Svensk ordbok 2009, webbversion
1
gre
`
pe
substantiv
~n grepar
grep·en
●
bågformigt handtag
på t.ex. korg el. tillbringare
provins.
verkt.
grepkorg
kanngrepe
korggrepe
sedan 1456
Arboga stads tänkebok
fornsv.
gripi
; sv. dial.
grepe
; till
gripa
2
grepe
se
grep