør idher alla gøra swa,
ij gørla letin ok thetta se,
før æn domin han skal ske.
Iak veet, min herra ey sighia vil
vtan ræt thy bør thet til,

p 113
at hwem kæran gaar op a,
han vardher siælfuer til anzwar sta;
thy tykker mik thet radelikt wæræ
man kalladhe them siælff til antswara hære.
Kunno the redho for sik fa
fore hwilkæ saka the giordho swa,
vi viliom thet alle gærna høra.
Kunno the ey redho for sik gøra,
ok finna vi, at thet ær giort for haadh
ok konungin ær ther medh forsmaadh,
vi dømum thæn man ok the quinna
thæn fulasta dødh vi kunnum finna."
Platon heet een konung rik,
han stodh op ok badh høra sik:

p 114
"Vi ærum thet alle skyldoghe at kæra,
huath konungenom gangir a siin æra.
Thenne man hafuer konungenum giørt
storan laster, som ij hafuin hørt.
Han ær swa diærff medh lyghn omga,
skal han tima til anzwar fa,
sina orskyld kan han gøra swa,
at alle skulu ther tro op a;
thy thykker mik thet radhelikt vara,
man lote han ække koma til swaræ,
vtan døme han her
hwar, før æn han hædhan gær."
Tha øpte a thingith marghin man

p 115
ok badho thaghar dræpa han
ok hænne grafua qwikka ij jordh,
Some badho han siwdha ok fla
ok sidhan sudith a hænne sla;
hwar mælir til, æ slikt han vil.
Gripun iærl badh lydha til:
"Vise mæn, ij gørin ey væl,
ij dømin them for vtan skæl,
ok hafuin tho alle sworith slæt
at døma hwariom manne ræt.
Ij vitin thet ræt her sannelik,
at huar man siælff skal swara for sik;
thy thykkir mik thet radhelikt wæræ,
man lote them badhin kalla hæræ,
at vi matte thet aff them hær forsta,
huath the villo til anzswar fa."

p 116
The stædhia thenna ræt alle
ok loto them genast kalla,
leddo them bundna fore konungins stool.
Tha mælte konungin: "Hør thu, fool!
Hwa gaff thik til dirfue ok raadh,
thet thu hafuer mik swa for smadh,
thu togh mik Blanzaflor ij fra?"
Æller huru matte thu ij tornith ga,
at ængin matte vardha var ther thik,
vtan thu kunne truldom oc swik?
Thu viste ey aff then vadha,
at ther matte ey ruldoom skadha."
Flores swaradhe: "Iak sigher thik,
fore swikara skulin ij ey halda mik!
Iak kan ey truldoom gøra,
thet later iak idher alla høra.
Min fadher ær een konung rik,
af Apolis borgh han kallar sik.

p 117
Ængin last hafuer iak idher giørt:
Blanzaflor va mik illa wntført,
medh styld kom hon hær til thiin;
hon ær for gudhi kærasta min.
Sidhan hon var mik stolin fra,
iak aldre nat ther som andra la
ok lete at hænne man fra man,
til thæs iak hænne om sidher fan.
Medh raadh ok vit tha kom iak her,
medh diæfuulskap iak ey omgær;" --
ok sagdhe thet allom oppinbar,
huru han ther komin var --
"ok bidher iak idher alla slæt
mællan konungin okmik døma ræt.
At thet ær sant iak sigher fra,
biudher iak mik ij eenwighe ga,

p 118
huath man vil hæller til foot æller hæst,
vidh then kæmpa, ther konungin hafuer bæst.
Tha skulin ij mik vapn ok fa,
ther iak mik mædher væria ma."
Blanzaflor mælte grætelik;
"Thet veet væl gudh ij himerik,
thet ær alt sant, han sagdhe fra:
ikak var honum stolin fra.
Væl hafuin ij sidhan giort vidh mik;
thu vilde mik hafua til siælfuan thik.
Thet sigher iak her oppinbara:
før æn thet skulde nakan tiidh vara,
at iak skulle tagha annan man

p 119
vtan Flores, ther iak væl an,
iak ville før medh een kniiff
skæra sunder mit eghith liiff.
Thy bidher iak alla, ther her radha,
at j dømin os lifuith badha
æller skilin ok vara nødh
badhin saman medh een dødh!"
Een swen æpter portanæran gær;
han kom thaghar genast ther
bundin swa skæmmelika
bade for arma ok swa for rika.
The spordho honum at, æn thet var swa
sant, som Flores sagdhe fra.
Han swaradhe brat ok ey længer thagdhe:
"Thet ær alt sant, ther Flores sagdhe."
The vordho ther ouer ena
badhe riddara ok swa swena,
at konungin skulde Flores fa
thet bæsta ørs, ther konungin a,
ok tholik vapn, han siælfuer krafdhe,

p 120
ok honum thet han dømpt hafdhe.
Een annan riddara skulle han fa,
ther mot Flores skulle ga
ok mot honum ridderlika at ridha,
om bæggias thera liiff at stridha.
Æn Flores sigher fanger thære,
tha skulu the alle lidughe væra,
ok konungin gifui Flores j wald
swa mykith gull, hon var for sald,
fore then last honum skedde thær,
siw slikt gul, som hon digher ær.
Tappar ok han thet thræta maal,
man skal them brænna ij eet baall.
Konungin badh een riddara kalla,
then ther fromast var aff them alla:
"Thu skal medh Flores stridha hær."

p 121
Folkith sigh alt thrænger nær
ok vilia ække thædhan ga,
før æn annar thera kan sigher fa.
Sidhan the riddara varo redho,
loot man thera ørs vt leda.
The sprungo a bak the hælædhe rika
ok dosteradhe swa riddarlika.
Huar thera stak hin annan fast,
swa at thera glæfuior ij stykke brast.
The rykto thera godho swærdh,
ther høgha pæninga varo værdh;
the slogho huar annan ængislika.
Ængin ville for annan vika
ey swa breet som eet haar;
thera striidh swa hardelika staar.
Flores hiog then riddara tha,

p 122
thet skiolin klofnar stunder ij twa
ok brast hans vinstro axla been.
Then riddare springer honum skøt ij geen,
hugger hans skiol sunder ij stykke;
tha nøt Flores stora lykke,
at han vardh huarce lam æller saar
ok skadde honom ekke eth har.
Flores tog thet gørliga war,
at then riddare honum swa næla gaar.
Han hiog tha, som han matte mæst,
halsin aff hans godha hæst
ok hans vinstro hand -- ha vardh swa gladh --,
swa at swærdhit nam ij sadhelin stadh.
Then riddare vænder rat ij geen
ok hugger aff hans ørs the fræmbro been,
swa at thet styrte honum ij moot;
nu æru the badhe stadde til foot.

p 123
Flores han ær æn osaar.
Then riddare swa illa vredher var;
han hugger Flores nu swa fast,
thet flærdha delin aff hans hiælme brast,
ok skar een deel aff hans haar,
swa at blodith ther genom gaar.
Tha sagdhe folkith ther hos staar:
"Nu hafuer Flores bana saar;
han vardher sik nu op at gifua,
mædhan han ma ey nu længer lifua."
Tha halp honum hans finger gull,
som honum gaff hans modher hull
snimpsta sinne hon honum sa
ok han skildis hona fra.
Tha thænkte Flores a amur,
huath han hafdhe tholt fore Blanzaflur;
hans høgra axl han hiog honum fra,

p 124
at hon lankt fra honum a markine la,
ok styrte han thaghar dødher nidher.
Flores sagdhe: "Iak idher bidher,
thæssa godha mæn her alla slæt,
ij sighin, æn iak hafuer ræt,
æn Blanzaflur ok iak badhe
ok then portanæe ma vara medh nadhe."
The swaradhe alle honum væl:
"Thu hafuer them frælsath medh fulgodh skæl."
Konungin loot gull bæra ther,
thet som han honum skyldogh ær.
Tha sagdhe Flores, tha han thet sa:
"Thet skal aldre vara swa!
Gudh forbuidhe thet ij alla saka,
thet iak skal goz fore æro taka."
Tha konungin thæssa høfuizsko sa,
tha mælte han ok sagdhe swa:
"Ij skulin nu dwælias hære,

p 125
æ mædhan idher lyster at væra,
thy at iak thet væl mærkia kan,
at thu æst een ædhla man.
Iak vil thik ælska ok hafua kær;
thet bæsta konungx rikæ vnder mik ær,
thet vil iak gerna gifua thik,
om thu vil blifua hær nær mik.
Thu skal mit rike radha,
ouer goz ok thiænara badhe,
swa at iak vil ænkte radha hære
vtan mit torn ok konungx nampn bæra."
"Hærra konung, iak thakkar thik
for alla the æro ij biudhin mik.
Ma thet medh idhro minne vara,
tha vil iak hælzst til landa fara."
Nu dwælias the medh konungin thære
eet aar ok hafua mykla æræ.
Tha thet aar forgangith var,
Flores in for konungin gar,

p 126
loot honum thet forstanda
at han ville fara heem til landa,
thakkadhe honum for alla nadhæ:
"Thæsse æru mine vine badhe,
Marsilias konung ok Gripun iærl,
them an iak aff hiærtath væl;
bidher iak idher, at ij vilin them æra
for mina bøn ok haffua them kæra.
Iak bidher idher æn mæra
fore thænna sama portanæra
ok fore Darias, husbonda min;
then færio karl ær ok min vin.
Lætin them nyta mina bøn,
swa at the fanga ther aff røn!"
"Nu skulin ij, herra, høra,
huath iak vil for idher gøra."
Han loot the herra kalla
saman til hofua alla.
Marsilias konung kalladhe han til sik,

p 127
gaff honum thet bæsta konungx rik,
ther vnder alt hans herskap la.
Gripun iærl loot han ok fa
thet rike Marsilias førra atte
ok mera goz honum ther til iatte,
Gripuns iærl døme then portanæra
ok annor mykin godh goz flæræ,
æn Darias thet portenærin førra hafdhe
ok annath slikt han siælfuer krafdhe.
Then færiokarl tha gafuo the
thet førra atte Darie.
Han thakkadhe konungin nadhelik
"for alla the æro ij giort hafuin mik
ij goz ok rika gafua.
Nu vil iak orloff aff idher hafua."

p 128
"Ji skulin ena stund æn bidha
ok ey swa bradhlika ridha,
mædhan iak læter fore ga
een swen, idher skal redho fa."
Een riddara han sik kalla badh
ok badh han ridha fore ij stadh
ok tagha honum swa gørla vara,
som konungin skulle ther siælfuer fara.
Tha thera thing varo al til redhæ,
Blanzaflor loot sik in ledhæ,
ther konungin siælfuer inne var;
Flores in medh hænne gar.
The thakkadho honum alla tidhe
ok bedis sidhan orloff at ridha.
Konungin kyste them swa liofuelik;
riddara ok swena han kallar sik:
"Ji følghin them til stranda
ok sidhan heem til landa!"
The fore thædhan medh mykle æra.
Then fæmpta dagh the komo thæræ,
ther thera skip til redho la;

p 129
the wundo op sæghl lok sighldo swa.
Fæmptan dagha the varo ij sio --
fagher bør var thera ro --;
then siæxtanda dagh fore thera eghit land
the kastadho ankara a hwitan sand.
Then sama afton spør han there,
hans fadher ok modher dødhe æræ
ok swa hænna modher Blanzaflur,
hans eghins hiærtans kæra amur.
Thaghar folkith thetta fra,
at Flores vte fore landith la,
the komo alle theræ,
vnfingo han medh mykin æra.
The loto thaghar stæmpna thing
ouer alla the bygdh ther om kring
ok togho han til konung ther
ouer alt thet folk ij landit ær.
Flores badh the riddara kalla
ok badh them saman koma alla,

p 130
the ther honum følgdho heem;
rika gafuor gaff han them.
Han loot genast tw skip ladha,
som the thiit hafdhe badha,
mædh dyra klenat margha handa,
bødh them føra thet heem til landa.
The riddara varo, som Flores bødh,
alle klædde ij skarlakan rødh.
The fara nu heem til landa,
helsadhe konungin a Flores handa.
Æ mædhan the konunga lifua,
rika gafuor the mællan them gifua;
hwar hin annan hafuer kær,
som hans eghit liiff honum ær.
Tha loot Flores til brylløp radha;
ther var alla handa nadhæ.
Thet bæsta folk ij landith ær,
thet var alt samman komith thær.

p 131
The høghtiidh stodh ena langa stund;
the hafdho glædhi marghin lund.
Hwa thiit var komin om goz æller hafuor,
han foor thædhan medh rika gafuor.
Sidhan thenna høghtiidh hon for gaar,
tha varo the saman ij thry aar.
Ij the thry aar tha fingo the
thre the vænasta sønir man ville se.
Blanzaflor sagdhe til konungin tha:
"Min herra, om iak idher bidhia ma
ok vilin ij lydha mino radhæ,
til Franz wiliom vi fara badhæ.
Miin modher sagdhe mik ther fra,
at iak ther godha frænder a."
Flores swaradhe hænne: "Ia,

p 132
iak vil gerna føra swa.
Thet førsta iak ma mik redha til,
iak gerna medh thik fara vil."
Hundradha skip tha loot han redha,
ther badhe varo digher ok bredha;
ij hwart skip tiwghu hæsta,
the ij landith varo bæstæ.
The fingo bør ok syghldo tha
til een stadh, heet Venecia.
Sidhan Flores thædhan reedh
op til Franz the genasta leedh.
Aff gul tha var han øffrit rik;
tiwghu hundrath hæsta hafdhe han medh sik.
Sompt hans folk vidh skipin bidha,
til thæs han vil ater ridha.
Tha the komo til Pariis,
them møtte marghin riddare viis;
the alle hænna frænder æra,
badho hænne thiit væl kompna væra.

p 133
Om thre manadha varo the ther.
Hwar dagh Flores til kirkio gær
aff een stadh ok ij een annan stadh,
æpter thy Blanzaflor honum badh.
Flores loot tha hænne forstanda,
at han ville fara heem til landa.
Blanzaflor swaradhe honum thæssa lund:
"Ij skulin æn bidha ena stund!
Iak vill idher sighia braat,
hwath iak hafuer gudhi iat;
tha mik gik til the høgha nødh,
tha iætte iak gudhi fore min dødh,
matte iak siæx vinter lifua medh ro,
tha skulde iak sidhan ij kloster bo,
vtan thet kan swa koma til,
thet ij kristin vardha vil.
Nu skulin ij vælia aff thæssa twa,
hwath ij wiin hæller gøra swa,
iak skal her æpter idher væra,

p 134
æller villin ij kristnas hære
-- swa ok them, ther hema æra,
skulin ij lata kristnas, herra,
ok alt thet folk medh idher ær --;
thet vilkor nu til idher stær."
Flores swaradhe ok sagdhe: "Ia,
sannerlig wil jak gøra swa;
min hugh hafuer længe standith ther til,
thet iak kristin vardha vil."
Han læt sik sidhan kristna ther
ok alt thet folk medh honum ær.
Sidhan togho the medh sik præste,
biskopa ok klærka, the ij landith varo bæste,
ridhu gladhi til stranda
ok sighldo ater hem til landa.

p 135
Sidhan loot han wt stæmpna
alt thet folk han hafdhe ouer æmpnæ,
bødh them vnder kristno ga;
hwa a moot sigher, han skal dødhin fa.
Sidhan loto the gøra idhelika
kirkior ok kloster øffrit rika
ok lifdho thera alder ottatigi ara,
swa at the idhelika saman varo.
Thera konungx rika skipto the
mællan thera sønir thre;
the varo swa gamble alle tha,
hwar thera fore sik radha ma.

p 136
Tha skildis the liofua hion twa;
hwart thera foor hint annath fra.
Blanzaflor foor til fruor in
ok Flores til munka at thet sama sin,
lifdhe sidhan ther gudhlika badha;
gudh gaff them tha stora nadhæ.
The lifua medh digher ødhmiwkt ther;
gudh siælfuer hafuer them swa kær.
Han ænde væl thera iordherike
ok gaff them sidhan himerike.



Nu hafuin ij hørt saghath fra,
huru thæsse hedhne twa
ændadho thera liiff ok fingo ro,

p 137
som gudh gifuer allom them a han tro.
Nu hafuer thenne saghan ænda.
Gudh os sina nadher sændæ!
Thesse bok loot vænda til rima
Eufemia drøtning ij then tima
litith før æn hon do.
Gudh gifui henna siæll nadher ok ro,
swa ok them, ther hænne giørdhe,
ok allom them, ther bokena hørdhe!
Ræt ryghilse ok godh skriptamæl,
himerikis glædhi vare sial,
thet late os ihesus christus hænda,
ther lifuer ok styrir for vtan ænda!


Explicit liber de Flore et Blanzaflwr. Amen.

#138

Tillägg.

Fragmentet H (jfr inledningen).

Rectosidan:

th[er] at fauita komber thær
han vil han genstan bæria ok sla
ok slikt han hafuer takar hanom ii fra
ok han hafuer orloff aff konunge[n] ther ti[l]
at gøra slikt ith ther han vil
fyre vactare æru ther a
the aldrigh skulu aff tornit ga
før æn andre fyre kome ii gen
nat ok dagh ær them all en
tha the vardha nokot vara
tha øpe the swa apenbara
at the riddare ther bo næra
ther til redhe skulu væra
medh hæsta ii nødh ok swa ii gaman
hundradh thusandh the kome saman
thæn konungh hafueren vnderlik sidh
the hær hafuer varith en langa ridh

p 139
ena mø takir han hwart aar
hon ii siængh medh hanom gar
æn tha then iæmlange ær gangen vm kringh
tha later han stempna almoghan til thingh
konunga ok hærtogha ther bo næra
skulu gensten kome thæra
ok lætir hona dræpa swa
at the alle se ther a
thy at han an ængin man
the qwinnu fanga æpter han
æn sidhen later han kalla
the iomfrur saman alla
ii en trægardh skamt ii fra
ok bidher alt folkit saman ga
alle ga ther syrghiandhe til
thy at ængin thera han hafua vil
thy at ther æpter fylghir swa mykin nødh
vm iæmlange dagh then vissa dødh


drikkom fast ok varum fro
skorter ey korn a bo[n] dans lo

Versosidan):

swa skær aff gul at se vpa
som solen vænast [v]ara ma

p 140
[t]ha vindher komber skøtelik
[th]a hafu[er] hwart thera røst vm sik
alskona fugla æru ther a
badhe stora ok swa sma
the grymaste dyur a jordhen ga
tha the then røsten høra fa
the lata thera grymelek falla
ok vardha blidha alle
the dyur skilias quidho løst
hwart thera tharff sin naturlik røst
ok ær faghart nær the koma saman
hwa thet seer honom bryster ey gaman
vtan thet hanom amote ær
han hafuer ey sin hiærtelik kær
annan vægh thet apla riis
ligger eth vatn aff paradiis
ther man eufrates kalla
man ma ther ey in medh alle
vtan flyghandhe koma ma
alle gønom porten skule the ga
ii thet vatnnit ren[a]
man finder dyura stena
safira ok robina
the klara æru ok fina
smaragdhe ok granata

p 141
sma ok stora til mata
sardamome ok iaspis
iacinctus et topacius
admas ok amatist
bærilla medh føgha list
ok margha andra man ther fa
ther thænne bok ey sigher fra
thæn apla gardh medh bloma star
vinter somar høst ok var
the ædhlasta træ æru plantit thæra
ther man veeth bæst ii værlen vara
slikt aff yrter han hafua vil
ær ther aldra handa til
muskat ok thera bloma
naghla ok swa kardomome