Svensk ordbok 2009, webbversion
ståt
substantiv
~en
ståt·en
●
överdådig prakt
Noll
JFR
cohyponym
glans 1
jubileet firades med pompa och ståt
sedan 1430–50
Hertig Fredrik av Normandie
fornsv.
stat
; urspr. samma ord som
stat 4