Svensk ordbok 2009, webbversion
collier
[
kålje
´
]
substantiv
~n
el.
~en
[-je
´
n]
,
plur.
~er
collier·er
●
halsband
kläd.
pärlcollier
sedan 1795
av fra.
collier
, till
col
’hals’; jfr
dekolletage
,
kolli
,
kolportera
,
kyller