Svensk ordbok 2009, webbversion
gärdsla
[
järs
`
-
]
verb
~de ~t
gärd·slar
●
gärda
ngt åld. el. provins.
jordbr.
gärdsla (in) ngt (med ngt)
sedan 1843
Subst.:
vbid1-177074
gärdslande
,
vbid2-177074
gärdsling