Svensk ordbok 2009, webbversion
huvudperson
[
hu
`
v-
äv.
huv
`
-
]
substantiv
~en ~er
huvud|pers·on·en
●
viktigaste person
särsk. i berättelse el. film
film.
litt.vet.
scen.
yrk.
JFR
cohyponym
hjälte 2
filmens huvudperson är en medelålders privatdetektiv
sedan ca 1800